Trods god høst skygger efterafgrødernes datotyranni

Årets høst har mange steder været rigtig god. Vejret har været både medspiller og modspiller, hvilket har givet frustrationer. Det gør at der er store geografiske forskelle i, hvor langt vi er.

For nogle landmænd forblev det en kamp mod tiden at få sået efterafgrøder inden fristen i dag den 20. august. Det er en årligt tilbagevendende farce. For når virkeligheden på marken kolliderer med regnearkene i systemet, taber fornuften. 

Lad mig hive Bornholm frem som konkret eksempel. Øen skal i år udlægge målrettede efterafgrøder – selvom det politisk er besluttet, at det ikke er nødvendigt fra 2026. Det giver ingen mening og underminerer tilliden til systemet.

Vi arbejder for, at det gode landmandskab skal være fundamentet. Vi har i årevis sagt: Det handler ikke om datoer og kvoter, men om reelt tab af næringsstoffer. Derfor er det afgørende, at vi får flere virkemidler og mere fleksibilitet. Det ønske brugte vi mange kræfter på at forhandle ind i den oprindelige trepartsaftale.

I aftalen lød det, at mere fleksible efterafgrøderegler skulle være på plads allerede inden den nye kvælstofreguleringsmodel træder i kraft i 2027. Med det nuværende tempo på Christiansborg kan der være berettiget tvivl, om vi får de fleksible regler til tiden. Men vi presser på.

Myndigheder og politikere har ansvaret for at forhandle den samlede nye kvælstofreguleringsmodel. Der ligger vores fokus også. Men de fik kun en tredjedel af modellen på plads før sommeren, og det giver unødvendig usikkerhed. Vi arbejder for, at den kommende regulering vil tage udgangspunkt i virkeligheden – ikke i kalenderen og diverse regneark. 

Landmændene leverer. Det mindste, vi kan forvente, er, at systemet og reglerne gør det samme.