Planteproduktion er central i fremtidens landbrug

– det danske klima og den gode jord giver os en stærk position i den grønne omstilling. Planterne er motoren og et centralt omdrejningspunkt for fremtidens landbrug.

Hen over sommeren tager vi temperaturen på mål og visioner i L&F’s forskellige sektorer. I denne uge taler vi med L&F Planter. Formand Torben Hansen og sektordirektør Peter Nyegaard Nissen svarer på spørgsmålene.

Af Anne Axelgaard, Landbrug & Fødevarer

Hvad er jeres visioner for fremtiden i Sektor Planter?

Torben: Min vision som formand er, at vi skal udnytte de mange muligheder, der lige nu ligger åbne for planteproduktionen. Den grønne omstilling favner hele samfundet, og her er planteproduktionen en motor og en nøgle til grønne, bæredygtige løsninger. Det handler ikke kun om fødevarer, men også om biosolutions, biomasse, binding og lagring af kulstof og nye forretningsmodeller i hele værdikæden. Vores strategi »Fremtiden er grøn« er ikke bare et slogan - den skal omsættes i praksis, så planteavlen kan udvikle sig, ikke afvikles. Det kræver stabile rammevilkår og politisk mod til at godkende nye teknologier og metoder - som f.eks. NGT til den fremtidige forædling - og et fokus på, hvordan vi kan gøre bæredygtig produktion økonomisk levedygtig for planteavlerne.

Peter: Vi ser et Danmark, hvor planteproduktionen står centralt i løsningen af klimaudfordringerne - og hvor forholdene for produktion er blandt de bedste i verden. Jorden, klimaet og vejret giver os en helt særlig position.

Vores mål er at fremme præcisionslandbrug, klimatilpassede dyrkningssystemer og en planteforædling, der ruster plantesektoren til fremtidens krav. Samtidig skal vi styrke fortællingen om, hvad vi som erhverv – planteavlere og virksomheder - kan og vil. Kritikken fylder ofte mere end fakta, og derfor arbejder vi også for at sikre, at planteproduktionens betydning bliver forstået bredt - både blandt borgere og politikere.

Hvilke politiske eller faglige resultater er I særligt stolte af fra det seneste år?

Torben: Jeg er stolt over, at vi i trepartsaftalen sikrede en fornuftig placering af planteproduktionen, der - med enkelte undtagelser som afgiften på landbrugskalk - undgår de værste klimaafgifter. Det viser vigtigheden af at være tidligt og tydeligt til stede i det politiske maskinrum. Jeg glæder mig også over, at vi har skabt en stærk sammenhæng og et samarbejde, der strækker sig hele vejen fra marken til markedet - fra produktion til afsætning i det nye branchefællesskab for planter. Og så har vi været tydelige i sagen om udfasning af pesticider med PFAS-aktivstoffer: Det er ikke bæredygtigt at fjerne midler uden at sikre hurtig og effektiv godkendelse af alternativer. Det kæmper vi stadig for, både fagligt og politisk.

Peter: Et vigtigt resultat - selv om vi endnu ikke er helt i mål - er fremskridtene om de nye forædlingsteknikker med NGT. Det har været en tung rejse gennem hele EU-systemet, hvor teknikken urimeligt er blevet kædet sammen med GMO. Men nu ser det endeligt lysere ud. Det danske EU-formandskab her i efteråret kan blive afgørende. Vi har også gjort store fremskridt i arbejdet med ambitionerne med kulstofopbygning i landbrugsjord, og vores samarbejder med forskningsmiljøer, universiteter og virksomheder viser vejen til dokumenteret CO₂-binding og udvikling af løsninger som biokul og conservation agriculture. Det er i tråd med vores strategi og ambition om at gøre planteproduktionen både mere bæredygtig og mere lønsom.

Hvad er aktuelt nogle af de største udfordringer for sektorens medlemmer?

Torben: Vi står med en kun delvist færdig reguleringsmodel for kvælstof og tilbagetrukne godkendelser af pesticider med alt for kort varsel og uden alternativer, der i praksis risikerer at lamme den planteproduktion, politikerne ellers har en klar ambition om at styrke. Der mangler både fagligt fundament og alternativer, og det er en kæmpe udfordring for landmændenes hverdag og investeringer. Hvis vi ikke finder de rette løsninger, risikerer vi at svække eller i værste fald helt fjerne planteproduktionens konkurrenceevne - og dermed også fødevaresikkerheden og hele den grønne omstilling, som der er så store politiske ambitioner om.

Peter: En stor udfordring er den manglende fulde model for kvælstofregulerings fra 2027. Sammen med krav om udtagning af arealer og udfasninger af hjælpemidler efterlader det vores medlemmer et svært sted. Usikkerheden er stor, og det gør det vanskeligt at planlægge fremad - både fagligt og økonomisk - fordi det er uklart, hvilke krav der vil blive stillet, og hvad der overhovedet bliver muligt i praksis. Vi kommer til at bruge mange kræfter på arbejdet med den nye model.

Vi ser også en risiko i, at diskussionen om det regenerative landbrug løber af sporet - med alt for mange definitioner og krav, før vi har det nødvendige faglige og praktiske grundlag. Derfor har vi samlet virksomheder og landmænd i en ny alliance for regenerativt landbrug for at skabe fælles afklaring og holde godt landmandskab oppe som det faglige fyrtårn.

Hvordan arbejder I med at håndtere disse udfordringer?

Torben: Vi lægger konstant pres på myndigheder og politikere for at sikre en regulering, der er fagligt funderet og realistisk i praksis. Det gælder både i forhold til pesticider og kvælstof, men også nye dyrkningsmodeller. Samtidig bruger vi vores nye tætte samarbejde i Branchefællesskabet Planter i Landbrug & Fødevarer - hvor vi har samlet både landmænd og repræsentanter fra virksomhederne KMC, DLF, Vestjyllands Andel, DLG og Danish Agro - til at sikre erfaringsudveksling, koordinering og fælles front i branchen. For os er det afgørende, at planteproducenten og værdikæden som helhed ikke bliver efterladt med regningen for samfundets grønne ambitioner, men i stedet får gode muligheder for at indfri en grøn, lønsom fremtid.

Peter: I plantesektoren og branchefællesskabet arbejder vi i flere spor: På den ene side understøtter vi praksisnære værktøjer som PlanteværnGuiden, Klimaklar Markbrug og de digitale markredskaber fx i form af Farmtracking, Cropmanager og Markonline. På den anden side arbejder vi politisk og strategisk med teknologi og innovation - fx NGT, præcisionsjordbrug og outputbaseret regulering. Vi samarbejder tæt med SEGES Innovation, forskningsmiljøer, universiteter og virksomheder for at sikre, at nye løsninger både er fagligt valide og økonomisk interessante. Målet er hele tiden at sikre, at planteproducenterne ikke bliver hægtet af, men tværtimod er med til at drive udviklingen og fremtiden.

Hvordan får medlemmerne indflydelse i Sektor Planter?

Torben: Det er medlemmerne, der vælger, hvem der skal repræsentere dem i bestyrelsen L&F Planter - og det er deres input, der former vores politiske arbejde. Vi er til stede ved årsmøde, markvandringer og regionale planteavlsmøder, og vi lægger stor vægt på den direkte dialog. Det er medlemmernes hverdag, der sætter dagsordenen - og det er deres erfaringer, vi tager med, når vi presser på for ændringer og forbedringer.

Medlemmernes input er også med til at sætte den konkrete retning for det faglige arbejde. Det lægger grundstenen for forskning, innovation og udvikling på planteområdet - og sikrer, at vores indsats hele tiden tager afsæt i praksis.

Peter: Vi arbejder aktivt med at bringe lokale og regionale medlemsinput ind til både de faglige og strategiske processer. Gennem Forum for Planter – hvor der er repræsentanter fra alle landbrugsforeninger - projektarbejde og dataindsamling sørger vi for, at det, der sker i marken, afspejles i vores politiske og faglige prioriteringer. Og vi opfordrer altid til at tage kontakt - uanset om det er spørgsmål, ideer eller kritik. Den direkte kontakt gør, at vi kan handle hurtigt - og målrettet.