Landbruget i limbo med ufærdig kvælstofreguleringsmodel

Et meget bredt flertal på Christiansborg har nu vedtaget første del af en ny kvælstofreguleringsmodel, nemlig loftet over reguleringstrykket, også kendt som braklægningspunktet. 

I L&F har vi længe kæmpet for en ny og mere faglig fornuftig model. Men processen skaber yderligere usikkerhed. For dagens politiske aftale tager ikke stilling til de to andre afgørende dele af en ny kvælstofregulering. Byrdefordelingen er ikke på plads: Det udestår at beslutte, om alle i et opland skal reguleres ens, eller om reguleringstrykket skal fordeles uens ud fra markernes modelberegnede retention. Heller ikke kompensationen, som ifølge treparten skal følge med, er på plads.

Alle tre elementer hænger uløseligt sammen. Det er derfor alt for tidligt at vurdere, hvad konsekvenserne er med den nye reguleringsmodel.

Dagens aftale er lidt som at få besked på, at du skal betale en høj skat, men du får samtidig lovning på et stort fradrag senere, som du ikke kender nu. 

Vi vil bruge de kommende måneder frem mod de næste forhandlinger i efteråret på at sikre, at byrdefordeling og kompensation lander således, at jordpriserne forbliver i ro, og vi kompenseres for den regulering, der indføres, så vores erhverv styrkes og udvikles – præcis som trepartsaftalen slår fast. Vi skal have minimeret usikkerheden. 

Samtidigt er det ekstremt vigtigt at myndighederne frem mod 2027 får trykprøvet reduktionsmålene i de vandplaner der aktuelt er i høring, hvor der er fejl og mangler i det faglige grundlag, og enkelte store oplande, eksempelvis Knudedyb, har helt urealistisk store reduktionsmål.

Usikkerheden hos os alle er mere end forståelig. Jeg har den selv. Vi skal huske, at de lokale treparters arbejde startede for blot fem måneder siden på grund af den langtrukne politiske proces i efteråret.  Nu arbejder treparterne med stor styrke, så spørgsmålene bliver færre og svarene flere frem mod deadline. 

Vi skal huske, hvor vi kom fra før aftalen. Her var usikkerheden massiv på grund af politiske solomeldinger om grundvandsparker, klimamål og halvering af animalsk produktion. Usikkerheden har vi stadig, men vi har også en vej til at mindske den gennem lokale og frivillige initiativer og politisk lovning på finansiering og vækstinitiativer. Vi skal netop nå i mål med lokale tiltag og ikke københavnske diktater. 

Slutmålet i trepartsaftalen er et godt vandmiljø kombineret med en stærk dansk landbrugsdrift, hvor vi også sikrer råvaregrundlaget for vores fødevarevirksomheder. Og derfor er det vigtigt at huske, at kvælstofreguleringen både er og skal være tænkt som midlertidig, indtil vi når de aftalte arealomlægninger.