Fjerkræbranchen søger samtalen

De faglige udfordringer tæller blandt andet at sikre, at den kylling der ligger i køledisken overholder samme høje fødevaresikkerhedsstandarder uanset oprindelsesland og det etiske spørgsmål om, hvad der skal ske med hanekyllinger i ægproduktionen.

Henover sommeren tager vi temperaturen på mål og visioner i L&F’s forskellige sektorer. I denne uger taler vi med sektoren L&F Fjerkræ. Formand Jeppe Mouritsen og sektorchef Anina Kjær svarer på spørgsmålene.

Hvad er jeres visioner som formand og sektorchef for L&F Fjerkræ?

Jeppe:

Vores overordnede vision er, at L&F Fjerkræ skal være den naturlige og samlende kraft for de danske fjerkræproducenter – et sted hvor producenterne oplever, at deres interesser bliver hørt, løftet og varetaget med faglighed og gennemslagskraft.

Vi arbejder for at synliggøre og fremhæve både bredden og den høje kvalitet, der kendetegner dansk fjerkræproduktion – og for at sikre, at branchen står stærkt i det offentlige billede. Det handler om at positionere os som en seriøs og relevant aktør, som både politikere, myndigheder og andre interessenter lytter til og samarbejder med, fordi vi har fagligheden i orden og bidrager konstruktivt til løsninger.

Indadtil ønsker vi at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer. Vi skal være deres stemme og vagthund, men også deres udviklingspartner. Samtidig skal vi være dygtige til at omsætte politiske dagsordener og samfundstendenser til konkret, meningsfuld interessevaretagelse – både i det daglige og i de større strategiske sammenhænge.

Vi stræber efter indflydelse både i og udenfor Landbrug & Fødevarer. Det kræver, at vi er synlige, saglige og tilstedeværende i debatterne – men også at vi formår at bygge bro og skabe fællesskaber på tværs af organisationer, sektorer og fagligheder.

Vi har gennem de seneste fem år brugt en del tid og energi på at få fjerkræsektoren på lystavlen i L&F. Det er en lille sektor i forhold til nogle af de andre, og vi har kunne blive overset, men har tilkæmpet os en stærk plads. Vi har f.eks. prioritereret at bruge pladsen i L&Fs Forretningsudvalg aktivt og er i øvrigt aktiv samme med de andre sektorformænd – også i sager der ikke er direkte fjerkræ-relateret. Vi har med et par års mellemrum haft L&F Fjerkræs bestyrelse på besøg på Axelborg med et line-up af møder, for at få bestyrelsen tættere på huset.

Anina:

 Som sektor har vi et stort ansvar – ikke kun over for vores egne medlemmer, men også over for omverdenen. Derfor har vi et klart ønske om, at fjerkræbranchen opfattes som en åben, transparent og dialogsøgende branche, der ikke gemmer sig, men tværtimod gerne deltager i samtalen – også når den er svær.  

Vi ønsker, at vi bliver set som nogen, der ikke bare forsvarer erhvervet, men som også tør tage de svære diskussioner og være en del af løsningen. Det gælder både i den politiske samtale og i mødet med den almindelige forbruger – og ikke mindst over for branchens kritikere. Vi tror på, at åbenhed, ordentlighed og konstruktiv dialog er nøglen til legitimitet, respekt og fremtidig udvikling.

Vi holder jævnligt møder med f.eks. Anima. Det seneste års tid har vi haft møde med dem 3-4 gange, ligesom vi også har løbende dialog med World Animal Protection Danmark og Dyrenes Beskyttelse. Men vi tager dem også internt i bestyrelsen, hvor vi taler mere om produktionens etiske dilemmaer end vi hidtil har gjort.

Jeppe:
Endelig ser vi L&F Fjerkræ som et stærkt fagligt fællesskab for alle fjerkræproducenter i Danmark – uanset alder, køn, geografi eller produktionsform. Det er vigtigt for os at være en inkluderende organisation, hvor alle føler sig velkomne og repræsenteret.

Vi ønsker at være det naturlige faglige og politiske samlingspunkt for hele fjerkræsektoren – et sted, hvor man både kan hente viden, støtte og indflydelse. Og så prioriterer vi det tætte samarbejde med virksomhederne i branchen højt, fordi det er gennem det samspil, at vi kan sikre en konkurrencedygtig og ansvarlig dansk fjerkræproduktion i fremtiden.

Hvilke politiske resultater for L&F Fjerkræs medlemmer er I stolte af det seneste år?

Jeppe:
Det seneste år har vi som brancheorganisation været dybt engageret i en række politiske processer, hvor vi har brugt mange ressourcer på at komme med faglige indspil og sikre, at fjerkræproducenternes interesser bliver hørt.

Et centralt eksempel er arbejdet med Dyrevelfærdsaftalen – Sammen om dyrene og det efterfølgende arbejde i de tilknyttede arbejdsgrupper. Selvom vi ikke nødvendigvis står tilbage med armene i vejret over de konkrete resultater, så ved vi, at vores indsats har gjort en reel forskel.

Havde vi ikke været til stede med vores argumenter og forslag, er vi ikke i tvivl om, at resultatet var blevet noget mere indgribende. Det i sig selv er et vigtigt resultat – og en påmindelse om, hvorfor det er afgørende at have en stemme ved bordet, når rammerne for vores produktion fastlægges.

Hvad er aktuelt nogle af de større udfordringer for sektorens medlemmer, og hvordan arbejder I med at håndtere dem?

Jeppe:
For slagtekyllingeproducenterne er en af de store udfordringer, at supermarkedernes køle-frysediske og kantinernes buffeter gennem en årrække har bugnet af udenlandsk kylling. Det lægger et pres på priserne og skaber en konkurrencesituation, der er urimelig – især når man tager højde for, at vi opererer under nogle af verdens skrappeste krav til fødevaresikkerhed og dokumentation.

Samtidig får vi løbende indikationer på, at fødevaresikkerheden i de importerede produkter ikke altid er på samme høje niveau som i Danmark. Senest viste Landbrug & Fødevarers undersøgelse af det ferske polske kød i køledisken, at mere end 1/3 var inficeret med Salmonella og Fødevarestyrelsen tilbagekaldte i slutningen af juni et parti udenlandsk fersk kylling, da der var påvist Salmonella i produktet. Det kan i værste fald udgøre en risiko for forbrugernes sundhed og det er selvfølgelig uacceptabelt. Vi har som branche gjort så stor og vellykket en indsats, at vi i Danmark har opnået særstatus. Derfor skal alle naturligvis kunne agere i tiltro til, at alt kød – også det importerede – er testet fri for salmonella. Alt andet skaber usikkerhed hos forbrugerne, og det kan ingen, slet ikke de danske producenter være tjent med.

Derfor arbejder vi i L&F Fjerkræ også på at tydeliggøre de kvalitets- og fødevaresikkerhedsmæssige fordele ved at vælge dansk. Der har vi fortsat en stor opgave foran os.

Anina:
En anden central udfordring er spørgsmålet om aflivning af daggamle hanekyllinger i ægproduktionen. Det er en problematik, der både har faglige, etiske og politiske dimensioner, og som løbende har fokus - både i den offentlige debat og internt i branchen.

Udfordringen ligger i, at det kun er hønekyllingerne, der har en direkte anvendelse i konsumægproduktionen, og derfor er hanekyllingerne traditionelt blevet aflivet lige efter klækning. Vi følger nøje den teknologiske udvikling inden for kønssortering i ægget, så de æg der bliver til hanekyllinger kan sorteres fra så tidligt i rugeprocessen som muligt. Rugerierne og konsumæggruppen har f.eks.  bidraget til den vidensindsamling som også var en del af Dyrevelfærdsaftalen.

På tværs af udfordringerne er vores tilgang i L&F Fjerkræ grundlæggende præget af åbenhed og ansvarlighed. Vi tror på, at det er ved at være transparente om, hvordan produktionen foregår, og ved at stille op til samtalen – også med dem, vi ikke nødvendigvis er enige med – at vi skaber troværdighed og forståelse.

Derfor arbejder vi aktivt med formidling – både til politikere, journalister og forbrugere – for at give et mere nuanceret og oplyst billede af fjerkræproduktionen i Danmark. Når vi viser vores virkelighed frem og forklarer, hvad vi gør og hvorfor, skaber vi grundlaget for bedre beslutninger – både politisk og ved køledisken. Det gør vi blandt andet, når vi sender live fra vores fjerkræstalde, deltager på Roskilde Dyrskue og Åbent Landbrug, eller når vi åbner stalddørene for politikere og meningsdannere.

Hvordan får medlemmer indflydelse i L&F Fjerkræ?

Jeppe:
Indflydelse og medlemsengagement er helt centralt. Vi lægger stor vægt på at være tilgængelige og lydhøre over for input, forslag og bekymringer.

Som medlem kan man altid tage fat i mig, en af mine kollegaer i bestyrelsen eller sekretariatet, hvis man har noget på hjerte – uanset om det handler om politiske emner, faglige spørgsmål eller ideer til nye tiltag.

I vores medlemsblad Fjerkræ informerer vi løbende om møder og aktuelle dagsordener, og her kan man som medlem altid få et punkt sat på dagsordenen, hvis man har noget, der bør drøftes.

Derudover opfordrer vi alle til at deltage i vores Årsmøde hver februar. Det er her, man som medlem har mulighed for at stille spørgsmål, tage ordet i debatten og påvirke retningen gennem valg og ved at bidrage til den fælles fortælling om, hvad vi som branche vil.

Indflydelse handler i sidste ende om at engagere sig – og vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre det nemt at være en del af fællesskabet.