
Hos danske gartnerier er de røde roser grønne
Sektordirektør for L&F Planter, Peter Nissen, efterspørger handling fra forbrugerne,
Mens de danske gartnerier arbejder for at gøre produktionen af grøntsager endnu grønnere, er der stadig plads til store forbedringer, når det kommer til at lægge danskproduceret frugt og grønt i indkøbskurven. Hvis det er vigtigt for de danske forbrugere med dansk frugt og grønt, så er de også nødt til at købe produkterne i supermarkedet - ellers forsvinder de sidste danske producenter og gartnerier.
- Hvis dansk produktion skal overleve og udvikle sig, kræver det, at vi sikrer nogle rammer, som både kan hjælpe vores producenter med at forny deres produktionsmodeller mens forbrugerne aktivt skal vælger de danske varer til i supermarkedet. Danske gartnerier leverer høj kvalitet, effektiv produktion og grøn omstilling - nu skal der være et marked, som bakker det op, fastslår Peter Nissen.
Han henviser til den nyligt offentliggjorte analyserapport fra Madkulturen som konkluderer, at ni ud af ti forbrugere giver udtryk for, at det er vigtigt, at vi har alsidig produktion af frugt og grønt i Danmark. Alligevel er kun en fjerdedel af vores grøntsager danske. Intentionerne er gode, men presset for et større dansk udbud mangler.
Berørings - og pesticid-fri produktion hos Nordic Greens
Plantedirektørens udlægning er der enighed i hos Danske Gartnerier, som var vært for en rundtur i nogle udvalgte væksthuse på Fyn. Hos Nordic Greens på bliver der hver dag produceret op mod 4 tons salat i et topmoderne væksthusanlæg lidt uden for Odense. Salaten - primært grøn crisp og en mindre andel rød - dyrkes uden pesticider og uden menneskelig berøring. Hele processen, fra frøet lægges til salaten pakkes, tager kun 25 dage og foregår i høj grad automatisk med fuld kontrol over temperatur, lys, vand og næring.
Men selvom produktionsmodellen er både effektiv og bæredygtig og den førte af sin slagt i Europa, er det en konstant kamp at få økonomien til at hænge sammen. Omkostningerne til energi, arbejdskraft og udstyr er høje - og selv med eksport til Sverige og Polen er afsætningen til det danske marked udfordret af prisfokus og lav betalingsvillighed.
Virksomheden har taget store skridt mod grønnere produktion: Der eksperimenteres med alternative dyrkningsmedier som kokosmuld og træflis, der opsamles regnvand på alle væksthuse, og op mod 95 % af anlægget belyses med energi fra egne solceller.
Virksomheden er mere end klar til at ekspandere yderligere; flere væksthuse står allerede klar til at fordoble den nuværende salatproduktion, men det kræver først og fremmest at forbrugerne vil betale for dansk kvalitet og prisen for grønne produkter.

Tomater med potentiale – men lav betalingsvillighed
Nordic Greens dyrker også tomater og agurker i stor skala. De arbejder aktivt med at udvikle nye sorter og producerer både konventionelt og økologisk. Men selvom mange af deres tomatsorter har langt mere smag og dyrkes med færre input, er det de store, billige tomater, der bliver efterspurgt i supermarkederne:
- Under og efter corona stoppede danskerne med at købe de små danskproducerede, mere smagfulde tomater - som cocktail, cherry og bøftomater. De passede på pengene, og det gør de stadig, fortæller væksthuschef Kevin Humphries.
I stedet finder flere billigere, udenlandsk-producerede grøntsager vej til det danske marked og hos Nordic Greens finder man det paradoksalt, idet den danske produktion er markant mere effektiv og miljøvenlig end udenlandsk:
- Hvor en spansk producent høster ca. 10 kg tomater pr. m², kan en dansk gartner producere op til 60 kg uden brug af pesticider og med højere standarder for miljøet. I Danmark arbejder vi med langt højere udgifter til både arbejdskraft og energi hvilket naturligvis kommer til udtryk i den endelig pris for varerne på hylden, fortæller formand for Danske Gartnerier, Michael Petersen, som konstaterer, at det hele står og falder med, om forbrugeren vil betale det, det koster

Biofermenteret gødning giver flere roser
Hos Rosa Danica produceres over 12 millioner potteroser om året, og også her står bæredygtighed højt på dagsordenen. I stedet for sprøjtemidler anvender de bl.a. mekanisk berøring af roserne. Roserne ”børstes” flere gange dagligt for at gøre planterne mere kompakte og stærkere. Derudover arbejder virksomheden med biofermenterings produkter, der bruges som planteforstærker. Ved hver vandingen tilsættes produktet sammen med den konventionelle gødning, det booster rosens vækst, gør planten stærkere og dermed beskytter planten mod skadedyr.
Resultatet er en stærkere plante, reduceret brug af kunstgødning og en produktionsstigning på op til 25 %. Det er netop denne type løsninger, Sektor direktør Peter Nissen fra L&F Planter fremhæver som vejen frem - hvor innovation og ansvarlighed går hånd i hånd. Men han understreger også, at det ikke er nok, at gartnerierne gør deres del:
-Forbrugerne har et ansvar for at handle i tråd med deres præferencer, når de siger, at de foretrækker danske produkter - og hele to tredjedele erklærer sig villige til at betale lidt ekstra for dem. Men hvis der for alvor skal mere dansk frugt og grønt i indkøbskurven, kræver det en fælles indsats i hele værdikæden. Detailhandlen og producenterne må gå sammen om at skabe de rette rammer og gøre det nemt at vælge dansk.