Høje fødevarepriser er global kendsgerning

I de seneste par måneder har det været svært at åbne en avis uden at møde historier om høje priser på fødevarer. Særligt priserne på oksekød er blevet bemærket af mange medier.

Hvorfor har landmænd skruet prisen så uretfærdigt op, lyder det fra nogle kanter. Vi har deltaget i mange interviews og nyhedsindslag om priserne og tålmodigt forklaret, at det forbrugerne oplever ved køledisken, er udtryk for en trend, som gælder i hele EU, ja i store dele af verden. 

Priserne på fødevarer bestemmes af internationale forhold, og er et kompliceret sammenspil af mange faktorer. 

Prisstigningerne kan ikke isoleres til ét forhold. 
Helt grundlæggende er det en klassisk situation i en markedsøkonomi, hvor udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. Efterspørgslen stiger i disse år, blandt andet på grund af en større global befolkning og stigende købekraft hos en voksende middelklasse fx i lande i Asien og Afrika.

Det skulle give basis for produktionsstigninger, men politiske beslutninger i mange EU-lande på én gang om strammere regulering, svære vilkår for generationsskifter i endnu flere lande, og en voksende uro og told-trusler på globale markeder over hele kloden holder investeringslysten tilbage. Usikkerheden omkring fremtidige rammevilkår er simpelthen for stor. 

Det er vigtigt at rydde myten af vejen om, at landmænd selv fastsætter priserne. Fødevarer sælges på globale markeder efter verdensmarkedspriser. 

Vi kan glæde os over, at en række eksperter har været ude med nuanceringer og sobre forklaringer på, at når hakkebøffen til grillaftenen er dyr, så er det ikke de danske landmænd der skal kritiseres.