Græssende kvæg på Egholm / Foto: Anne Axelgaard/L&F

Nyhed, 27.august 2025

Grøn omstilling på 4 ben

Hvordan kan kvægbrug spille en nøglerolle i den grønne omstilling? Det spørgsmål var i centrum, da L&F oksekød inviterede til debat og fremvisning på Egholm.

På Egholm har landmand Niels Hedermann etableret en model, hvor flere hundrede kreaturer afgræsser de tidligere dyrkede marker. Jordene ejes af Jens Thomsen som driver Egholm Vestergaard der ligger centralt på den 6kvm2 lille ø med omkring 50 beboere. Rundt om det smukke Vestergaard, der fungerer som kursus og event-center, græsser - lige nu - 749 kvæg og alle er krydsninger mellem racen Jersey og Angus. Dyrene fungerer som naturlige landskabsplejere, samtidig med, at de leverer oksekød af høj kvalitet. Projektet på Egholm er et konkret eksempel på, hvordan landbrug, fødevareproduktion og naturpleje kan samtænkes, når landbruget skal bidrage til klimamål og biodiversitet. 

 

-Med grøn trepart bliver der et stort behov for, at vi gentænker vores arealanvendelse og kombinerer natur og ekstensive arealer med fødevareproduktion. Her er den multifunktionelle arealanvendelse afgørende. Afgræsning med kvæg er en god mulighed for de danske kvægbrugere, fordi det skaber dobbelt værdi ved at bidrage til fødevareproduktion af høj kvalitet og naturpleje med bedre betingelser for øget biodiversitet, forklarer sektordirektør for Kvæg, Ida Storm.

 

Fra kalveudfordring til grøn forretningsmulighed 

Bag projektet på Egholm ligger ikke en politisk strategi - men snarere et skarpt blik for forretning. Da eksportmarkedet for Jerseykvier faldt bort og reglerne ændrede sig, begyndte Niels Hedermann at se sine kalve i et nyt lys: ikke som et nødvendigt biprodukt fra mælkeproduktionen - men som en potentiel forretningsgren i sig selv. 

Med introduktionen af kønssorteret sæd og et forbud mod aflivning af Jerseytyrekalve forsvandt den tidligere logik i at producere et kvieoverskud til eksport. Markedet blev mættet, priserne faldt, og Niels begyndte at eksperimentere med krydsningskalve. Eksportmulighederne var dog begrænsede - og derfor begyndte han at tænke i alternative, hjemmemarkedsbaserede løsninger. I dialog med Jens, lodsejeren på Egholm, opstod idéen: Hvad nu hvis man kunne kombinere naturpleje med opfedning og udnytte øens græsarealer til at give dyrene et langt og produktivt liv - og dermed løfte både bundlinje og biodiversitet? 

Projektet blev dermed en måde at tage en udfordring i kvægbruget - og vende den til en styrke med grønne sidegevinster. 

 

Forskning og faglighed understøtter udviklingen 

Under arrangementet på Egholm blev der sat fokus på, hvad græsfodret kvæg betyder for både natur og fødevarekvalitet. SEGES Innovation og Aarhus Universitet præsenterede ny viden og forskning i effekterne af afgræsning - ikke kun på naturens vilkår, men også på kødets og forbrugerens efterspørgsel. 

 

-Projektet på Egholm er et godt eksempel på, hvordan kvæg kan bruges aktivt til at fremme biodiversiteten gennem afgræsning og naturpleje. Det viser en del af vejen - men vi er langt fra i mål. Hvis vi skal løfte biodiversiteten i Danmark, kræver det, at mange flere tager del i opgaven, og tænker natur ind som en aktiv del af deres arealdrift, opfordrer Rikke Graversen, chefkonsulent, SEGES Innovation.  

 

Et andet perspektiv på naturpleje ved græssende kvæg kommer fra Århus Universitets GrOBEat-projekt, hvor man har undersøgt kødets sensoriske kvalitet fra Holstein stude opdrættet på græsbaseret foder og slagtet i forskellige aldre. Resultaterne viser, at både unge og ældre stude scorer højt på mørhed, saftighed og oksekødssmag - med særligt høje kvaliteter hos de ældste dyr. 

 

Kødet fra stude på 25 måneder indeholder op mod 6 % intramuskulært fedt, hvilket giver et mere saftigt og smagfuldt produkt - og samtidig har det et højere indhold af omega-3 fedtsyrer sammenlignet med konventionelt kalvekød. Dette skyldes det høje indhold af græs og græsensilage i foderet.  

 

GrOBEat bygger på en holistisk tilgang, hvor dyrevelfærd, biodiversitet, klima og økonomisk bæredygtighed vægtes lige højt. Når man udnytter græsningsarealer til opdræt af stude, fremmer det ikke bare naturpleje - det kan også levere højtkvalitets kød med lavere klimabelastning. Ifølge forskning svarer 57 gram af dette kød til samme klimabelastning som 100 gram traditionelt kalvekød 

 

En bæredygtig vej frem 

Besøget på Egholm mindede alle deltagere om, at den grønne omstilling ikke handler om afvikling - men i høj grad om udvikling. Med kreativitet, faglighed og vilje kan kvægbrugere finde nye veje til at producere fødevarer, pleje natur og reducere klimaaftryk - samtidig. Sådan gik det også til, at projektet blev en realitet for ejer af Egholm Vestergaard, Jens Thomsen som, efter sin fars død, stod med et landbrug og et stort areal, som han ikke helt vidste, hvad han skulle stille op med. Dog vidste han, at der skulle ske noget nyt og anderledes:  

 

-Jeg begyndte at undersøge, hvad mulighederne var for og med græs og fandt ud af, at de nærmest er uanede. Derfor var det et godt match, at Niels var med på idéen og leverede dyrene. Resultaterne taler for sig selv; i de seneste år har vi set flere græsser og andre planter, som vender tilbage til området, dyrene trives og vi får utrolig god feedback på oksekødet, som vi serverer til vores arrangementer på Egholm. Det kan noget, at man kan gå en tur på øen og se de græssende kvæg og derefter nyde resultatet på middagstallerknen, fortæller Jens Thomsen.   

Kød med høj sensorisk kvalitet fra græssende kvæg på grill afrundende dagen. Foto: Anne Axelgaard/L&F

Deltagerne ved arrangementet fik rig mulighed for at få den fulde oplevelse fra jord til bord, og den fælles stemning ved dagens afslutning var, at har man muligheden, så skal man lægge vejen forbi Engholm. Det er en unik mulighed for at opleve naturpleje på tæt hold og få en forståelse for, hvordan kvægbrug også kan se ud i fremtiden.