
Nyhed, 18.juni 2025
Tvunget efterafgrødekrav meldt ud for 42 kystvandoplande
Landbrugsstyrelsen har først nu meldt ud, at der kommer et obligatorisk krav på ca. 25.800 ha målrettede efterafgrøder fordelt på 42 kystvandoplande.
Den 13. juni 2025 meldte Landbrugsstyrelsen ud, at der kommer et obligatorisk krav i 42 kystvandoplande, hvor der udestår et restindsatsbehov på knap 7 pct. Årets ansøgningsrunde er for længst afsluttet, så det er meget sent, at det obligatoriske krav bliver meldt ud.