L&F kræver handling: SGAV tøver trods EU-dom

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har erkendt, at en EU-dom (den såkaldte Baramlay-dom) betyder, at de skal genoptage en række sager af egen drift.  

Men det har tilsyneladende meget lange udsigter at få klarhed over omfanget af genoptagelserne. L&F presser stærkt på over for styrelsen og bruger også ekstern juridisk rådgivning på vegne af medlemmerne. 

Landmænd bør selv bede om genoptagelse 

Ud over det strengt juridiske er der det forhold, at det drejer sig om sager, hvor der er meget store beløb på spil for den enkelte landmand. Der kan have været tale om tilbagebetaling af al støtte for en femårig periode. Også på den baggrund opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at man som berørt landmand anmoder om genoptagelse af sager.  

Er du tvivl om, hvorvidt din sag er relevant, bør du kontakte din rådgiver. 

Problemstillingen drejer sig om projekt- og arealstøttesager under landdistriktsprogrammet (LDP) for 2014-2022, hvor der er sket krav om fuld tilbagebetaling af støtte. Det kan fx være tale om investeringsstøtte til stalde, økologisk arealtilskud eller støtte til pleje af græs- og naturarealer (PLG).  

Venter stadig et år efter dommen 

Her næsten et år efter EU-dommen venter Landbrug & Fødevarer stadig på en klar udmelding fra SGAV om de nærmere rammer for genoptagelse. Derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer nu til, at man for en sikkerheds skyld søger om genoptagelse i samtlige sager under landdistriktstilskudsordninger 2014-2022, hvor man har oplevet krav om fuld tilbagebetaling/sanktionering og bortfald af tilsagn.
 

Baggrunden for problemstillingen er, at EU-Domstolen den 11. april 2024 afsagde en dom, der slog fast, at de nationale myndigheder ved fastsættelse af sanktioner i tilskudsordninger under LDP 2014-2022 skal skelne mellem, om der er tale om overtrædelser af et ’støttekriterie’ eller en ’støtteforpligtelse’, og at der ved overtrædelse af en forpligtelse skal ske en proportionalitetsmæssig vurdering ud fra alvor, omfang, varighed og gentagelse, inden der fastsættes en sanktionering. En forpligtelse er en betingelse, man skal leve op til i løbet af støtteperioden, i modsætning til et støttekriterium, der er et forudgående krav, der skal være opfyldt på tidspunktet for støtteansøgningen. 

Landbrug & Fødevarer har været i dialog med SGAV siden forsommeren 2024 om betydningen af denne EU-dom. Den 4. oktober 2024 sendte vi en henvendelse til SGAV’s direktør, hvori vi anmodede om genoptagelse af alle sager, hvori overtrædelse af en forpligtelse har medført en disproportionel sanktionering, idet EU-dommen efter vores opfattelse forpligter SGAV til at fastsætte sanktioner, der involverer et proportionalitetsskøn.  

Imens vi ventede på svaret, har Landbrug & Fødevarer fået udarbejdet en juridisk redegørelse hos en ekstern advokat med speciale i EU-ret, som fastslår, at medlemslandene ikke har frit valg i forhold til at fastlægge en ”automatiseret” sanktion (bortfald/fuld tilbagebetaling) i sager om tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet 2014-2022. Tværtimod skal der foretages et proportionelt skøn, når der er tale om overtrædelse af en forpligtelse. 

Hvad vil styrelsen gøre anderledes?  

Den 27. marts 2025 – næsten et halvt år efter vores henvendelse af 4. oktober 2024 – modtog vi så en besvarelse fra SGAV, hvor styrelsen langt om længe anerkender,  

at styrelsen på projekttilskudsområdet har fejladministreret, uden at komme nærmere ind på, hvordan styrelsen vil administrere anderledes, f.eks. via eksempler på justeringer.  

Imidlertid fastholder styrelsen, at arealbaserede tilskudsordninger under LDP, som f.eks. Økologisk Arealtilskud og PLG, ikke berøres af den pågældende EU-dom i forhold til for eksempel sanktionering for manglende anmodning om udbetaling i Fællesskema og producentskifter. SGAV henviser i svaret til, at der p.t. verserer sager på LDP-arealstøtteområdet 2014-2022 ved Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN), der endnu ikke er afgjort, og at SGAV alene vil genoptage sager om overtrædelser af krav om betalingsanmodninger, hvis MFKN måtte nå frem til, at disse udgør enten et kriterium eller en forpligtelse. 

Landbrug & Fødevarer finder det naturligvis positivt, at SGAV delvist har anerkendt fejladministreringen, men er ikke enig i det snævre snit for genoptagelser, som SGAV lægger op til. Den opfattelse er kun blevet bestyrket af den eksterne advokats redegørelse. 
 

Landbrug & Fødevarer mener derfor ikke, at SGAV kan fravige den forordning, der ligger til grund for EU-dommen, når det gælder arealstøtteområdet. Ligeledes mener vi ikke, at det er retmæssigt, at der fortsat hersker tvivl om rammen for styrelsens genoptagelser af egen drift. Herudover mener vi, at det er kritisabelt, at SGAV for så vidt angår arealstøtteområdet blot henviser til Miljø- og Fødevareklagenævnets stillingtagen. Det gælder særligt efter, at der i forvejen er forløbet næsten et helt år, siden EU-dommen.  

Endelig er det utilfredsstillende, at SGAV har oplyst, at genoptagelse vil ske ”inden for rammerne af forældelse” uden nærmere at præcisere, hvad denne ramme er.