Nyhed, 25.juni 2025

Nye boligkrav til ansatte træder i kraft 1. juli 2025

L&F har fulgt lovgivningsprocessen tæt og afgivet høringssvar for at sikre rimelige og klare regler for indkvartering af ansatte.

Den 1. juli 2025 træder en ny lov i kraft, som stiller skærpede krav til arbejdsgivere, der stiller indkvartering til rådighed for deres ansatte. Loven blev vedtaget af Folketinget i efteråret 2024 og har til formål at sikre ordentlige og sunde boligforhold. Kravene indebærer blandt andet, at boligen skal have mulighed for udluftning, afløb for spildevand, beskyttelse mod fugt og kulde samt maksimalt to personer pr. beboelsesrum.

Arbejdstilsynet får udvidede beføjelser til at kontrollere, om boligforholdene lever op til de nye krav. Tilsynet kan ske uden retskendelse, og arbejdsgiveren samt ansatte er forpligtet til at give de nødvendige oplysninger. Ved tilsyn skal mindst én beboer være til stede. Manglende overholdelse kan medføre påbud.

  • Du kan læse mere om de nye krav her.