Forudindtaget eller bare rigtig sløj journalistik

Af Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer

Er det her bevidst eller ubevidst forudindtaget, eller bare rigtig sløj journalistik?

Jeg stillede mig selv spørgsmålet, da DR P1 i sidste uge kørte hårdt på med en historie, hvor professor Stiig Markager direkte beskyldte landbruget for at sabotere den grønne trepart ved at etablere mange mini-vådområder. Han mener, at der bør indføres et fuldstændigt stop for minivådområder.

Det er et ret specielt synspunkt, da mini-vådområder er almindeligt anerkendt som et særdeles effektivt kvælstofvirkemiddel.

Det var dog ikke noget, der tilsyneladende fik P1-redaktionen til at konsultere andre eksperter på området. Det er vist ellers kutyme i journalistikken, at man sørger for at der er en vis videnskabelig enighed om et synspunkt, inden man konfronterer nogen med det. Særligt når man, som i dette tilfælde, bruger det til at gennemføre et ganske kritisk interview af L&F’s formand. Det er virkelig mærkeligt, at DR ikke kontaktede andre eksperter, inden man satte gang i at rulle en så tilpas stor historie ud.

Hvad DR ikke magtede – eller ikke ønskede – gjorde Landbrugsavisen. Stiig Markagers professorkollega ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen kalder i en artikel dækningen i DR ’lidt mærkeligt at lytte til’. Men det er jo næppe Landbrugsavisens læsere, der har mest brug for den historie.

DR kunne og burde selvfølgelig have gennemført en ordentlig research for at se, om den øvrige sagkundskab er enig. I stedet tager man Markagers udsagn for fuldstændigt pålydende. Også selv om det jo grundlæggende ikke handler om det område, han er ekspert i, nemlig tilstanden i vandmiljøet, men om implementeringen af trepartsaftalen og de processer, der skal føre frem til det. Her har han mig bekendt ingen dokumenterede kompetencer.

L&F har kontaktet DR for at høre om rationalet bag at lave en stærkt kritisk historie om et erhverv, baseret på én kilde. Hvorfor trykprøver man ikke historien hos andre eksperter, inden man ukritisk bruger det som afsæt for voldsom kritik.

Jeg er stadigt ikke blevet helt enig med mig selv om, hvad jeg skal tænke om P1’s dækning. Men den er i hvert fald et ærgerligt eksempel på, at selv om man er Danmarks suverænt største mediehus, så rammer journalistikken langt fra altid plet.