Fokus på at tjene penge gør landbruget stærke

Det stiller erhvervet et godt sted forud for en periode med behov for store investeringer.

Henover sommeren tager vi temperaturen på mål og visioner i L&F’s forskellige sektorer. I denne uger taler vi med sektoren L&F Økonomi og Virksomhedsledelse. Formand Anders Harck og sektordirektør Niels Kenneth Østergaard Scheel svarer på spørgsmålene.

Hvad er jeres visioner som formand og direktør for sektoren L&F Økonomi & Virksomhedsledelse?

Anders: Min vision som formand er, at landbruget skal være et fortsættende, robust og relevant erhverv. Vi skal ikke være sidste generation, der ”bare” tager stikket hjem. Løbende afkast er noget, der interesserer mig ekstremt meget, for kun sådan har vi ressourcer til at udvikle os, uanset hvilken type bedrift, produktion eller selskabsform, vi har. Vi skal være et økonomisk robust landbrugserhverv med mulighed for at foretage investeringer og således bevare råvaregrundlaget for vores fødevarevirksomheder. Kun sådan bevarer vi vores volumen og relevans for samfundet. Henover hegnet skal vi ikke tale om kilo, men om afkastningsgraden er tilfredsstillende.

Vi har for nylig, med hjælp fra SEGES Innovation, fået gennemført en analyse af dansk landbrugs produktionsværdi. Analysen viser, at husdyrhold fortsat er den helt centrale del af værdiskabelsen i dansk landbrug. Det bekræfter det helt afgørende i aftalen i den grønne trepart og i arbejdet med en vækstplan: Såvel den animalske som den vegetabilske produktion skal udvikles og styrkes.

Niels Kenneth: Udover at erhvervet skal kunne imødekomme de krav der kommer fra både forbrugere og lovgivere – og som kræver markante investeringer – er en klar vision for os også , at erhvervet skal være tilstrækkeligt velkonsolideret til at kunne gå ind i nye forretningsområder. Der er behov for både et velkonsolideret erhverv, risikovillige samarbejdspartnere i den finansielle sektor samt en stærk rådgivningstjeneste.

Vi jagter også sammenhængen mellem stærk medarbejderledelse, motivering og fastholdelse og økonomisk afkast. Det er et fremtidigt fokusområde. Og ja, så skal virksomhedsejere, ud over at drive deres virksomheder i mere klassisk forstand, tage stilling til, hvordan man kan forretningsgøre den omstilling der i øjeblikket foregår, i en tid hvor store reformer samtidig fylder for erhvervet. Oplagte områder kunne fx være energi, cirkulær økonomi, , biodiversitet og naturpleje. Det samtidig med vi bredt i erhvervet skal arbejde med at udnytte de muligheder, der findes i digitalisering og data.

Anders: Ejerskifte og nye måder at gøre det på er samtidig helt centralt for os. Hvordan kan vi påvirke det og fremtidens muligheder og løsninger? Selvejermodellen clasher med de stadigt større bedrifter, vi har i dag, for de midler, der skal til for at etablere sig, bliver meget store. Vi gør alt for at presse arbejdet for nye ejerformer ind i trepartsaftale-arbejdet og også den vækstplan, der er et af L&F’s store aftryk i den grønne trepart. Samtidig er vi med til debatten om landbrugsloven og dens fordele og ulemper. Hvem må eje og drive landbrug i fremtiden? Og vi er især meget fokuseret på, at den robuste landbrugsjord skal være til landbrugsproduktion.

Hvilke politiske resultater for medlemmerne er I særligt stolte af det seneste år?

Anders: Jeg er stolt af, at dansk landbrug har taget skeen i den anden hånd de seneste ti år efter en svær situation oven på finanskrisen. Vi har fokus på at tjene penge og har fået værdien af at lægge en strategi til at bundfælde sig. Det er lykkes at gå fra kilo til kroner som mål, og landmanden fokuserer i højere og højere grad på at have fat i sit ”økonomiske rat”. Det har kostet på væksten, men hellere have et robust erhverv end et ensidigt vækstorienteret erhverv, som vi havde det i 00’erne, hvor selerne nok ikke helt kunne bære. Heltidsbedrifterne har nedbragt gælden med cirka 70 milliarder kroner fra 2010-2023. Vi er stolte af, vi har været med til at få økonomidagsordenen til at stå stærkere i diskussionen i vores erhverv. Jeg er også godt tilfreds med, at tilgang til pensionsopsparing er noget helt andet end tidligere. Nu sparer landbrugere op gennem forskellige ordninger frem for blot at betragte salg af bedriften som pensionsopsparingen. Det er godt for generations- og ejerskifter, for det er svært for nye at overtage, hvis den tidligere ejer skal kapitalisere hver en mursten.

Niels Kenneth: Efter finanskrisens tunge år, er der igen en stærk og tillidsfuld relation til vores finansielle samarbejdspartnere – landbruget er ikke et erhverv, man helst vil have væk fra bøgerne. Adgang til lånefinansiering er afgørende for fortsat vækst og udvikling i landbruget. 

Et andet afgørende mål for vores sektor et at synliggøre og mangfoldiggøre viden på fagområdet. Derfor er vi meget glade for vores webinarrække til både landmænd, rådgivere og finansielle partnere. Det fungerer rigtigt godt med mange tilmeldte, og vi kommer bredt ud med ofte flere end 1.000 deltagere. Og så kan man jo gense webinarerne bagefter.

Hvad er aktuelt nogle af de større udfordringer for sektorens medlemmer?

Anders: Lige nu at vi nærmest i gang med fem års regulering på fem måneder med bl.a. den grønne trepart. Eksempelvis 2034-kravene om kvægstalde gør det bestemt ikke nemmere. Det er virkelig store forandringer, vi skal have ind i vores strategi for bedriften. Grøn trepart, omlægning af landbrugsjord, kvælstofregulering og en usikker verden for vores store eksport. Du skal virkelig være open-minded, også for at der altså er en vej frem. Og selvom det måske ikke er de samme hjørner af marken, du skal bruge næste år. Lad os se forandringerne som en mulighed, ikke en trussel. Omlægning af bøvlet jord til mere dyrkningssikker jord er en mulighed blandt mange andre.

Helt overordnet er det sådan, at før i tiden købte jeg som landmand jord eller byggede en stald, og så kunne jeg producere efter forudsigelige rammer i 30-40 år. Også fordi vi var et erhverv med en historisk pris- og mængdestyring i landbrugspolitikken. Sådan er det ikke mere. Og for andre erhvervsledere er det jo hverdag. En fabriksejers drift har altid kunne skifte meget på fem år. For os i landbruget er vi nu i resten af samfundets normal, hvor udsving meget, meget større end tidligere, og vejret i øvrigt enten meget tørt eller meget vådt, men sjældent midt imellem. Det kræver et velkonsolideret erhverv. 

Vi er meget ærgerlige over, at den nye kvælstofreguleringsmodel kun blev en tredjedel færdig før sommeren. Vi har behov for klare rammer for at klargøre os til fremtiden.

Hvordan arbejder I med at håndtere de udfordringer?

Anders: Der venter svære forhandlinger om kompensation og byrdefordeling i kvælstofreguleringen, som organisationen bredt bruger mange kræfter på. Målet er at sikre, at byrdefordeling og kompensation ender sådan, at jordpriserne forbliver i ro, og vi får en retfærdig kompensation for reguleringen. Så kan vi styrke og udvikle erhvervet og udvikles – præcis som trepartsaftalen slår fast. Vi skal have minimeret usikkerheden.

Ser vi mere bredt, arbejder vi fagligt og for at varetage medlemmernes interesse gennem en bredt sammensat sektorbestyrelse. Her er både rådgivere fra DLBR, repræsentanter fra finansverdenen og et stærkt hold af landmænd, som medlemmerne vælger på Delegeretmødet. Det hele hænger jo sammen, så vi skal også sidde sammen.  På den måde kan vi sætte en dagsorden hvad angår jordpriser og belåning, kampen om jorden, strategiarbejde, kilo til kroner og så videre. 

Hvordan får medlemmer indflydelse i L&F Økonomi & Virksomhedsledelse?

Anders: Medlemmerne skal vælge dem, de mener kan repræsentere dem bedst på Delegeretmødet.

Niels Kenneth: Og så står telefonerne altid åbne for, hvor vi skal tage fat.