Netværk er afgørende for unge landmænd
L&F bidrager til udvikling af næste generation med Netværk for Unge Motiverede Landmænd.
De næste år kommer til at blive afgørende for fremtiden af dansk landbrug. Måske mere end nogensinde før kommer næste generation til at få betydning for et stærkt og konkurrencedygtigt fødevareerhverv.
De unge står på tærsklen til fremtiden, og for næste generation behøver tingene ikke blive gjort, som de plejer. For de unge landmænd, der skal være med til at forme dansk landbrug, er udvikling og netværk afgørende.
Netværk for Unge Motiverede
For fjerde gang er Netværk for Unge Motiverede Landmænd i gang. Netværket som er et initiativ af LandboUngdom, støttes af Landbrug & Fødevare, og har til formål at skabe et netværk for dedikerede unge landmænd. De unge mener selv at sådan at initiativet giver dem en unik muligt for at udvikle erhvervet, og komme i kontakt med andre unge landmænd.
25-årige Pernille Svendsen har været deltager på netværket og fungerer i dag som frivillig tovholder på netværkets kvæglinje. Når Pernille kigger ind i fremtiden, peger hun især på én ting.
-Vi er en ny generation, som gerne vil nye ting. Vi vil gerne ud at opleve erhvervet og se, hvad andre gør, for at blive klogere og bedre til det, vi laver, og vi vil gerne udforske, hvor vi kan gøre ting anderledes til fordel for fremtiden,” siger Pernille Svensen, der til dagligt er fodermester på Brogaard i Ringkøbing.
De unge vælger arbejdsplads med mulighed for udvikling
For næste generation er udvikling og medansvar afgørende, når de vælger arbejdsplads. Når de unge landmænds arbejdsgivere giver dem mulighed for at bruge tid og ressourcer på at dygtiggøre sig f.eks. via netværket, giver det ikke kun bedre medarbejdere, men også et godt ry for arbejdspladsen.
-For mig er det vigtigt at komme ud og skabe mine egne erfaringer. Derfor er det også vigtigt at jeg er et sted, som er åbne over for den læring, jeg kan komme med. fortæller Pernille Svensen, som selv har søgt en arbejdsplads med mulighed for udvikling.
Læring opnår hun bl.a. gennem sparring i netværket, hvor de erfaringsudveksler og giver gode råd til hinanden.
-Det er vigtigt, at vi har et trygt rum, hvor vi kan dele erfaringer og udvikle os sammen. F.eks. deler vi konkrete erfaringer med hinanden, som vi så kan tage med videre til vores egne arbejdspladser, siger Pernille Svendsen.
Netværket for Unge Motiverede Landmænd består af tre linjer: Gris, Planter og Kvæg. Hvert forløb består af forskellige arrangementer, som de frivillige tovholdere arrangerer. Arrangementerne består bl.a. af driftsbesøg og studieture.
Læs mere om Netværk for Unge Motiverede Landmænd her: Netværk for unge motiverede landmænd - LandboUngdom
For ydeliger information eller spørgsmål kontakt Lene Mouritsen Møller, Seniorkonsulent LandboUngdom, lnm@landboungdom.dk