Intet nyt fra interkalibrerings-fronten?
Som med klimaforandringer gælder også, at næringsstoffer ikke kender til landegrænser.
Vi deler farvande med vores nabolande, og vand blander sig nu engang. Derfor skal danske landmænd naturligvis ikke betale prisen for den udledning, der sker i andre lande.
Derfor kæmpede vi hårdt for og lykkedes med at få en interkalibreringsgaranti med i den politiske aftale om treparten. Det betyder, at Danmark ikke skal stå alene, men enten finder nye fælles mål med Sverige og Tyskland – eller gå tilbage til de miljømål, vi oprindeligt blev enige om, og som EU har anerkendt, også kaldet scenarie 3.
Det er vigtigt, for med politikernes valg af scenarie 1, står vi i dag med kvælstofkrav, der er helt ude af proportioner, fordi vi reelt skal kompensere for udledninger fra vores nabolande. Vi ser eksempler på indsatskrav, som grundlæggende ikke kan realiseres inden for fysikkens love. Det har vi længe været og forbliver kritiske omkring.
Det er over et år siden, at vi sidst har hørt nyt om, hvor interkalibreringsarbejdet står. Det er kendt, at regeringen har haft kontakt til Sverige og Tyskland, -mere ved vi reelt ikke.
Det skaber stor usikkerhed: For hvor står man som landmand?
Derfor er mit budskab til politikerne også: Vi må have afklaring om interkalibrering. Snart.
Landbruget skal levere vores del, og det ansvar påtager vi os, blandt andet i de lokale treparter. Men for den enkelte landmand kan modellerne vise sig at være afgørende for, hvilke muligheder, der ligger fremover. Den viden skylder man ham at levere.