KU giver skævt billede af trepartens effekt på dyreantal

En ny prognose fra Københavns Universitet viser et markant fald i antallet af malkekøer og slagtesvin frem mod 2035, hvilket har skabt stor opmærksomhed i den politiske debat. Men hos Landbrug & Fødevarer mener områdedirektør Martin Brauer, at prognosen giver et skævt billede af, hvad trepartsaftalen virkelig betyder for landbruget.

Prognosen bygger på en ny metode og et opdateret datagrundlag, hvilket betyder, at den ikke kan sammenlignes direkte med tidligere beregninger. Visse fald i antal dyr skyldes simpelthen ændringer i beregningsmetoderne og er ikke nødvendigvis et resultat af trepartsaftalen.

Desuden er store dele af trepartsaftalen ikke regnet med endnu. For eksempel er klimaforbedrende virkemidler som hurtigere godkendelser af klimainitiativer ikke medtaget i prognosen. Det betyder, at den ikke tager højde for de tiltag, der kan reducere udledninger og potentielt eliminere behovet for afgifter. Prognosen fokuserer således kun på pisken og overser guleroden, som ville kunne hjælpe landmændene. Det fastslår områdedirektøren i interviews med flere medier.

Ikke ammunition

L&F har derfor opfordret til, at prognoser bruges med omtanke og ikke som ammunition i politiske diskussioner. Vi mener, at en korrekt og fuldstændig vurdering af effekten af trepartsaftalen kræver, at både de klimaforbedrende virkemidler og de økonomiske incitamenter tages med i betragtning. Det er først, når hele aftalen er i spil, at vi kan vurdere dens virkelige konsekvenser for dansk fødevareproduktion.

For L&F er det stadig muligt at nå de klimamål, der er sat, uden at gå på kompromis med en stærk og bæredygtig dansk fødevareproduktion. Vi arbejder løbende på at sikre, at landbrugets interesser bliver hørt, og at vi finder løsninger, der både beskytter klimaet og sikrer en konkurrencedygtig produktion.

• Se, eksempelvis interview med Martin Brauer i Maskinbladet her: L&F går i rette med KU om fremtidens antal af husdyr | Maskinbladet