Nye planteforædlingsteknikker på vej?
Med Miljøstyrelsens beslutning om at udfase en lang række såkaldte flourpesticider står danske planteavlere i en særdeles vanskelig situation.
Hen over sommeren har L&F fulgt og kommenteret udmeldingerne fra miljøministeriet, som har varslet udfasning af flere planteværns- og bekæmpelsesmidler indenfor det næste år. Mens miljøstyrelsen ventes at komme med endnu en melding om flere midler inden længe i denne omgang, er behovet for alternativer allerede mere presserende end nogensinde før. Mange af de velkendte løsninger forsvinder fra hylderne, og der er kun få reelle alternativer. Samtidig er kravene til produktionen de samme: højt udbytte, stabil kvalitet og lavt klimaaftryk, der tilsammen danner grundlaget for en solid fødevareforsyningssikkerhed.
Her kan New Genomic Techniques (NGT) vise sig at blive afgørende for de danske planteavlere. EU forhandler i øjeblikket om en ny lovgivning, der skal afgøre, om teknikkerne kan anvendes i Europa. Spørgsmål om mærkning og patenter skaber fortsat uenighed, men forventningen er, at et kompromis kan lande under det danske EU-formandskab i 2025.
Hvis det lykkes, kan landmændene få adgang til sorter, der kan give nye løsninger på et tidspunkt, hvor behovet er større end nogensinde.
Men selvom håbet er lysegrønt for en fremskyndet proces under det danske EU-formandskab, så er vi ikke i mål.
Vi har spurgt interesseorganisation CropLife – tidligere dansk Planteværn - om deres syn på NGT samt innovationsvirksomheden Healthycrop, som arbejder for at udvikle afgrøder med naturlig svamperesistens vha. NGT.
Case: CropLife – industrien mangler alternativer
Hos brancheorganisationen CropLife, der repræsenterer virksomheder inden for plantebeskyttelse budskabet klart: udfasningen af 23 midler efterlader landmændene i en svær situation.
- Vi må være ærlige og sige, at det bliver rigtig svært at finde reelle alternativer til de produkter, som nu bliver forbudt, siger Seniorkonsulent Bolette Palle Neve.
Seniorkonsulent i CropLife, Bolette Palle Neve
CropLife peger på, at udfordringen ikke alene handler om at finde erstatninger for de kemiske midler. Mange af de biologiske produkter, der udvikles som alternativer, virker på en helt anden måde. De skal testes under forskellige klimatiske forhold, på forskellige jordtyper og i samspil med forskellige sorter. Det gør udviklingen mere kompleks, og kræver tæt samarbejde med landmændene for at finde ud af, hvordan de bruges mest effektivt.
Derfor ser organisationen også et stort potentiale i NGT. Flere medlemmer investerer allerede i forædlingsteknikker, men hidtil har indsatsen været fokuseret på markeder uden for Europa, hvor reglerne er mere fleksible.
- Hvis anvendelsen af NGT bliver mulig i EU, vil det være en game-changer - både for vores medlemmer, men også for de europæiske landmænd. Landbruget har brug for flere værktøjer til rådighed, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, siger Bolette Palle Neve.
CropLife understreger samtidig, at politikerne bør have dette i baghovedet, når næste pesticidstrategi skal forhandles i 2026. Der bliver brug for, at landbruget får adgang til et bredere sæt af produkter - for selvom NGT er vigtigt, er det kun en del af løsningen.
Case: Healthy Crop - kartofler uden fungicider
Hvor CropLife repræsenterer en hel branche, viser Healthycrop, hvordan NGT kan omsættes i praksis. Virksomheden er en spinout fra Aarhus Universitet og arbejder målrettet på at udvikle afgrøder med naturlig svamperesistens.
- Vi har identificeret et allerede eksisterende enzym i planten, og når vi ved hjælp af NGT booster produktionen af dette enzym, bliver planten naturligt resistent og kan selv forsvare sig mod svampeangreb. Resultatet er afgrøder, der kan modstå svampesygdomme uden brug af kemiske midler, fortæller CEO Pernille Ollendorff Hede.
Healthycrop fokuserer på at skabe løsninger, der kan integreres direkte i eksisterende frøkæder og dyrkningssystemer, så landmændene ikke skal omlægge hele produktionen. Første målrettede afgrøde er kartofler, der er blandt de mest pesticidkrævende i dansk landbrug.
Planen er, at de første planter med svamperesistens skal være klar til test i slutningen af 2025, og markforsøg gennemføres i 2027. På længere sigt er målet at udvide teknologien til flere store afgrøder og tilpasse den til forskellige klimatiske forhold.
Samtidig arbejder virksomheden på en skaleringsstrategi baseret på licensering og partnerskaber med etablerede frø- og forædlingsfirmaer. På den måde kan teknologien nå ud i stor skala - både i Danmark og internationalt.
Den største udfordring er dog reguleringen. I USA vurderes afgrøder primært ud fra slutproduktets egenskaber, og NGT-afgrøder godkendes ofte som “non-GM”. I EU vurderes hele processen, hvilket betyder en tungere og længere godkendelsesvej hvor NGT-afgrøder defineres som ”GM”.
- Med en ny EU-lovgivning kan vores sorter godkendes som konventionelle. Det vil accelerere processen markant og give danske landmænd adgang til fungicid-fri løsninger langt hurtigere, siger Pernille Ollendorff Hede.
Perspektiver – et landbrug med nye muligheder
NGT er ikke en mirakelløsning, men det kan blive et centralt redskab i planteavlens værktøjskasse. For danske landmænd, der i disse år mister mange af de kendte kemiske løsninger, kan teknikkerne skabe nye muligheder:
- Mindre pesticidforbrug: Afgrøder med naturlig resistens kan reducere behovet for sprøjtninger markant.
- Større robusthed: NGT gør det muligt at udvikle sorter, der bedre kan klare både svampeangreb og klimaforandringer.
- Fastholdt produktion: Landbruget kan opretholde udbytte og kvalitet trods udfasning af kemiske midler.
- Grøn omstilling: Teknologien kan bidrage til et lavere klimaaftryk
2025 bliver dermed et afgørende år. Hvis EU når til enighed om en ny NGT-lovgivning, kan Danmark stå over for en ny æra i planteavlen. For landbruget handler det ikke blot om at overleve udfasningen af midler - men om at sikre, at fremtidens produktion kan forene højt udbytte med bæredygtighed.