Et år i den grønne trepart: Stor optimisme – og udfordringer

På næste tirsdag er det præcis et år siden, jeg stod i Økonomiministeriet sammen med de øvrige deltagere i den grønne trepart. Mod manges forventning var det lykkedes at lande en langt mere omfattende aftale, end det oprindeligt var tænkt.

Vi stod over for mange udfordringer på grund af Christiansborgs store lyst til at regulere vores erhverv. Vi samlede mange af udfordringerne i den grønne trepart, som samtidig  sikrer en stor, stærk og udviklingsorienteret landbrugs- og fødevaresektor i Danmark. 

Tiden siden da har dog ikke været uden bump i de politiske aftaler, der bygger oven på aftalen. Vi fik, i strid med de internationale eksperters anbefalinger det strammeste kvælstofscenarie. Det er jeg ekstremt ærgerlig over. Lysten til regulering på vakkelvorn faglig basis er stor i dele af det politiske landskab. Det ser vi også tegn på nu i de aktuelle kvælstofforhandlinger.

Faglighed i reguleringen kæmper vi indædt for, for vi er så godt i gang med arbejdet i de lokale treparter, og de fortjener ikke unødvendige tacklinger. Vi har hele tiden peget på, at løsningerne med arealomlægning skal findes ude i landet. Hvor man kender problemer og muligheder.

Stor tak til de landmænd, der er landbrugets repræsentanter i de 23 lokale treparter. Det er en stor og svær opgave, men jeg hører langt mere optimisme og tro på tingene, end det modsatte. Alle parter tager ansvar.

Vigtige udkommer af trepartsarbejdet er også, at vi nu får en vækstplan for landbruget, og at vi får ny viden frem om kaskadeudnyttelse og kulstoffangst og -lagring. For arealomlægning er jo kun ét, om end et meget centralt element i hele trepartsarbejdet.

Stor tak til alle, der i det forløbne år og i tiden fremover tager en tørn i erhvervets tjeneste med en svær opgave og forløser ambitionerne i trepartsaftalen.