Lad os holde en ordentlig tone – også når vi er uenige

Det var en befriende melding om tonen i debatten om vores erhverv, der kom fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus på Naturmødet i sidste uge.

”Hvis vi har den tilgang til hinanden, at landbruget er sådan noget, der har voldtaget nogle arealer, så går det i stå. Vi er nødt til at have en respektfuld dialog,” sagde han, efter at præcist ordvalget om voldtægt var blevet brugt i debatten.

Jeg kunne ikke være mere enig. Det er ikke et generelt problem, men jeg møder desværre aktører i debatten, der bruger en retorik om landbruget og landmænd, der ikke hører nogen steder hjemme.

Vi har brug for en gensidig respekt, og selv om udgangspunktet og ambitionerne kan være vidt forskelligt, så må vi aldrig falde ned på et niveau, hvor vi stigmatiserer hinanden og bruger trælse, nedgørende vendinger. Det er ren gift for at finde fælles fodslag om løsninger med for eksempel jordomlægning. Jeg ville da nok også have svært ved at skulle samarbejde med nogen, der sagde, at jeg og mine forfædre havde ’voldtaget jorden’.

Den slags tale er, som ministeren også konstaterede, ikke fremmende for vores incitament til at gå ind i omlægningsprojekter. De, der rækker hånden op og gerne vil være med, skal i stedet mødes af ”en kæmpe krammer”, mente ministeren.

Det er selvfølgelig en fin melding, men mindre kan nu også gøre det. Får vi bare en konsekvent ordentlig tone og respekt for hinanden, så er det meget positivt. Og sikrer, at vi når længst. 

Det tænker jeg er en lære, alle har brug for at tænke over fra tid til anden. Uanset om vi står på en scene og debatterer med hinanden eller leger DJ.