Spinatfrømark uden Asulox - fyldt med ukrudtsraps. Foto: L&F
Frø- og kartoffelproducenterne står i en presset tid
Miljøstyrelsen har truffet flere vidtrækkende afgørelser om udfasning af en række planteværnsmidler, kaldet fluor-pesticider med indhold af PFAS.
Den første udmelding fra miljøstyrelsen kom i starten af juli og kun en uge efter lød meldingen om udfasningen af yderligere 2 midler. For frø- og kartoffelbranchen er situationen alvorlig: Vigtige bekæmpelsesmidler står til at forsvinde uden, at der foreligger brugbare alternativer. Branchen advarer nu om, at den danske planteproduktion risikerer at blive svækket markant - både økonomisk og konkurrenceevnemæssigt.
De aktuelle pesticidafgørelser efterlader erhvervet et meget vanskeligt sted. Miljøstyrelsens konklusioner om, at produkterne indeholder aktive stoffer, som kan danne og udvaske TFA til grundvandet, er alvorlige og skal tages til efterretning. Samtidig er behovet for erstattende løsninger til landbruget mere presserende end nogensinde før, hvis ikke hele produktionskæder skal sættes i fare.
For at forstå konsekvenserne er vi dykket ned i de konkrete udfordringer og behov hos centrale aktører i frø- og kartoffelbranchen:
Frøbranchen: Risiko for udflagning og tab af specialiseret produktion
Interview med Jørn Lund Kristensen, formand for Brancheudvalget for Frø
1.Hvad er jeres største konkrete udfordring i kølvandet på udmeldingen om udfasningen?
Pt. kender vi ikke de endelige afgørelser for de vigtigste fluor-pesticider (PFAS), men vi forventer store konsekvenser, siger Jørn Lund Kristensen.
I frøbranchen er det afgørende at holde ukrudtet nede - især ukrudtsgræsser, som kan forringe kvaliteten og værdien af det høstede kulturfrø betydeligt. Ydermere efterlader udfasningerne frøbranchen uden tilstrækkelige midler til bekæmpelse af skadedyr i en række frøafgrøder.
En total og hurtig udfasning vil øge risikoen i produktionen og svække vores konkurrenceevne. På sigt risikerer vi udflagning af visse arter, og det store danske frøavlsareal - som er fundamentet for Danmarks position som verdens største eksportør af græsfrø til tempererede egne. En position som vil være svært at opretholde, siger han.
Radisefrømark med angreb af kålmøl-larver. Her blev ingen høst. Foto: L&F
De største udfordringer i frøproduktionen fordeler sig på 2 kategorier:
Markfrø:
- Kontrol af ukrudtsgræs i udlægsmarker, frømarker og sædskifter
- Øget risiko for svampeangreb med store økonomiske konsekvenser
- Manglende insektkontrol – særligt i fx kløverfrø
Havefrø:
- Sårbarhed overfor 2-kim bladet ukrudt i frøafgrødernes etableringsfase
- Svampeangreb med direkte effekt på frøkvaliteten
- Alvorlige insektangreb, der kan true hele kulturer
2.Hvilke alternativer har I for nuværende?
Branchen har i årevis arbejdet målrettet med at udvikle mere bæredygtige dyrkningsmetoder og reducere afhængigheden af pesticider – bl.a. via præcisionsudstyr og mekanisk ukrudtsbekæmpelse – men målet om erstattende midler er langt fra indfriet:
-Vi har desværre ikke brugbare alternativer på nuværende tidspunkt – og hvis tæppet trækkes væk, før løsningerne er klar, vil det få alvorlige konsekvenser. Og det vil stille danske frøavlere væsentligt dårligere end konkurrenterne i andre EU-lande, advarer formanden.
3.Hvad kræver det for fremtiden?
Vi har et stærkt fokus på at forbedre vores frøproduktionsplatform - men vi har brug for konkret hjælp, både økonomisk og lovgivningsmæssigt.
Det handler bl.a. om adgang til og afprøvning af moderne præcisionsudstyr, så dansk frøavl fortsat kan levere højkvalitetsfrø til det globale marked. Derudover har vi brug for, at frøproduktion anerkendes på EU-niveau som en kritisk del af fødevare- og foderproduktionen - og at rammevilkårene afspejler dette.
Formand Jørn Lund peger ydermere på behovet for at lempe nationale restriktioner, fx ved:
Fjernelse af forbud mod slåning af brak tæt på frømarker
Mulighed for mekanisk jordbearbejdning om efteråret før forårsetablering af frøafgrøder
Endelig efterlyser branchen øget forskningsindsats til udvikling af nye bekæmpelsesmetoder af ukrudt i frømarken og i frøsædskifter, samt øget indsats i forædling af sygdom – og skadedyrsresistente sorter:
-Vi ønsker i sidste ende at undvære de kemiske hjælpemidler. Men det kræver tid, investering og reel støtte til udvikling af alternativer, konkluderer Jørn Lund Kristensen.
Kartoffelbranchen: Skimmel kan slå hele marker ud på få dage
Interview med Carl Heiselberg, formand for Danske Kartofler.
1. Hvad er jeres største konkrete udfordring i kølvandet på udmeldingen om udfasningen?
- Når forbuddet træder i kraft, har vi ikke midler nok til at beskytte mod skimmel og bladplet, forklarer Carl Heiselberg.
Særligt udfordrende er det, at man ikke længere kan alternere eller blande midler - en strategi, der ellers har været afgørende for at forhindre resistens. Uden de rette midler kan det være virkelig vanskeligt at holde ukrudt og svampeangreb ude af afgrøderne:
- Skimlen er ekstremt aggressiv - en kartoffelmark kan dø i løbet af en uge. Det rammer især de sene sorter til stivelse, som er den største del af arealet, fortæller Carl Heiselberg.
2. Hvilke alternativer har I for nuværende?
Branchen undersøger ældre midler og biologiske løsninger, men det er langt fra nok til at sikre effektiv beskyttelse:
-Vi håber, at myndighederne vil hjælpe os med at sikre midlertidige løsninger, mens vi arbejder med forædling og udvikling appellerer Carl Heiselberg og roser imidlertid de fagfolk, der er i gang med at finde løsninger, men understreger, at det bliver svært i overgangsperioden.
3. Hvad kræver det for fremtiden?
- Et af de vigtigste værktøjer bliver forædling - vi skal udvikle sorter med flere og stærkere resistensgener, siger Carl Heiselberg.
Det nuværende avlssystem tager op til 12 år at få en ny sort fra idé til mark - derfor skal nye teknologier som NGT i brug og godkendes hurtigt.
Branchen ser også behov for nye regler om bekæmpelse af ubeskyttede planter, der kan fungere som smittespredere. Erfaringer fra Holland med aftopning og gasbrænding kan blive nødvendige at kopiere i Danmark.
Et presserende behov for en balanceret overgang
De to cases tegner et fælles billede: danske planteproducenter - både højt specialiserede frø - og kartoffelavlere samt alle de danske landmænd som dyrker markbrug - står med ryggen mod muren, hvis pesticidudfasningen rulles ud hurtigere end alternativerne kommer i spil.
Miljøstyrelsen arbejder lige nu på den sidste udmelding for de resterende 8 midler men der er ingen tvivl om, at disse afgørelser kun vil bidrage til frustrationen hos vores danske planteavlere som i bedste fald kan håbe på en lang udfasningsperiode for de resterende midler. Det fortæller formand for sektor planter Torben Hansen:
-Det er vigtigt at forstå, at ingen landmænd ønsker at bruge kemi i deres arbejde, som er til skade for naturen, dyr eller mennesker. Men når midler udfases i et sådant omfang, som vi oplever lige nu - uden fuldgode alternativer - så er vi nødt til at være realistiske omkring de konsekvenser, det får for landmændene i deres virke - men også for resten af samfundet som potentielt vil mærke eftervirkningerne af de politiske beslutninger, siger formanden.
Den sidste udmelding om de resterende midler ventes indenfor den nærmeste måned.