Frivilligheden og landbrugsfamiliernes vilkår er afgørende.
Der var flot landbrugstilstedeværelse på sidste uges Klimafolkemøde. Arbejdet i de lokale treparter var hovedtema, med lodsejerinddragelsens vigtighed i centrum
’Vi dyrker ikke kun jorden. Vi dyrker fremtidens klimaløsninger’.
De blå t-shirts med den hvide skrift var mange på havnen i Middelfart til sidste uges Klimafolkemøde. En række lokalforeninger og L&F var på plads med egen, velbesøgt stand, hvor gæsterne blandt kunne blive klogere på de udfordringer der skal løftes i arbejdet i de lokale treparter.
- Vi synes, det er vigtigt at illustrere, hvor svær og stor en opgave, det er at skulle være med til at finde nogle gode forslag til multifunktionelle løsninger med omlægning, som lodsejerne forhåbentlig også kan se sig selv i. Det fik vi mange gode snakke med besøgende om, og generelt oplevede vi en rigtig fin dialog med gæsterne, fortæller Lars Iversen, formand for L&F Centrovice, som var en af de foreninger, der trak et stort læs i organiseringen.
Han glædede sig særligt over de mange gymnasieelever og andre unge, der var både dialogsøgende og videbegærlige:
- Det var virkeligt positivt at opleve så stor interesse fra de unge, og det hænger jo godt sammen med, at vi har rekordsøgning til landbrugsuddannelsen i år.
Starter og slutter med lodsejerne
Den grønne trepartsaftale, hvordan det går med implementeringen og ikke mindst de politiske initiativer, der tages på baggrund af den, var også temaet på en debat på den store scene. Her deltog L&F-formand Søren Søndergaard sammen med grøn trepartsminister Jeppe Bruus, Johannes Lundsfryd Jensen, formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, og Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Her benyttede Søren Søndergaard lejligheden til igen at understrege, at det er afgørende, at dialogen sker med respekt for de muligheder og ambitioner, som den enkelte lodsejer har.
- For nogen passer det med, at man godt kan etablere et vådområde inden for de næste par år. For andre lodsejere skal der lige gå lidt længere, inden det kan lade sig gøre. Vi har hver vores drømme. Men enhver drøm, når vi taler om arealomlægning, starter og slutter med lodsejerne. Det skal man huske, sagde Søren Søndergaard, der også påpegede, at politikerne har et ansvar i forhold til at sørge for, at Danmark ikke skal gå klimamæssig enegang på landbrugsområdet.
- Vi kan ikke fortsætte med kun at have nationale klimalove. Det er et problem. Der skal gælde de samme regler også på den anden side af landegrænsen, særligt på det indre marked i EU.
Spurgt om han tror, at han ved næste års Klimafolkemøde vil være tilfreds med samarbejdet, lagde Søren Søndergaard ikke skjul på, at der er udfordringer.
- Vi har svære ting foran os. Og vi er ikke enige om alting, men jeg tror på, at vi kan løse det.
Svært arbejde forestår
Det er vigtigt for Søren Søndergaard at understrege, at de lokale treparters rolle er at sikre et solidt og robust grundlag for det videre arbejde, men der er ingen streger på landkortet, der ligger fast i omlægningsplanerne. Frivilligheden forbliver afgørende for alle lodsejere.
- De lokale treparter er med til at forme nogle rammer og sigtelinjer, som lodsejere og kommuner kan arbejde efter de kommende år. Det er et enormt vigtigt og meget svært arbejde, og jeg kan ikke rose vores repræsentanters indsats nok, fastslår L&F-formanden og fortsætter:
- Det er frivilligheden og landbrugsfamiliernes vilkår, der er helt afgørende for os. Ingen skal tvinges til noget, de ikke ellers ville gøre. Men vi skal til gengæld også være sammen om at løse nogle meget svære udfordringer og politiske krav, som ville have ramt vores erhverv uanset hvad. De krav kunne have ødelagt fremtiden for mange af os, hvis vi skulle møde den hver for sig. Nu kan vi løfte dem i fællesskab med kollektive virkemidler, arealomlægninger og med økonomiske midler fra samfundet til opgaven.
Holdbare løsninger
Mange af landbrugets repræsentanter i de 23 lokale grønne treparter deltog også i Klimafolkemødet. Her var stemningen også, at den helt centrale del af arbejdet først for alvor skal til at begynde.
Det gælder for eksempel Sara Jul Sørensen, der sidder i den lokale trepart for Smålandsfarvandet. Det er den første, der har præsenteret en omlægningsplan.
- Det kan godt være, at vi er de første med en omlægningsplan – men som jeg ser det, er det vigtigste arbejde stadigvæk foran os, for det handler om at få lodsejerne inddraget, så de kan se sig selv i de endelige løsninger. Det er deres jord og deres hverdag, der bliver påvirket, og det forpligter os til at være ordentlige i den måde, vi gør det på, siger Sara Jul Sørensen, der understreger, at kun med lodsejernes viden og input kan der etableres holdbare løsninger.
- Vi kan lave nok så mange planer og kort, men det er først, når vi sidder ude hos folk og får talt åbent om, hvad der er realistisk, og hvad der ikke er, at det begynder at rykke. Lodsejerne er ikke bare en del af processen – de er processen.
Respekt og realisme
Yke Kloppenburg, landbrugsrepræsentant i den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord, fremhæver, at nøgleordene for det videre arbejde er realisme og respekt.
- Det er en kæmpe opgave, vi står med. Vi er 20 kommuner, der skal arbejde sammen, og det giver selvfølgelig nogle logistiske knaster. Men det ændrer ikke på, at kvælstof er den store opgave for os og treparterne lige nu, og at vi er nødt til at holde fast i, hvad der reelt kan lade sig gøre. Vi gør ikke os selv nogen tjeneste ved at overbyde med ønsketænkning. Det her handler om menneskers jord, og derfor skal vi være realistiske fra start.
Hun understreger, at lodsejernes velvilje er helt afgørende. Det er dem, der træffer beslutningen om, hvorvidt de vil gå ind i frivillige aftaler:
- Vi skal finde de rigtige arealer og få de rigtige folk med, for det er lodsejerne, der skal bære det her. Og det tager tid – forundersøgelser kan jo nemt tage fem år. Så det er vigtigt, at vi tænker langsigtet og ikke glemmer, at det her kun lykkes, hvis folk kan se sig selv i løsningerne.