Ud med de komplekse regler – i Danmark og i Europa

Af Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Min interesse for europæisk politik i almindelig og europæisk landbrugspolitik i særdeleshed har altid været stor. Men dagsordenen er godt nok en anden, end da mit politiske blik begyndte at rette sig mod Bruxelles i 1990’erne. 

Hvor det før handlede om at få fjernet kvoter og arbejde for øget frihandel, ser vi nu ind i en international verden, der ikke kan være mere alvorlig. En varm krig på europæisk jord har nu udspillet sig i over tre år. En krig, der foruden at berøre os dybt som mennesker også er tæt på de mange af os i landbruget, som har eller har haft gode ukrainske medarbejdere. 

Imens er vores klassiske ven og beskytter på den anden side af Atlanten, USA, ved at trække sig tilbage i Atlanterhavets tåge. I bedste fald på vej tilbage til isolationismen. I værste fald som bannerfører for en stormagtspolitik, vi ikke har set siden de store kolonimagter delte verden op i interessesfærer. 

Verden er blevet voldsomt uforudsigelig. Og for et land og et erhverv, der lever af åbne grænser, eksport og udveksling af gode idéer er udsigterne disede. 

Derfor skal vi udnytte, at Danmark har EU-formandskabet i andet halvår af  2025. Det giver os en helt ekstraordinær mulighed for at påvirke europæiske retninger. Især når det falder sammen med, at vi kan være med til at lægge fundamentet for næste reform af den fælles landbrugspolitik, CAP’en, som skal gælde fra 2028-2032. 

Med den russiske invasion af Ukraine i aktuel erindring og forsyningskæde-vanskeligheder under coronapandemien i lidt mere fjern erindring er fødevareforsyning blevet et reelt sikkerhedspolitisk problem. Det har den danske regering også anerkendt. Det giver en helt ny placering og agenda for landbrugs- og fødevareproduktion i Europa. Vi har set med andre varer som energi, at vi først rigtig tænker over det, når vi står og mangler det. Det må ikke ske med fødevarer.

Verdens største eksportør

EU’s status som verdens største eksportør af landbrugs- og fødevarer skal vi opretholde. Vi taler et handelsoverskud på 70 milliarder euro i 2023. Europæisk landbrug skal være et dynamisk, mangfoldigt og bæredygtigt produktionslandbrug, som giver forbrugerne konkurrencedygtige kvalitetsfødevarer med høj fødevaresikkerhed. Det hele produceret under de hensyn, det europæiske samfund ønsker. Samtidig med vi leverer arbejdspladser i landdistrikterne både direkte på bedrifterne og i den store europæiske forarbejdningsindustri for fødevarer. 

Det lyder jo flot. Hvad kræver det så af næste omgang CAP? 
Med de store krav og forventninger til vores erhverv er det kun fair, samfundet er med til at løfte opgaverne. Det gør parterne via landbrugspolitikkens retning og midler. Men vi må også være ærlige og have forståelse for en skrap prioritering, når både sikkerhed, forsvar, ydre grænser og konkurrenceevnen skal styrkes.  

Fair og lige konkurrence

Som minimum bør EU’s landbrugsbudget i den kommende CAP-periode fastholdes på det nuværende niveau i faste priser. Optager EU nye medlemmer, skal budgettet forhøjes tilsvarende. Nye medlemslande, som der kan være mange gode argumenter for at optage, er et fælles ansvar. Det gælder også Ukraine med landets store landbrugssektor. At lade en sektor bære en uforholdsmæssig del af omkostningerne duer ikke. 

Fair og lige konkurrence i EU er helt afgørende for os. Vi kunne godt se et mål for os, hvor vi over de næste to budgetperioder arbejder hen imod en afskaffelse af den direkte hektarstøtte i hele EU. Det giver tid til omstilling, og målretter støtten til ordninger, der understøtter bæredygtig produktion.

I den proces skal vi arbejde for at bevare de mindre brug, der i særlig grad er med til at sikre liv og levned i landdistrikterne. Det gør vi ved, at de skal tilbydes en forenklet indkomststøtte sådan, at den maksimale størrelse på bedrifter, der kan vælge denne model, er bedrifter af gennemsnitsstørrelse i det enkelte EU-land. Så undgår vi også tanker om støttelofter eller særlig støtte til bjerglandbrug, som nogle i Europa taler om. 

For uanset landbrugsstøttens størrelse, er det afgørende at tage højde for den høje produktivitet, vi har i Danmark. Vi producerer ganske enkelt mere per hektar end i mange andre lande. Det skal anerkendes i den europæiske landbrugspolitik. Samtidig med vi forhåbentlig kan inspirere på europæisk plan med den samarbejdende tilgang og fælles ansvar, vi tager i den grønne trepart. 

Bureaukrati klemmer livet ud 

Vi ser en begyndende og meget positiv megatrend: Opgør med unødvendigt bureaukrati. 

I Landbrug & Fødevarer har vi en klar ambition om, at bureaukrati i EU og Danmark skal have med lugejernet. Det går ikke, at man som landmand og virksomhedsejer bruger mere og mere tid på kontoret med skemaer og papirarbejde. Byrden koster europæisk erhvervsliv milliarder af spildte kroner og går ud over konkurrenceevnen. I Danmark var der for kort tid siden en historie om, at 90.000 privatansatte hver dag går på job for at håndtere bureaukrati.

Der er heldigvis ved at brede sig en erkendelse af, at bureaukrati og regulering klemmer luften ud af erhvervslivet. I Europa senest symboliseret ved den stærke rapport om Europas konkurrenceevne af tidligere ECB-chef Mario Draghi.

Forenklinger er vejen frem.Det tror jeg ikke en eneste landmand kan være uenig i, når vi alt for tit og ganske uden at ville det snubler over eksempelvis GLM-krav. Hvis da ikke kravene snubler over sig selv og hinanden til uforvarende landmænds frustration og nogle gange styrelsers uforståenhed. En udfasning af hektarstøtte vil gøre tingene så meget nemmere og overflødiggøre de nuværende GLM-krav. Konkrete regler med faglig relevans for den enkelte grønne støtteordning tager over. Og for de mindre bedrifter er indkomststøtteordningen nem og enkel. 

Kommissionen bakker op og fastslår, at CAP’en og de øvrige rammevilkår, som landbruget er underlagt, er blevet for komplekse. I visionen om europæisk landbrug lægger landbrugskommissæren op til i den kommende reform af CAP at flytte sig fra støttebetingelser – i EU-sprog konditionalitet som GLM-kravene -  til en øget anvendelse af incitamentsbaseret støtte. Og den skal også tilgodese dem, der allerede er langt i den grønne omstilling og ikke kun nye initiativer. 

Eksporten

Tiderne er i særklasse usikre for en eksportorienteret økonomi som den danske. Men løsningen er ikke markedsforvridende, offentlige forsikringsordninger, som nogle i EU drømmer om. Derimod er øget markedsadgang i tredjelande og dermed fortsat fokus på frihandelsaftaler og eksportfremstød afgørende. Kombineret med sikring af veterinære ordninger via markedsordningen, som kompenserer ved udbrud af sygdomme. 

Økologiske ambitioner er gode, og dem bakker vi op om. Men det er helt afgørende, at øget produktion modsvares af øget efterspørgsel. Så indsatser skal både fremme produktion og marked.  

Indsatser 

Det er vores CAP-ambitioner. Hvordan arbejder vi for dem? 

Sidste år blev jeg valgt til vicepræsident i den fælleseuropæiske landbrugsorganisation Copa, som repræsenterer 22 millioner landmænd. Vi har flere andre folkevalgte på vigtige poster, både i Copa og i virksomhedsdelen Cogeca. Herfra er vi med til at præge interessevaretagelsen på europæisk plan direkte i maskinrummet. Foruden at vores eget kontor i Bruxelles naturligvis leverer en uvurderlig indsats. 

Flere møder med relevante parter i EU-Kommissionen og de danske parlamentarikere kører som vanligt, og uformelt har vi hilst på den nyudnævnte landbrugskommissær Cristophe Hansen i Bruxelles. Vi arbejder nu for et besøg i Danmark fra landbrugskommissæren. 

Når landbrugsministrene i Danmarks formandskabsperiode besøger Danmark, vil vi være med til at vise det innovative og udviklende danske landbrug frem på bedste vis. På Folkemødet på Bornholm vil vi i flere debatter italesætte formandskabet og dets betydning for vores erhverv over for deltagerne. Allerede i marts deltog vi en omfattende diskussionsrunde i Europa-Parlamentet om næste CAP, og i slut-maj samler erhvervsorganisationer i De Syv Styrker sig for at vende fremtidens Europa. 

Virksomhedssiden er central. Når Cogecas Business Forum mødes i oktober 2025, vil vi med Cogeca-viceformand Christian Høegh-Andersen i spidsen præsentere danske andelsløsninger med fokus på grøn omstilling og økonomisk vækst. Vi mener, at andelsvirksomhederne er den bedste måde at sikre, at en større andel af indtjeningen i hele kæden tilfalder landmanden.

Store opgaver venter os, men den europæiske scene med Danmark i centrum i andet halvår og det mangeårige arbejde med en ny CAP, giver også mulighed for en vækstdagsorden for både dansk og europæisk landbrug. Samtidig med at vores daglige arbejde i mark og stald er blevet anerkendt for at være decideret sikkerhedspolitik. Det er bestemt ikke det værste udgangspunkt for vores ambitioner og mål i Europa.