Medierne har et ansvar for at holde debatten på ret spor

Landbrugspolitik og regulering er svært stof. Det indrømmer jeg gerne. Og tiderne da ethvert medie med respekt for sig selv havde en medarbejder, der kunne hellige sig det, er for længst forbi.

Desværre. 

Jeg kan dog alligevel godt blive ærgerlig over, at meget af det der aktuelt skrives om vores erhverv, udlægger det som om, vi aktuelt venter på, hvordan den grønne trepartsaftale ender. 

Især må vi ofte forklare, at den grønne trepartsaftale, som Landbrug & Fødevarer var del af, er en ting. Efterfølgende politisk behandling og aftaler noget andet. 

Det vi reelt venter på er, at politikerne træffer beslutninger på en række af de områder, der bygger videre på ambitionerne og rammerne i den grønne trepartsaftale. For eksempel får gennemført den nye reguleringsmodel for kvælstof, som vi aktuelt venter på. 

Det er vigtigt at skille tingene ad. Vi venter på politiske tiltag på områder, der under alle omstændigheder ville blive genstand for ny lovgivning – uanset, om vi havde en grøn trepartsaftale eller ej. Vi havde toneangivende politikere med ambitioner om en Co2e-afgift på 1500 kr. pr ton og så voldsomme krav til kvælstofindsatser, at det de facto ville lukke landbruget ned i dele af landet. 

Hvad den grønne trepartsaftale har gjort, er at sætte nogle rammer, hvor L&F har kæmpet for at demontere risikoen for nogle af de værste ideer, som politikerne potentielt kunne få. Hvis aftalen altså respekteres. 

Uanset hvad, gør den os dog desværre ikke immune for symbolpolitiske markeringer, hvor dårligt fagligt funderede de end måtte være.