
Foto: Brian Rasmussen
126.000 gæster til Økodag
Hvert år inviterer de økologiske mælkeproducenter sammen med deres mejerier forbrugerne til at være med, når de økologiske køerne kommer på græs efter vinteren.
I år var der hele 126.000 gæster, og dermed er Økodag® et af de helt store by-møder-landbruget arrangementer.
”Der er vist ingen tvivl om, at begivenheden har skrevet sig godt ind i danskernes forårstraditioner, siden det blev holdt første gang i 2005,” siger Henrik Damholt Jørgensen, adm. direktør i Mejeriforeningen.
Han retter en stor tak til de 41 landmænd, som åbnede deres gårde, og til de mange hjælpere på gårdene – naboer, kolleger, venner og bekendte, som gav en hånd med før, under og efter arrangementet. Han retter også en tak til Thise Mejeri, Them Andelsmejeri, Vestmælk, Arla, Naturmælk og Øllingegaard.
Mejeriforeningen købte tidligere i år rettighederne til Økodag-eventet af Økologisk Landsforening, og fra næste år overtager Mejeriforeningen dermed den koordinerende rolle for begivenheden fra Økologisk Landsforening.
I 2024 var der 98.000 gæster, der så køerne komme på græs via enten Økologisk Landsforenings eller Arlas arrangement på dagen.
Hvor mange er 126.000? Det er mange, se bare…
Der var 36.322 publikummer i Parken til den seneste landskamp i herrefodbold.
Der bor 39.332 mennesker på Bornholm.
Der er 65.000 økologiske malkekøer i Danmark.
Der er omkring 87.000 daglige gæster til Roskilde Festival.
Der er 120.700 indbyggere i Ålborg by.
Læs mere her: https://mejeri.dk/nyheder/126000-gaester-deltog-i-okodag-2025/