L&F om vandplaner: Det faglige fundament er ikke på plads

Af Marie Østergaard, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Lige siden de første vandplaner har faglighed i en meget udfordrende og videnskabeligt krævende opgave været i højsædet for L&F. Vi anerkender vores medansvar hvad angår flere næringsstoffer, særligt kvælstof i indre farvande og fjorde. Men mens vi gør en stor indsats her, særligt med det ansvar erhvervet påtager sig i de 23 lokale treparter, så må vi også forvente, at myndigheder leverer den modsatte vej.

Vi nærmer os med stormskridt udgangen af 2027, den oprindelige og endelige frist i Vandrammedirektivet for at få vores kystvande, søer og vandløb i god kemisk og god økologisk tilstand. Der knokles i de 23 lokale treparter for at nå kvælstofmålene, og med L&F’s netop afleverede høringssvar på genbesøg af vandplanerne, VP3-II, er fokus derfor i høj grad på, at der skal kunne være tillid til tallene – og sund fornuft bag dem.

Lad mig gennemgå nogle af de punkter, hvor vi i vores høringssvar gør vores kritik gældende. 

Et internationalt ekspertpanel gennemgik det faglige grundlag bag kvælstofmålene i vandplanerne tilbage i 2023. Her var der grundlæggende bekræftelse af at der er brug for store reduktioner af kvælstofudledningen i Danmark, men der var også en række kritikpunkter og anbefalinger om ændringer. L&F anerkender behovet for store reduktioner, også fra landbrugsproduktionen, og derfor er det så meget desto mere kritisabelt, at myndigheder og politikere vælger at afvise de af ekspertpanelets anbefalinger, der peger på, at noget skal ændres.

Der er for eksempel fortsat kystvande, hvor ålegræssets dybdegrænse er dybere end vandområdet selv. Det burde da, selv for ikke-videnskabsfolk, skabe forundring og være klart, at det ikke er vejen frem.

Med tanke på treparten er behovet for tillid til bagvedliggende tal og beregninger helt afgørende. Men der er endnu ikke iværksat en smidig procedure til at undersøge og rette de fejl i datagrundlaget, der, også ifølge ekspertpanelet, uundgåeligt vil opstå. Second opinions ekspertpanel anbefalede en ”effektiv procedure” og en ”pålidelig høringsproces” for at rette op på fejl i datagrundlaget. Der kan være områder, hvor der findes gode forklaringer på, at tallene ved første øjekast ser skæve ud. De forklaringer skal vi så have – det handler om tillid for at begrænse den usikkerhed i forhold til datagrundlaget, flere ellers føler nu. 

Vand blander sig altså op

Og danske kystvande skal stadig sigte mod at indeholde færre alger end tyske og svenske kystvande, trods at disse støder op til samme hav, eller i mange tilfælde direkte op til hinanden. Vand bliver nu engang hurtigt blandet op, uagtet om det er på tværs af landegrænser, så at kræve mere af Danmark og danske landmænd end af tyske og svenske har vi kritiseret skarpt siden beslutningen i den politiske aftale om grøn trepart. 

Som et positivt punkt blev det med den grønne trepartsaftale fra juni 2024 besluttet at forbedre vores spildevandsrensning. Der er siden fastlagt indsatser svarende til reduktion af 572 tons kvælstof, hvilket er en start men dog et stykke fra de aftalte 860 tons. Vi forventer naturligvis, politikerne når det aftalte mål. Når vi leverer vores, skal de andre parter selvfølgelig også nå deres aftalte mål.

Et alvorligt benspænd for indsatserne mod spildevand og overløb er, at de skal kunne gennemføres inden 2027. Men de bedste løsninger er ikke altid de hurtigste, og derfor peger L&F i høringssvar på vandplanerne på flere muligheder for at gøre det bedre, som f.eks. centralisering til større, moderne anlæg og stramning af rensekrav til større rensningsanlæg. En analyse af tilførslen fra hhv. punktkilder og diffus udledning hen over året i de enkelte vandområder vil være en nyttig rettesnor i forhold til, hvor der kan opnås størst miljøeffekt af spildevandsindsatserne. Om det så tager et par år mere eller mindre at gennemføre er ikke vigtigt i det store perspektiv.

For at opfylde kravene i Vandrammedirektivet skal vi ikke kun nå i mål med de økologiske parametre; ålegræs og algevækst. Vi skal også have et vandmiljø fri for kemisk forurening. Her beroliger vandplanerne os med, at vi regner med at være i mål med det i 2027. Men som L&F har påpeget i årevis, og den seneste uge har også dagspressen interesseret sig for det, så er vi ikke kun meget langt fra at være i mål med den kemiske tilstand. Vi har heller ingen indsatser, de nødvendige grænseværdier er ikke defineret, og vi har end ikke overvågningen på plads. Så det er, kort sagt, umuligt at vide, hvor langt vi er fra mål. Det er en helt urimelig situation.

Man skal holde sig for øje, at en dårlig kemisk tilstand ikke fjerner kvælstof som miljøudfordring. Men vi kan bare ikke forvente, at den marine natur genrejser sig selv ved, at der kommer styr på næringstilførslen, når der samtidig er en heftig påvirkning af giftig kemi og havtemperaturerne stiger, for nu blot at nævne nogle af de allermest alvorlige presfaktorer. 

Kystvandråd ignoreres

Netop fordi det er så komplekst, hvad der skal til, for at vi får vores sunde vandmiljø tilbage, stikker det ekstra i øjnene, at man i vandplanerne fuldstændig har undladt at bruge anbefalingerne fra de første fire kystvandråd. I 2023 blev der på rekordtid udarbejdet velfunderede, faglige analyser af både udfordringer og løsningsmuligheder set fra et lokalt synspunkt i Odense Fjord, Vadehavet, Ringkøbing Fjord og centrale Limfjord. Ikke én eneste anbefaling herfra er blevet inkluderet i vandplanerne.

Nu fra 2025 er ikke mindre end 17 kystvandråd i gang med lokale analyser. Erfaringen fra de første fire kystvandråd er, at de vil komme frem til lokale løsninger, der tager udgangspunkt i udfordringer og muligheder, der ikke nødvendigvis gælder i andre kystvande. Slusedrift, fosforpåvirkning, årtiers forsinkelse fra indsats til effekt eller omfattende fejl i drænkortene for at nævne et par eksempler. Alt sammen noget, der har betydning for, hvordan man bedst og hurtigst får et sundt vandmiljø i lige dét kystvand. At undlade at bruge kystvandrådenes resultater er simpelthen at insistere på altid at køre ad motorvejen, uanset hvor man skal fra og til. Nogle gange er det helt rigtigt, men andre gange findes der ingen motorvej, eller det er nemmest bare at hoppe på cyklen. Og hvis målet er Langtbortistan, som det for eksempel er for Knudedyb, er det rimeligt at spørge, om det nu kan være rigtigt.

For at reducere fosfortilførslen til søer og kystvande sænkes fosforlofterne, næste år helt ned til 28 kg P/ha, gældende generelt i hele landet, og det er stærkt problematisk. Miljøeffekten af de sænkede lofter vil være minimal, mens det på en række bedrifter vil give væsentlige udfordringer. L&F peger på, at man burde fokusere på fosfor-indsatser med højest mulig miljøgevinst, såsom træplantning langs vandløb og fosforvådområder.

På vandløbsområdet efterlyser vi fortsat korrekt klassificering af vandløb. Vi har stadig en langt større andel vandløb udpeget som ”naturlige” end tilsvarende områder i nabolande.

Data vi kan stole på

Vi har mere end almindeligt travlt, hvis vi skal have ret kurs mod god økologisk og, ikke mindst, god kemisk tilstand med udgangen af 2027. Treparterne er i gang for fuld kraft, og her må vi stole på, at myndighederne kan følge med i det høje tempo, når der skal sagsbehandles ansøgninger og udstedes tilladelser.

 Men intet tyder på at ålegræsset vokser frem, selv når der er styr på næringstilførslen, torsken yngler ikke i stenrev, der er fisket op, og på hvilke måder og i hvilket omfang den kemiske forurening påvirker har vi stadig til gode at få et overblik over.

Fra landbrugets side har vi en kæmpe opgave med at få styr på særligt kvælstoftabet. Med vores og flere foreningers høringssvar på VP3-II lægger vi vægt på, at myndighederne må sikre, at vi kan stole på de data, indsatserne baseres på. Og at vi kan stole på, at der samtidig med vores indsatser også sættes ind mod de mange andre faktorer, der truer livet i de blå bølger, som snart langt flere bøge, og mange andre arter, skal spejle deres toppe i.