Nyhed, 18.juni 2025

SGAV genoptager endelig projektstøttesager efter EU-dom

Et år efter Baramlay-dommen åbner SGAV for genoptagelse af visse projektstøttesager. L&F har presset på for at sikre retfærdig behandling.

Baramlay-dommen blev afsagt ved EU-domstolen i april 2024, og præciserede, hvad der kendetegner en ’forpligtelse’ og et ’kriterie’ i en ordning med projektstøtte. Denne forståelse har betydning for, hvilke konsekvenser en manglende overholdelse af krav i en ordning medfører, da manglende overholdelse af et kriterie fører til fuldt bortfald af tilskud, mens der ved manglende overholdelse af en forpligtelse skal foretages en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang, varighed og gentagelse.  

  

SGAV har imidlertid i programperioden 2014-2022 ikke haft en administration, der lever op til EU's regler for, hvad der alene kan anses som forpligtelser i stedet for kriterier. Det har haft som konsekvens, at SGAV uberettiget har krævet fuld tilbagebetaling og bortfald i et ikke nærmere angivet antal projektstøttesager.  

  

Nu har SGAV så meldt ud i en nyhed, EU-dom fører til genoptagelse af projektstøttesager - SGAV at SGAV vil genoptage ”et mindre antal sager om projektstøtte”. Det noterer Landbrug & Fødevarer med tilfredshed, da det er en problematik, som vi har haft fat i siden forsommeren 2024, hvor vi med Baramlay-dommen i hånden kunne se, at sanktionsreglerne på LDP-området i perioden 2014-2022 er blevet administreret forkert og disproportionalt. 

  

Brug for mere klarhed  

Det er naturligvis positivt, at der nu sker genoptagelser på projektstøtteområdet, men det er beklageligt, at styrelsen har brugt mere end et år til at finde ud af dette, og at styrelsen forsat ikke melder klarere ud, hvilke sager det nærmere drejer sig om. Nyheden fra SGAV indeholder nemlig ikke nogen eksemplificering af - eller positivliste over - hvilke projektstøttesager det nærmere drejer sig om.  

  

Nyheden gør os heller ikke tilstrækkelig kloge på, hvilken forældelse der gælder. Der står blot, at der ikke må ”være gået mere end tre år siden støtteafslaget, da sagen ellers er forældet efter de almindelige danske forældelsesregler”. SGAV burde udtrykkeligt have angivet, hvornår forældelsesfristen på 3 år begyndte at løbe. Det er utydeligt, om SGAV mener, at det er 3 år tilbage fra selve nyheden i stedet for fra afsigelse af Baramlay-dommen den 11. april 2024? L&F arbejder for, at det naturligvis ikke må lægges støttemodtagere til last, at SGAV har været over et år om at anerkende behovet for genoptagelser.  

  

Det fremgår af nyheden, at styrelsen mener, at forvaltningen i sager om arealstøtte har været i overensstemmelse med EU-retten, hvorfor der ikke vil ske genoptagelse af sager på dette område. Der er ikke i nyheden yderligere angivelse af, hvilket retlige grundlag der gælder for denne sondring mellem projektstøtte- og arealstøttesager.  

  

Vi har hele tiden efterspurgt det retlige grundlag for, at SGAV anså fristregler i arealstøttesager (f.eks. rettidig anmodning om udbetaling i Fællesskemaet) som noget, der helt falder uden for Baramlay-afgørelsens sondring mellem støttekriterier og forpligtelser, dvs. en retligt ophæng for, at det ifølge SGAV er muligt med en national beslutning om bortfald af tilsagn og fuld tilbagebetaling. 

  

Vi har reelt forsat ikke fået denne klarhed via SGAV’s nyhed af 11. juni, men vi har via to afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet af 2. juni 2025 fået klarhed over, hvilket EU-retlige grundlag myndighederne henviser til.