
Foto: Niels Hougaard/L&F
Sag om gylletank er bureaukrati, når det er allerværst
Det er på alle måder urimeligt, at en vestjysk landmand er blevet pålagt at fjerne en gylletank, der med myndighedernes godkendelse har stået samme sted 23 år.
Af Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer
Når man i mange år har fulgt med i den måde, vi landmænd reguleres på, så skal der en del til at ryste en. Det lykkedes alligevel i sidste uge.
En vestjysk landmand er blevet pålagt at fjerne en gylletank. Den er opført for 23 år siden med det daværende Ringkøbing Amts godkendelse, og er også senere omtalt af Herning Kommune i forbindelse med en miljøgodkendelse.
Årsagen er, at placeringen angiveligt krydser en fredskovlinje, så gylletanken ligger fire meter inde i fredskov. Det havde amtet oprindeligt overset. Landmanden har tilbudt myndighederne at plante 3000 kvadratmeter ny skov mod at beholde gylletanken. Det er blevet afvist.
Hele denne nyttesløse øvelse kommer til at koste landmanden langt over en halv million kroner.
Alle og enhver kan se, at det er fuldstændig urimeligt overfor landmanden, der har handlet i god tro – i tillid til myndighedernes godkendelse. Samtidigt er arbejdet med at rive en gylletank ned og etablere en ny helt sikkert ikke en fordel for klimaregnskabet.
I den slags sager må der simpelthen være mulighed for at lade fornuften råde og finde en pragmatisk løsning.
I Landbrug & Fødevarer ser vi lige nu ind i sagen, og om der er mulighed for at hjælpe landmanden. Under alle omstændigheder vil vi tage sagen op med politikerne som et skoleeksempel på, hvor urimeligt udfaldet kan blive, når love og regler kun kan administreres på én måde i strid med al sund fornuft.
Den slags skal simpelthen ikke ske, hverken for landmænd eller andre borgere.