Fællesskabet former fremtiden for Sektor Kvæg

Af Anne Axelgaard, L&F

I denne uge taler vi med sektoren L&F Kvæg. Formand Christian Lund og og sektordirektør Ida Storm svarer på spørgsmålene.

Hvad er jeres visioner for fremtiden i sektor Kvæg?

Ida: Vores grundopgave er at sikre fornuftige forhold og trygge rammer for kvægbrugene - men vi skal også være proaktive. Vi arbejder for at skabe de bedste betingelser for livet på gården hver dag og en klar retning for fremtiden, så vores medlemmer kan planlægge og investere klogt. Det gælder for os om at skabe vished i takt med, at vi sikrer udvikling og innovation løbende, så vi finder den rette balance mellem konkurrenceevne, nytænkning og stabilitet.

Christian: Hverdagen skal fungere for vores medlemmer og samtidig har vi også en opgave i, at samfundet omkring os forstår, hvad det danske landbrug står for, og hvad de danske kvægbrugere bidrager med. For selvom der er langt over 90.000 til Åbent Landbrug, Økodag, skolebesøg og masser af intern fokus på de mange gode tiltag, vi laver hver dag, ja så har vi stadig en stor opgave i at udbrede fortællingen om, hvad det er, vi laver på gården og alle de mange ting, som koen bidrager med. Mange ved nok hvor mælken kommer fra og det hakkede oksekød, men det er endnu vigtigere, at folk forstår sammenhængen i værdikæden og de muligheder, landbruget rummer.

Hvilke politiske eller faglige resultater er I stolte af fra det seneste år?

Ida: Jeg er stolt af, at vi har arbejdet så målrettet omkring smittebeskyttelse - bl.a. med opstart af et system med branchekoder for smitte og projektet ’Sammen om Salmonella Dublin’ som en del af programmet ’Ta’ smitten ved hornene’. Her får vi sat noget struktur på arbejdet i hele sektoren og samlet alle interessenter om et fælles mål.

Håndteringen af Bluetongue udbruddet sidste sommer er også nævneværdigt – vi fik forholdt os hurtigt til situationen, fik åbnet for kalveeksporten, og sammen med myndighederne fik vi skabt mulighed for indkøb og udrulning af vacciner.

Og så er der den metan-reducerende fodertilsætning: kompensatins- og tilskudsordningen kom ikke optimalt fra start sidste år, med forsinket tilmeldingsfrist og nogle børnesygdomme. Men mere end 90% fik søgt om kompensation, og mange har allerede gjort sig praktiske erfaringer i år. De indkomne erfaringer er overvejende positive eller neutrale, og i de få tilfælde, hvor der er set nogle afvigelser fra normalen, bliver der fulgt op. Jeg håber, der er mange, som har lyst til at gå ”all-in” og søge om tilskud til helårsbrug af Bovaer i 2026. Ansøgningsrunden åbner i slutningen af september.

Christian: Det er imponerende, hvordan vores medlemmer, trods nogle af de udfordringer og nye tiltag, Ida nævner, stadig har kastet sig ind i arbejdet omkring implementeringen af den grønne trepart. Med åbent sind og lysten til at tage ansvar dukker de talstærkt op til lodsejer - og tegnemøder og forsøger - sammen - at finde de bedste løsninger. Men sådan kender vi også vores medlemmer og vores landmænd generelt. Dansk landbrug er båret af mennesker, der har skabt en stærk arbejdskultur gennem mange generationer, båret af lysten til at innovere og forbedre virkeligheden dag for dag.

Men selvom der er meget at være stolt af, så tænker jeg stadig på én af de første læresætninger, jeg fik med, da jeg startede med landbrugspolitisk arbejde: Du bliver aldrig færdig! Og det er værd at huske på, for det er netop den mentalitet, som er med til at sikre, at vi hele tiden udvikler os og skaber fremdrift i sektoren.

Hvad er de største udfordringer for jeres medlemmer?

Ida: Mens arbejdet omkring Grøn Trepart går godt ude i lokalområderne, så er der stadig en generel usikkerhed omkring fremtiden i lyset af kvælstofregulering, udtagning af jorde og en kommende CO2e₂-afgift. Det er åbne spørgsmål om, hvad man kan dyrke og hvor – og et uklart billede for bedriftens fremtidige økonomi og virke. Det skal vi have klarhed over i løbet af næste år.

Samtidig er sygdomstrusler som fx mund- og klovesyge fra Europa en konstant risiko, og det sætter smittebeskyttelse øverst på dagordnen konstant – hvilket stiller store krav til den daglige ledelse og driftsstyring i den enkelte besætning. En fokuseret og struktureret praksis på bedriften bidrager til den gode dyrevelfærd, som ligeledes skal have kvægbrugerens fulde opmærksomhed hver eneste dag.

Christian: Dyrevelfærden er uhyre vigtigt. De fleste landmænd holder jo af at have dyr - det er en af grundene til, man har valgt landbruget som levevej. Det er også sund fornuft, at dyr i trivsel giver de bedste resultater. Men der vil altid være brodne kar, og det er afgørende for os, at enkeltsager ikke ødelægger det for fællesskabet. Her skal vi stå sammen - ikke kun for vores egen selvforståelse mens også for samfundets respekt for vores virke.

Samfundsaccepten skal bygges op på viden om alt dét, vi skaber og den skal bidrage til landbrugets berettigelse. Det er vigtigt at understrege i en tid, hvor vi er havnet i et paradoks; økonomien for de danske mælke- og oksekødsproducenter er sund men mange tøver med at investere, netop fordi fremtiden synes for uklar. Vi skal arbejde for at vi, som minimum, ser ind i, at størstedelen af vores medlemmer ønsker vedligehold eller vækst.

Hvordan arbejder I med at håndtere disse udfordringer?

Ida:Vi er i tæt og løbende dialog med medlemmer, rådgivere og myndigheder. Det er igennem dén fælles kommunikation og indsats, at vi hurtigere kan rykke på de vigtige dagsordner og nå ud til vores medlemmer. Vi SKAL være i øjenhøjde med kvægbrugene - og selvom vi også arbejder på det politiske plan med implementeringen af landbrugs - og fødevarepolitiske beslutninger, så nytter det ingenting, hvis ikke vi tager udgangspunkt i vores medlemmers virkelighed. Derfor er det afgørende, når vi søsætter nye tiltag som ændrede vejledninger for smittebeskyttelse eller introduktionen af nye beregningsmoduler, at vi altid gør det i tæt samarbejde med videnspartnere og brugere - og altid følger op på, hvordan det rent faktisk går. Her er vores fælles kvægdatabase et helt unikt værktøj, der giver store fordele både for den enkelte kvægbruger og for fællesskabet.

Christian: Branchefællesskabet spiller også en central rolle for arbejdet i sektoren. Ved at samle mælk, kød og avl om det samme bord, samler vi viden og skaber løsninger på tværs - enkelt og effektivt. Det er et afgørende forum, som sikrer, at vi er målrettede i den fælles fortælling om al den værdi, nutidens kvægbrug skaber udover livet på gården; at avl er en nøglefaktor for både klima og effektivitet, og at kvæg kan bidrage til naturpleje, biodiversitet og biogas.

Hvordan får medlemmerne indflydelse i sektor Kvæg?

Ida: Vi samler vores bestyrelse og virksomhedsmedlemmer i Kvægpolitisk Forum, hvor vi mødes og diskuterer udfordringerne i branchen, og sammen genererer potentielle løsninger og innovationer. Her er vi bredt repræsenteret fra hele landet, og kan på den måde sende gode idéer og ny viden hjem til den lokale landboforening - mens repræsentanterne bringer værdifuld feedback og indspark med den anden vej. Vi arbejder selvfølgelig også med andre kommunikationsplatforme som supplement – men vi ved, at det i sidste ende er igennem den direkte dialog ude i lokalområderne, at meningerne formes og de gode diskussioner opstår.

Christian: Vores medlemmer søger selv indflydelsen aktivt, og det er i virkeligheden kendetegnende for de danske landmænd: Man ser ikke passivt til, men bidrager med idéer og tager ansvar for at nå de bedste løsninger. Sådan er det at være selvstændig, hvor man hver dag står med ansvaret for at træffe de nødvendige beslutninger på sin egen bedrift. I sektor kvæg mødes vi med samme tilgang, energi og skabertrang - en fælles drivkraft, der gang på gang har vist, at vi landmænd gennem fællesskab, innovation og et åbent sind formår at forny os og skabe udvikling.