Godt med ændret definition af problemulve i ulveplan
Den ny ulvehandlingsplan er bestemt et skridt i den rigtige retning. Den sikrer dog ikke betryggende vilkår for dyreholderne. Der skal mere til.
Jeg har tidligere her på lederpladsen glædet mig over, at der er blevet politisk opmærksomhed om udfordringerne som ulven giver dyreholdere og borgere i dele af Jylland.
Først på ugen præsenterede ministeren for grøn trepart så en ny ulvehandlingsplan, og det er bestemt et skridt i den rigtige retning. Vi får en ændret definition af problemulve, så det bliver lettere at regulere ulven efter angreb bag ulvesikrede hegn. Positivt er også, at man vil oprette en ny mini-trepart om ulve, hvor husdyrholdere, myndigheder og eksperter i fællesskab drøfter, hvordan vi bedst beskytter både dyr og mennesker. Det er vigtigt at dele viden og få praksisnære og pragmatiske løsninger tilgængelige for dyreholderne.
Det er dog ikke tiltag, der bringer os i mål i forhold til at få betryggende vilkår for dyreholderne. Der skal mere til.
Vi ser gerne en mere forebyggende indsats, så vi agerer på ulvebestandens størrelse og udbredelse, og ikke hele tiden reagerer på bagkant af angreb, og skal have lange processer om definitionen på, om der er tale om en problemulv.
Det er en model, man har valgt i Sverige i erkendelse af den påvirkning en stor ulvebestand har i et område, hvor der også bor mange mennesker. Her vil man sænke antallet af ulve markant gennem en regulering.
Vi vil arbejde for, at vi får en lignende model i Danmark. Det vil lette trykket fra ulveangreb og gøre arbejdet med at beskytte husdyrene langt lettere.
Ministeriet skriver selv i handlingsplanen, at man vil kigge til Sverige og lære af deres erfaringer. Det tager jeg som en tegn på, at der er forståelse for, at vi kun er nået et stykke af vejen i mål.