Godt landmandskab foregår i marken, ikke i et regneark
Det er interessant, at det kan blive en pressehistorie, at der rykkes rundt på fordelingen af gødning mellem hver enkelt mark.
Af Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer
Politiken bragte i sidste uge flere artikler om en rapport fra Aarhus Universitet, der angiveligt viser, at hver tredje mark tilføres mere gødning, end gennemsnitsnormerne tilsiger.
Historien konkluderer retfærdigvis, at landmændene ikke overtræder reglerne.
Men det er nu alligevel interessant, at det i det hele taget kan blive en historie, at der rykkes rundt på fordelingen af gødning mellem hver enkelt mark.
Reglerne giver mulighed for frit at fordele kvoten inden for bedriften. Det benytter den dygtige landmand selvfølgelig til at sikre, at planternes behov på en konkret mark på et givet tidspunkt tilgodeses, så udbytterne bliver størst muligt. At gødske mere end nødvendigt giver jo absolut ingen mening. Hverken for miljø eller pengepung med dyr gødning.
Men en historie bliver det altså alligevel. Primært fordi et par eksperter spekulerer i, at de danske regler muligvis er i strid med EU’s nitratdirektiv, fordi der i en del tilfælde tilføres mere gødning end de beregnede gennemsnitsnormer.
Hvordan kan man ikke erkende, at naturligvis driver dygtige landmænd ikke landbrug ud fra gennemsnitsbetragtninger. Hvordan kan man ikke anerkende, at landmændene har en faglighed så de kan vurdere, hvor behovet for gødning er stort og hvor det er mindre, og at for eksempel vejrlig og andre omstændigheder spiller en helt afgørende rolle for gødningsbehovet. Det vil selvfølgelig betyde, at man på nogle marker er over gennemsnitsnormerne. Andre under.
Det er godt nok et verdens- og virkelighedsfjernt blik ud fra kontorvinduerne.