Formanden går på mytejagt

Her svarer han på en håndfuld af dem.

Hvorfor er I med i en trepartsaftale, der stiller så store, nye krav til os?

Trepartsaftalen opfinder ikke nye byrder for landmændene. Den samler i stedet en række af de politiske krav, vi er blevet stillet over for de seneste mange år og forsøger at løse dem så effektivt og fagligt fornuftigt som muligt. Samlet set betyder tilgangen markant bedre løsninger for landbruget, end hvis klimakrav, vandmiljøudfordringer, drikkevand og styrkelse af natur og biodiversitet skulle varetages hver for sig. 

Ellers kunne de ambitioner, som flere forskere, diverse organisationer og politiske flertal har for de enkelte politikområder, have medført meget massive tab. Både på jordværdi og på driftsresultat. Listen over ting, der hver især skulle håndteres ved at udtage flere hundredetusinde hektar landbrugsjord, er lang. Vi skulle nærmest bruge flere hektar, end der er dansk landbrugsjord. 

Med trepartsaftalen bruger vi den jord, der omlægges, til flere formål på én gang. Den resterende og altså størstedelen af den danske landbrugsjord kan vi producere mere og effektivt på.  Dermed har vi fået rammerne til at forme vores egen fremtid og sikre et stærkt og konkurrencedygtigt fødevareerhverv. 

Vi får efter arealomlægninger og med god brug af kollektive virkemidler på sigt en ny model for vandmiljøregulering, så vi flytter reguleringen væk fra markfladen. CO2-afgiften kan vi minimere gennem investeringer i godkendte virkemidler.  

Derfor står Landbrug & Fødevarer også fuldstændig på mål for trepartsaftalen.  

Hvorfor satte I ikke foden ned og sagde nej til CO2-afgiften? 

Alt det dårlige ved og den manglende faglige begrundelse for en afgift på landbrugets biologiske processer har I hørt mig sige mange gange undervejs i processen. Men i Folketinget blev der efter seneste folketingsvalg et stort flertal for afgiften. Alle partier i den røde blok og store dele af den blå blok ønskede den. 

Uden den grønne trepart er jeg sikker på, vi havde fået en hurtigt vedtaget og hurtigt indført høj CO2-afgift, hvor der ikke blev tilført midler til landbruget. Blandt partier og organisationer blev der talt om afgiftssatser på op til 1.500 kr. pr. ton CO2e. Det ville have haft enorme konsekvenser for vores landbrug og landdistrikter.  

I den virkelighed, vi har været en del af under forhandlingerne, har det været helt urealistisk at forestille sig, at CO2-afgiften ikke ville blive til virkelighed. I den form, den er landet, sikrer vi, at den er håndterbar. Der er en indfasningsperiode, der er et meget solidt bundfradrag, og vi kan minimere afgiften ved at investere i godkendte klimavirkemidler. I Landbrug & Fødevarer kæmper vi konstant for udvikling og hurtig godkendelse af flere virkemidler.  

Det er et meget attraktivt alternativ til de politiske udmeldinger, mange politikere kom med, før trepartsforhandlingerne begyndte.  

Oprindeligt var der også tanker om en betydelig afgift på vores gødningsforbrug på markerne. Den er jeg meget tilfreds med at have fået helt væk. 

Har I med aftalen sagt ja til store kvælstofreduktioner?                            

Landbrug & Fødevarer er på ingen måde enig i det valg, der blev truffet i de politiske forhandlinger om trepartsaftalen i efteråret, hvor reduktionsmål og second opinion af politikerne blev gjort til del af aftalen.  Det er ekstremt ærgerligt, at politikerne valgte det hårdeste scenarie 1 i den fremtidige kvælstofregulering. Det er helt klart en overimplementering i forhold til de allerede EU-godkendte miljømål for de åbne kystvande.  Scenarie 1 er også i strid med, hvad de internationale eksperter anbefalede i second opinion.  

Det er miljømål, som Danmark for år tilbage har aftalt med Tyskland og Sverige.  Men nu skal vandet langs de åbne danske kyster være renere end vores nabolandes. Det kan jo åbenlyst ikke lade sig gøre, i og med at vand, næringsstoffer og alger ikke respekterer landegrænser. Vi forbliver derfor kritiske over for scenarievalget. Men lad mig lige benytte lejligheden til at understrege, at det, at vi stiller kritiske spørgsmål til metoder og tilgange, ikke står i vejen for, at vi naturligvis ønsker et sundt vandmiljø som alle andre og vedkender os vores del af ansvaret.   

Og lad mig også minde om, at en ting er den aftale, vi var med til at indgå i juni 2024. En anden er den politiske aftale fra november 2024, hvor vi som nævnt forbliver uforstående over for scenarievalget og de kvælstof-reduktionsmål, der blev politisk bestemt.   

De politisk bestemte mål udfordrer vi, når vi har de gode faglige argumenter. Og det har vi ofte. Vi skal huske at fokusere på, at vi har fået en helt anden værktøjskasse og nyt regime til at håndterede de politiske mål, vi ikke var sluppet uden om. Det ændrer ikke på, at kravene er høje og bliver svære for os i de kommende år. 

Men vi glæder os over, at der med trepartsaftalen på sigt bliver et opgør med den velkendte reguleringsmodel med datotyranni og tårnhøje efterafgrødekrav. Vi går fra, at indsatsen sker på markfladen til på sigt at basere den på kollektive indsatser og arealomlægninger, så vi kan producere meget og effektivt på den store del af jorden, der ikke skal lægges om. Og vi har kæmpet ind, at i stedet for løsninger fra københavnske skriveborde, så er det nu lokal viden og interesser, som skal i brug ude i de lokale treparter.  

Har den grønne trepart glemt hensynet til små og mindre landbrug?  

Nej, på ingen måde. De oprindelige forslag om CO2-afgift ville have nedlagt landbrug på stribe, og det gælder for alle typer og størrelser bedrifter. Udover at vi fik landet en helt anden tilgang til CO2-afgiften, har vi netop også arbejdet for at få en bagatelgrænse ind i CO2-afgiften, så de mindre brug ikke bliver unødigt ramt.  

Det er meget vigtigt for Landbrug & Fødevarer at bevare diversiteten i erhvervet. Vi håber, at trepartsaftalen åbner nye muligheder for de mindre brug og for unge, der har lyst at etablere sig.  

Det, at arealer skal lægges om, kan betyde, at de er egnede til en anden form for landbrug. Det kan være naturpleje med kødkvæg eller andre drøvtyggere. Det kan blive en driftsform med større indtjeningsmuligheder, end vi har set tidligere, som også kan være med til at fastholde liv og aktivitet på landet. 

Samtidig har vi insisteret på stærkt fokus på forbedrede vilkår for generationsskifter i trepartsaftalen. Lige nu er en ekspertgruppe i fuld gang med at undersøge sagerne og kommer med anbefalinger allerede i løbet af foråret.  

I den grønne trepart er der 75.500 kroner i tilskud per hektar til skovrejsning, og der skal rejses 250.000 hektar. Hvorfor hænger det sammen? 

For det første er det helt afgørende at sige, at hvis man som lodsejer ønsker at rejse skov, er det på frivillig basis. Og det er vigtigt, at der i den samlede arealplanlægning tænkes over, at indsatserne ikke spærrer for hinanden. 

For skovrejsning er ikke det mest arealeffektive virkemiddel i forhold til at fastholde næringsstoffer og derfor selvfølgelig heller ikke førstevalget til det formål. 

Her er etablering af vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter meget bedre. Og i de ordninger findes der allerede i dag en fast model for værditab, som giver fuld erstatning for det tab, der opstår, når man ikke længere kan dyrke markerne på samme måde som i dag. 

I det oprindelige forslag skulle skovrejsningen i Danmark finansieres af en CO2-afgift på husdyr og gødning. Det endte som bekendt et helt andet sted. Nu skal regeringen skabe de økonomiske rammer i en ny samlet skovplan. Som jeg ser det, vil det være afgørende, at skovplanen og de ordninger, der følger med, sikrer, at der er mulighed for at rejse skov i hele Danmark. Det kræver, at der tages hensyn til lokale forhold og herunder forskellige jordtyper og jordpriser, og at man er åben for nye muligheder, fx skovlandbrug og mulighederne for at kombinere med eksempelvis dyrkning af græs i skovlandskaber.