Økologiens udfordringer er taget seriøst i aftalen om den grønne trepart, og nu gælder det indsatsen for virkemidler for økologien. Særligt afgræsning som virkemiddel er spændende, siger formand Hans Erik Jørgensen.

Nyhed, 30.juli 2025

Videncentret giver økologer gevinster

Henover sommeren tager vi temperaturen på mål og visioner i L&F’s forskellige sektorer.

I denne uge taler vi med sektoren L&F Økologi. Formand Hans Erik Jørgensen og sektorchef Kirsten Lund Jensen svarer på spørgsmålene.

Grøn trepart giver økologerne forretningsmuligheder og endnu mere berettigelse. Indsatsen for klimavirkemidler, en fair indtjening og gode rammer fortsætter. 

Hvad er jeres visioner som formand/chef for Sektor økologi?

Hans Erik: Vi arbejder med tre-årsstrategier, som vi styrer efter. Udvikling, produktion og afsætning er de tre centrale søjler. Vi tydeliggør værdien af den økologiske produktion for både politikere, landmænd og ikke mindst forbrugerne. Hvad angår sidstnævnte slutter arbejdet aldrig. Vi økologer holder åbent hus, Sofari, køer på græs, Åbent Landbrug, laver oplysningskampagner, giver interviews - men mange forbrugere kan blot sige, at økologi er noget med ”ingen pesticider.” Økologi er så meget mere: Skånsom produktion og gode forhold for husdyrene er blot to eksempler. Med økologiske jorde er det ikke nødvendigt at tage arealer ud af drift ved eksempelvis BNBO’er.

At forbrugerne forstår kvaliteten og dermed omkostningerne forbundet med økologiske produkter er vigtig. Produkterne kan ikke altid sammenlignes med andre slagtilbud, når de er produceret bæredygtigt og med den bedste dyrevelfærd, hvor vi ikke går på kompromis med noget.

Kirsten: Vi ser L&F Økologi som visionære og spydspids for bæredygtig økologisk produktion. Økologi skal ikke bare være baseret på et statisk og uforanderligt fundament. Et stadigt højere niveau af bæredygtighed skal være økologiens berettigelse. Men vores medlemmer skal også kunne leve af det samtidig. Derfor overvejer vi altid konsekvenserne, før vi skubber på dagsordener. Lad os tage udfasning af husdyrgødning som eksempel. Det skal ske nænsomt, hvor vi ikke trækker tæppet væk under produktionen. Det samme gælder i forhold til dyrkningsmæssig robusthed, når vi arbejder med krav om kvælstoffikserende afgrøder.

Hvilke politiske resultater for økologisektorens medlemmer er I stolte af det seneste år?

Hans Erik: Den grønne trepart fyldte så meget det forgangne år, og vi har en stor aktie i, en fordobling af det økologiske areal er skrevet ind i aftalen. Vi havde gerne set mere økologi i aftalen, men vi har spillet rigtig godt sammen med L&F-formand Søren Søndergaard under forhandlingerne, og økologiens udfordringer og muligheder er taget seriøst. Det giver kæmpe politisk styrke, vi kommer med L&F’s politiske muskler og faglighed i ryggen. Det kunne vi se, da der senere blev omprioriteret CAP-midler som følge af trepartsaftalen, og der blev mulighed for økologitilskud på arealer med sprøjteforbud fra 2026.

Det er i høj grad vores sektions fortjeneste, at man snart kan få økologitilskud på arealer med sprøjteforbud. Det er også vores resultat at der et fornuftigt løbende tilskud til økologi, og at der ikke blot er tale om et højt engangs-tilskud til omlægning. Vi har også lagt mange kræfter i at få fornuftige afgræsningsregler for økokvæg.

Og så stod det økologiske spisemærke til at blive lukket ned. Men det findes endnu efter et stort politisk pres fra os og andre gode allierede. Vi arbejder hårdt for en mere langsigtet løsning. Generelt er der altid en kamp for den politiske finansiering, også til de vigtige markedsfremme tiltag – både på hjemmemarkedet og til eksport.

Og så vil jeg gerne gå lidt tilbage i tiden, for det giver stadig stor gevinst, at vi har fået sektorens eget innovationscenter, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, sammen med Økologisk Landsforening. Det var svært håndværk at lande den sag, men det lykkedes, og det er vi stolte af. Det er også godt, politikerne har set værdien og er med til at sikre finansiering på finansloven. Her ser vi, hvad vi får ud af at gå sammen. Det er så vigtigt, vi kan dokumentere økologiens effekter på videnskabelig basis.

Hvad er aktuelt nogle af de større udfordringer for økologisektorens medlemmer?

Hans Erik: Vi blander os selvfølgelig ikke i de enkelte producenters prisstruktur, men generelt er der øgede omkostninger forbundet med det at drive en økologisk bedrift, og det skal forbrugerne være klar til at tage med i kurven

Vi arbejder politisk og fagligt for at sikre, at den kommende klima- og kvælstofregulering kommer til at spille godt sammen med det, vi allerede gør i økologien. Det er vigtigt, at man som økolog bliver godskrevet for de tiltag, der allerede følger af, at man overholder de økologiske regler. Det gælder lavere kvælstofforbrug, sædskifte, mindst 20 pct. kvælstoffikserende afgrøder, færre husdyr pr ha. Og så videre. Den alt for nidkære forvaltning af regler og kontrol, for eksempel i den økologiske ægproduktion og ved småskalaproducenter, vil vi gerne gøre op med.

Det er vigtigt for os at få placeret økologien rigtigt i snakken om regenerativ dyrkning og den måde, vi dyrker sædskifter på og plejer jorden. Vi har grønne marker året rundt. Det virker altså.

Hvis vi vender os mod treparten så ser mange landmænd muligheder i at lave mere skånsom produktion gennem trepartsarbejdet. Der er forretningsmuligheder for økologien. For lige meget hvilken regulering, rammer eller begrænsninger, vi mødes af, så lever økologer ofte allerede op til kravene. Det er der muligheder i at få synliggjort bedre, både over for landmænd og politikere. Jeg tror helt klart på et større økologisk marked efter trepartens arbejde. Særligt hvad angår klimavirkemidler kræver det dog, at der bliver leveret virkemidler til økologien. Det kan gælde unikke økologiske sædskifter, naturlige nitrifikationshæmmere og særligt køer på græs.

Kirsten: Netop det med afgræsning er spændende. Vi ser forskningsresultater fra udlandet, der viser, at køer på græs udleder mindre metan. Men hvorfor ved man ikke. Derfor har vi sat et dansk forskningsprojekt i gang via AU, SEGES og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som regner grundigt på det og med eksperimenter med køer på græs ved Foulum mod køer i stald. Vi håber så at kunne sætte helt specifikke tal på, at afgræsning giver så meget lavere udledning, og så sparer du så meget her på CO2-afgiften. Det vil være et helt naturligt klimavirkemiddel med høj dyrevelfærd som ekstra gevinst.

Hans Erik: Ligesom resten af erhvervet er generationsskifter tiltrængte. Men vi har fordele: Det er især i vores erhverv, vi får nyudannede ind uden baggrunde som at være opvokset i erhvervet. Når man ikke er født ind i det, vil mange gerne økologien. Jeg er så glad for, at eksempelvis 65 procent af Thises andelshavere nu er under 50 år. Jeg vil så gerne, at de unge kan se sig i alt det fede ved at være landmand og producere mad. Jeg har taget sommerferien, og på min første morgen hjemme var det vidunderligt at se sommersolen stå op over markerne og mærke dyrene vågne op. At vise, vi er i det fedeste erhvev – det er en dejlig opgave.

Sektorchef Kirsten Lund Jensen fortæller, at sikringen af det økologiske spisemærkes overlevelse var stor sejr for sektionen.

Hvordan arbejder I med at håndtere de udfordringer og udnytte potentialet?

Hans Erik: Vi arbejder både politisk og på stærkt fagligt grundlag. Videncenteret leverer innovation. Vores samarbejde med Økologisk Landsforening er tæt. Vi har virksomhedsfællesskab med dem, der afsætter økologiske produkter. Vi har ofte kontakt til politikere, og jeg har ofte besøg på min bedrift, senest Socialdemokraternes fødevareordfører Thomas Skriver Jensen.

Vi har løbende dialog og indflydelse i forhold til politikere og myndigheder både herhjemme og på EU-niveau, som sikrer at vi har fornuftige regler samt en politisk prioritering af midler der understøtter mere økologi. Fx arealtilskudsordning, innovation, markedsfremme og forskning.

Kirsten : Danmark har EU-formandskabet, og EU har mål om 25 % økologisk landbrugsjord i 2030. På Organic Summit efter sommeren sætter vi fokus på at nå måle. På dagen er der forskellige indlæg fra europæiske topfolk og fra Verdensbanken, som ender i anbefalinger til fødevareministeren. Europæisk indflydelse er vigtig for os. Anders Stensgaard fra sektorbestyrelsen er netop valgt til næstformand i Copa-Cogecas arbejdsgruppe for økologi, hvor han afløser Lone Andersen.

Hvad angår de unge gør vi meget i forhold til uddannelserne. Vi har lavet Økoportal, en webbaseret uddannelsesportal til landbrugsskolerne. Den er blevet voldsomt populær, og vi har rundet 10.000 besøgende siden årsskiftet.

Hvordan får medlemmer indflydelse i sektor økologi?

Hans Erik: Først og fremmest er du altid velkommen til at skrive eller ringe til mig eller andre i bestyrelsen. Vi er bredt repræsenteret ude i landet og i de forskellige produktionsgrene. Vi dækker fra Lolland til Nordjylland og fra alsidig småskala til store økologer indenfor gris, fjerkræ, køer, planteavl, specialafgrøder eller egen forarbejdning. Mød op til vores årsmøde. Og bliv måske endda valgt ind i enten økologisektionens bestyrelse eller Virksomhedsforum for Økologi (VFØ). I sidstnævnte kan alle virksomhedsmedlemmer i L&F med økologiaktiviteter deltage. Udvalget konstituerer sig selv med formand og næstformand. Det er lige nu Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk og Steffen Blume fra DLG.

Kirsten: Og deltag i noget af alt det, vi arrangerer. Sommermøder, årsmøder, lokale økologimøder. Inviter os ud til møder i erfagrupper, lokale møder i foreningerne og så videre. Vi er så klar til at dukke op. Og så er der også vores nyhedsbrev, du kan abonnere på via lf.dk. Endelig følg med på vores Facebook-side. Og så glæder jeg mig bare ligesom Hans Erik til at hilse på så mange af jer som muligt til vores årsmøde d. 23. oktober på Kalø Landbrugsskole.