Helt urimelig stramning af nationalt brakkrav bør laves om
Landbruget er bare ikke et erhverv, man kan lave regler for, som gælder fra i morgen.
Det er grundlæggende urimeligt, for alle ved, at effektivt og godt landmandskab kræver tid og planlægning.
Derfor er det også helt skævt, når reglerne for, hvornår arealer bliver til permanent græs under det nye nationale krav om at udlægge 4 pct. ikke-produktive arealer, GLM 10 kravet, pludselig er blevet ændret.
Ændringen skyldes en ny afklaring fra EU-Kommissionen. Det medfører, at en række af de arealer, som i 2024 har været udlagt som brak under det gamle GLM-8 4 procent krav ikke kan bruges som ikke-produktive arealer. Det skyldes, at de vil blive til permanent græs i 2025, og permanente græsarealer kan ikke anvendes til opfyldelse af GLM 10.
En logisk reaktion som landmand vil være at pløje disse brakarealer op og etablere blomsterbrak, da blomsterbrak bryder arealets status som permanent græs. Så bliver arealerne ikke til permanent græs, og de kan fortsat anvendes til opfyldelse af GLM 10.
Nogle af disse arealer kan have ligget brak i mere end 10 år, og det giver ekstra omkostninger for landmændene.
Men det er altså vejen til at bevare status, hvor skævt det end kan synes. Det er bureaukrati, når det er værst og mest uforståeligt. Hverken til gavn for det gode landmandskab eller biodiversiteten.
Vi har selvfølgelig straks henvendt os til styrelsen med en opfordring til at udfordre EU-Kommissionen på den afklaring. Det skal selvsagt laves om.
Vi har advaret skiftende ministre mod at bevæge sig ind i et nationalt særkrav om brak. Dette er blot endnu et eksempel på at det haster med en afklaring for 2026. Der skal findes en løsning, så vi kommer helt af med brakkravet, ligesom vores kolleger i de andre EU-lande.