Foto: Carsten Andersen

Nyhed, 16.april 2025

Bliv frivillig på årets Madskoler og giv din madglæde videre

I sommerferien lader Madskoler endnu gang børnene overtage køkkener landet over – og nu søger de instruktører med lyst til at give madlavningsglæde videre.

Den 24. april – åbnes der for tilmelding til de første af sommerferiens Madskoler, så børnene endnu engang kan lære at svinge potter, pander og gryder, imens de lærer om god og sund mad.

Grundstenene for Madskoler er de frivillige kræfter, og nu søger de instruktører, der har lyst til at give madviden og -glæde videre til en ny generation.

Madskoler arrangeres af 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000, og aktiviteten gennemføres alle de steder i landet, hvor der er frivillige, der vil være med.

Så har du, eller en du kender lyst til at bruge en uge i sommerferien på at gøre en forskel for madglade børn og lære dem om sunde madvaner og glæden omkring god mad? Så tøv ikke med at dele budskabet – eller tilmeld dig som frivillig instruktør til sommeren Madskoler, hvor du vil få nogle uforglemmelige dage med læring, madglæde og fællesskab i højsædet.  

Læs mere og tilmeld dig her:  https://www.madskoler.dk/bliv-instruktoer/