Landbruget står i en ny klimavirkelighed

Den 27. februar offentliggjorde Klimarådet sin årlige statusrapport, som gør status over den førte klimapolitik, vurderer fremskridt mod Danmarks klimamål og giver anbefalinger til den videre indsats. 

For første gang konkluderer Klimarådet, at regeringen har anskueliggjort, hvordan Danmark kan nå 70 %-målet i 2030. Men som tidligere er landbruget i fokus som en sektor med særlige udfordringer. Samtidig peger rapporten på, at 2024 blev det varmeste år nogensinde målt, og at den nuværende kurs globalt set ikke er tilstrækkelig til at holde temperaturstigninger under 3 grader. 

Dansk landbrug står dermed i en ny klimavirkelighed. Med en global fødevareproduktion under pres og en klimadebat, der skærpes år for år, er det afgørende, at den danske model – hvor klimaeffektivitet og høj produktivitet går hånd i hånd – fastholdes og styrkes. L&F arbejder målrettet for, at landbrugets rolle i klimaindsatsen bliver forstået i en europæisk og global kontekst – og at politiske løsninger afspejler realiteterne både i markedet og i de biologiske systemer, landbruget opererer i. 

Global opvarmning accelererer – løsninger skal findes på tværs af sektorer 

Klimarådet slår fast, at 2024 blev det varmeste år i historien med gennemsnitstemperaturer, der for første gang lå 1,5 grader over det førindustrielle niveau. Globalt er vi langt fra Paris-aftalens mål, og med den nuværende kurs forventes temperaturstigninger på omkring 3 grader ved udgangen af dette århundrede. Det understreger behovet for at accelerere klimainitiativer globalt. 

L&F understreger vigtigheden af, at dansk klimapolitik ses i en europæisk og global sammenhæng. Klimaforandringer er en global udfordring, der kræver omfattende handling på tværs af landegrænser og sektorer. EU’s regulering har stor betydning for den internationale klimaindsats, og Danmark bør bruge sin position til aktivt at forme udviklingen.  

Landbruget bliver EU’s største udleder 

Klimarådet forventer, at den nye Kommission viderefører det klimapolitiske arbejde og færdiggør de sidste forhandlinger om Fit for 55-lovpakken, der skal sikre en 55 % reduktion i 2030. Kommissionens forslag til et 2040-mål skal forhandles på plads i EU, men er for nu blevet udskudt. Danmark overtager formandskabet for Ministerrådet i andet halvår af 2025 og vil dermed få ansvaret for at drive forhandlingerne. 

EU’s kvotesystemer bliver en hjørnesten i opfyldelsen af 2040-målet. De to systemer vil i de kommende år omfatte over 80 % af virksomhedernes nettoudledninger, og de sidste kvoter forventes udstedt omkring 2040. Herefter vil virksomhedernes muligheder for at udlede CO2 være yderst begrænsede. Danske forbrugere forventes at mærke effekterne i form af højere priser på diesel, benzin og varme, mens danske virksomheder vurderes at have gode forudsætninger for at reducere deres udledninger, forudsat at de har adgang til vedvarende energi og lagringsteknologier. L&F støtter derfor regeringens arbejde for en stærkere fælleseuropæisk strategi for energiområdet. 

Klimarådet forventer et øget fokus på langvarige negative emissioner frem mod 2040, men der er stadig betydelig usikkerhed om potentialet og markedsudviklingen for disser teknologier, ligesom et sådant marked kan føre til øget efterspørgsel på biomasse. L&F deler Klimarådets vurdering af, at biogent kulstof er en knap ressource, og at dets udnyttelse derfor på prioriteres strategisk. Derfor arbejder vi for at sikre gode rammer for kaskadeudnyttelse af danskproduceret biomasse. 

-Vi er enige med Klimarådet i, at udnyttelsen af biogent kulstof er meget centralt.  Vi ser frem til anbefalingerne fra ekspertudvalget vedr. kaskadeudnyttelse og regeringens opfølgning herpå. Vi skal gerne skabe et fantastisk nyt dansk forretningsområde, fastslår Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer. 

Kommissionens strategi lægger ikke op til store reduktioner i den europæiske landbrugssektor, der i 2040 vil være den største udleder af drivhusgasser i EU. Danmark har allerede sat ambitiøse mål – siden 2015 har landbruget reduceret sine udledninger med 19 %, og med Danmarks 2030 målsætning om en reduktion på mellem 55 og 65% vil EU-målene for 2030 opfyldes. L&F bakker op om regeringens ambition om en stærkere klimaregulering af landbruget på europæisk niveau, herunder ophør af reguleringen af den ikke-kvotebelagte sektor, hvor lande som Danmark har de største reduktionskrav. Det vil både sikre fair konkurrencevilkår og understøtte udviklingen af de teknologier, der skal drive de næste reduktioner. 

Der er fortsat usikkerhed om et eventuelt kvotesystem for landbruget i EU. Et sådant system kan potentielt styrke danske landbrugeres konkurrenceevne. Med trepartens indførsel af en afgift på landbruget, vil danske landbrug omstille produktionen gennem teknologi med dertil lavere udledninger. I modsætning til resten af EU, hvor landbrugere endnu ikke sikrer klimahandling i tilstrækkelig hastighed, kan danske landbrugere derfor være bedre rustet til et kvotesystem og få et forspring. På den måde vil et kvotesystem på landbruget i EU kunne have en positiv effekt på dansk erhvervsøkonomi og være et opgør med den konkurrencemæssige uretfærdige byrdefordelingsaftale. 

Danmark når sit 2030-mål – men Klimarådet vil øge presset på landbruget 

Klimarådet vurderer, at Danmark med høj sandsynlighed vil nå sit 2025-mål om 50 % reduktion. Samtidig forventes det, at Danmark akkurat kan opfylde 2030-målet på 70 %, forudsat at udtagning og omlægning af landbrugsjord forløber som planlagt. Meldingen fra Klimarådet kommer efter, at Klimarådet for et år siden opfordrede til, at man helt droppede den grønne trepart. Klimarådet fremhæver dog stadig landbruget som et område med særlig stor usikkerhed og anbefaler regeringen at gennemføre yderligere reduktionstiltag gennem et “udvidet potentiale i trepartsaftalen”, der dækker over højere afgifter og mere jordudtagning. L&F finder det modsætningsfyldt at tvivle på implementeringshastigheden og samtidig foreslå endnu mere omfattende udtagning som løsning.  

L&F mener, at regeringen med Aftalen om et Grønt Danmark har fastlagt en klar retning for arealanvendelsen og landbrugsproduktionen i mange år frem i tiden. Der skal ske en betydelig omlægning af landbrugsjord til vådområder og skov i et højere tempo end nogensinde før. Derfor finder L&F, at der med etableringen af Ministeriet for Grøn Trepart er skabt en ramme for at fastholde fokus og sikre koordinering, alt imens landbrugserhvervet arbejder benhårdt for at medvirke til at nå reduktionsmålene.  

Klimarådet udtrykker desuden skepsis over for regeringens forventninger til pyrolyseteknologiens bidrag til drivhusgasreduktioner. L&F mener, at pyrolyse vil spille en afgørende rolle, ikke kun via biokul, men også ved at gas og olie fra pyrolyseprocessen erstatter fossile brændstoffer. Teknologien kan også bidrage med undgåede udledninger af lattergas og metan, hvilket øger klimaeffekten markant og styrker det samlede bidrag. 

Mod 2035: Skal grebet om landbruget strammes yderligere? 

I løbet af 2025 skal Danmark fastsætte et nyt klimamål for 2035, der bliver en del af klimaloven. Klimarådet skitserer forskellige veje til at opnå henholdsvis 80, 85 eller 90 % reduktioner i 2035. Med nuværende politik forventes en reduktion på 78 % i 2035, hvormed et 80 %-mål kan nås uden væsentlige samfundsøkonomiske meromkostninger, mens højere målsætninger indebærer markant større økonomiske udfordringer. I scenarieskitserne for målene på 85 og 90 % anbefaler Klimarådet at hæve afgiften på udledninger fra husdyr til 1.500 kr. pr. ton., og derudover er der indregnet udtagning af jord og en større reduktion af den animalske produktion.  

L&F mener, at der på landbrugsområdet allerede er fastsat reduktionsmål og lagt spor ud forbi 2030 og frem mod 2050 for omfattende reduktioner af landbrugserhvervets klimapåvirkning. En revideret 2035-målsætning skal derfor ikke indregne yderligere tiltag for sektoren. I de kommende år er det derimod implementering og virkeliggørelse af Aftalen om et Grønt Danmark og en ekstraordinær forsknings- og innovationsindsats, der skal være i højsædet. Fødevareproduktion er en del af den kritiske infrastruktur i Europa, og med 75 % af dansk produktion rettet mod eksport kan et for ensidigt fokus på nationale mål føre til paniklignende slingrekurs, og at produktionen flytter til lande med højere klimaaftryk. Aftalen om et Grønt Danmark vil i væsentlig grad sikre, at Danmark under alle omstændigheder vil være et foregangsland både i EU og globalt. 

Klimarådet foreslår desuden, at Danmark overgår fra punktmål for specifikke år til 5-årige budgetmål, hvor udledninger over hele perioden tæller med. L&F advarer mod dette skifte, da det kan skabe unødige administrative byrder og risikere at skubbe fokus væk fra langsigtede løsninger.  

Regeringen har en langsigtet ambition om klimaneutralitet i 2045 og nettonegative udledninger i 2050, blandt andet gennem skovrejsning, biokul, CO2-fangst og direkte luftfangst. Dette forudsætter betydelige teknologiske omstillinger. 

L&F: Danmark skal øge sit grønne aftryk – ikke kun reducere sit klimaaftryk 

Klimarådet har et snævert fokus, når det kommer til Danmarks globale klimaindsats, som primært er centreret om, hvordan vi reducerer det forbrugsbaserede aftryk og andre negative aftryk, vi har udenfor Danmarks grænser. Det er selvfølgelig et vigtigt fokus, men L&F savner, at Klimarådet også retter opmærksomhed mod, hvordan Danmark kan øge sit ”grønne aftryk” globalt. Med et ensidigt fokus på territoriale mål sætter vi ikke bare vores sammenhængskraft og vores virksomheders konkurrenceevne på spil, vi risikerer kortsigtede løsninger og udledningslækage.  

-Hvis høje territoriale mål er en forudsætning for at kalde sig selv foregangsland, så har vi misforstået noget grundlæggende om, hvad det vil sige at være et lille land. Vi er et foregangsland, når vi kan forene en stærk fødevareproduktion med en lav klimaeffekt. Alle kan lukke produktionen og dermed ikke udlede. Hvis vi reelt skal være til inspiration for andre lande, skal vi vise, hvordan vi kan begge dele – og vigtigst af alt skal vi udbrede løsningerne, så vi sikrer klimahandling globalt. Dette bør være en central del af den danske klimadagsorden fremadrettet, siger klimadirektør Niels Peter Nørring fra L&F.