Nyhed, 16.april 2025

Spildevandsaftale letter byrder i en række vandoplande

Med den grønne trepartsaftale bliver der nu endelig taget initiativer til at inddrage spildevandets betydning for vandmiljøet. Det er sket efter pres fra L&F.

En af Landbrug & Fødevarers centrale pointer i forhandlingerne om den grønne trepartsaftale var at få inddraget næringsstofudledning fra spildevand og overløb langt mere i vandmiljøbeskyttelsen. Til trods for en årelang indsats fra både L&F og andre gode kræfter, så har skiftende regeringer været svære at bevæge på området. Men med trepartsaftalen lykkedes det at få politisk lydhørhed, og spildevandsindsatser blev skrevet ind i aftalen.
- Det giver jo grundlæggende god mening, at vi som samfund ikke kun fokuserer på udledningen fra én sektor i form af landbruget – også selv om det står for den største del af næringsstofudledningen. Det er en konklusion, som har været svær at få politikerne til at lytte til gennem årene. Derfor var det også noget, der blev prioriteret meget højt i trepartsforhandlingerne, siger Anders Panum Jensen, direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer, der understreger, at der også er andre gode grunde til at myndighederne bør tage spildevandet langt mere alvorligt.
- Bedre styr på spildevandet handler på ingen måde kun om næringsstoffer. Vi ser masser af miljøfremmede stoffer, eksempelvis medicinrester i spildevandet. Spildevandsområdet er et godt eksempel på, at myndigheder ofte har mere lempelige regler, end private aktører ville have i samme sted.

Særdeles god mening

Den nye aftale betyder, at de første 572 af de i alt 860 tons kvælstof, som spildevandet skal bidrage med, er identificeret. Det sker med indsatser for 16 fjorde og kystvande. Det betyder, at 24 rensningsanlæg skal rense bedre og dermed reducere udledningerne af næringsstoffer til vandmiljøet.
- Konkret betyder det, at det i en række vandoplande vil blive lettere at nå i mål med de indsatser, der skal løftes af landbruget. Det giver særdeles god mening som et første skridt i arbejdet med at få spildevandet inddraget som en bidragsyder til næringsstofreduktionen i vandmiljøet, siger Anders Panum Jensen.
Hurtig hovedregning viser, at når målet er 860 tons og der kun er identificeret 572 tons, så udestår der 288 tons. De skal naturligvis også findes.
- Det er selvfølgelig åbenlyst, at myndighederne leverer, også på de udestående 288 tons, så vi yderligere får lettet opgaven for landmændene, der har jord i områder, der skal finde store reduktioner. Det kunne for eksempel være ved Roskilde Fjord, hvor der vil være meget at hente og er et stort indsatsbehov, siger Anders Panum Jensen.
I pressemeddelelsen om aftalen skriver regeringen om investeringer i udvidelse af kapaciteten på rensningsanlæg for at håndtere større vandmængder og reducere antallet af overløb. Udledning af spildevand skal begrænses gennem indførsel af afgift på overløb af urenset spildevand og ved krav i det nye byspildevandsdirektiv

Styr på overløb

Landbrug & Fødevarer efterspørger i høj grad også, at den kommende indsats indebærer at få styr på mængden af udledninger af spildevand, der kommer fra overløb.
- Overløb er et særligt vigtigt element også på grund af klimaforandringerne. For med varmere vand betyder spildevand og overløb i sommermånederne mere, og flere af de voldsomme regnvejrshændelser vil lægge pres på kapaciteten på rensningsanlæggene. Samtidig grænser det til det absurde, at landmænd afkræves helt præcise data på deres brug af næringsstoffer, mens der er enorm usikkerhed om, hvor mange næringsstoffer der kommer ud i vandmiljøet med urenset spildevand, mener Anders Panum Jensen.
Det betyder også, at Landbrug & Fødevarer ikke betragter de 860 tons som endemålet. Det bør være en mellemstation til en markant mere målrettet indsats på spildevandsområdet.
- Som nævnt handler spildevandsproblematikken langt fra kun om næringsstoffer. I en tid, hvor vi som samfund har enormt fokus på miljøfremmede stoffer, så bør vi have en mere stringent tilgang til, hvad vi via rensningsanlæggene lader slippe ud i vandmiljøet. Det fokus kan meget vel betyde, at vi også vil kunne reducere næringsstofudledningen fra spildevandet yderligere, og dermed sikre en mere balanceret regulering, hvor kravene til landmændene bliver mindre, vurderer, Anders Panum Jensen.