Strammere regler presser investeringslysten

Vi har brug for en grøn omstilling, der også sikrer fødevareforsyningssikkerheden for at løse problemet.

Hvem bærer ansvaret for de stigende fødevarepriser, og hvorfor stiger priserne?

Svaret på de to spørgsmål er hverken enkelte eller entydige, men pilen peger ikke på producenterne, som nogen ellers gerne vil give indtryk af.

I stedet handler det især om de globale fødevaremarkeder og politiske rammevilkår i de store landbrugslande.

Noget, der er afgørende for vores fødevareforsyningssikkerhed.

Når fødevareforsyningssikkerhed spiller en ikke ubetydelig rolle, skyldes det, at begrebet dækker over mere end blot fysisk adgang til fødevarer.

Det handler om, hvad maden koster.

Lige nu er der en global ubalance, hvor udbuddet af fødevarer ikke kan følge med efterspørgslen.

Købt eller solgt

Efterspørgslen stiger blandt andet, i takt med at den globale middelklasse vokser. Med den ændres kostvanerne, og ifølge både OECD og FAO betyder det blandt andet, at der spises mere kød, æg og mejeriprodukter.

Fødevarer, der er rige på essentielle næringsstoffer, og derfor i mange ikke-vestlige lande i stigende grad indgår i kosten.

Samtidig med en stigende efterspørgsel tales der i mange lande om strammere regulering af landbrugsproduktionen. Det er ikke et problem i sig selv og kommer med en række fordele på klimaområdet.

Udfordringen er dog, at den enkelte landmand ikke ved, om han er købt eller solgt, og det bremser investeringslysten.

Når det sker i tilstrækkeligt mange lande samtidig, bidrager det til at bremse udbuddet – og priserne stiger.

Det betyder ikke, at vi skal standse den grønne omstilling af landbruget. Tværtimod.

I Landbrug & Fødevarer står vi fuldt og fast bag trepartsaftalen, og med udgangspunkt i aftalen skal vi vise verden, hvordan man kan udvikle erhvervet på en måde, der fremmer den grønne omstilling, og samtidig skaber vækstmuligheder for erhvervet.

Løsninger kræver et fælles fokus

Men vi begår en fejl, hvis vi kun tænker nationalt og ikke har fødevareforsyningssikkerheden med i ligningen.

Vores fødevaremarked er tæt forbundet med resten af EU og verden, og derfor kræver løsningerne et fælles fokus og en fælles indsats.

De udfordringer, vi ser herhjemme – generationsskifte, uklare rammevilkår og manglende investeringslyst – gør sig gældende i store dele af Europa.

Hvis ikke vi løser dem på tværs af landegrænser, svækker vi både den europæiske produktion og vores muligheder for at holde fødevarepriserne i ro.

Derfor gælder det om at vælge den kloge, politiske vej.

Det handler ikke kun om at sikre fødevarer til os selv, men om at tage ansvar i en verden, hvor fødevarer ikke bør være en luksusvare, men en menneskeret.

Hvordan får vi priserne ned?

Tilbage står spørgsmålet, hvordan vi så får priserne ned.

Svaret er, at vi ikke må glemme fødevareforsyningssikkerheden og alt det, som er en forudsætning for dette.

Derfor skal vi sikre klare og entydige rammevilkår, der understøtter investeringslysten i landbruget og fødevareindustrien. Det gælder både i Danmark og i EU.

Hvis vi ikke gør det, risikerer vi en fremtid, hvor fødevarer fylder mere og mere i bevidstheden – ikke fordi vi mangler dem i butikken, men fordi de vil fortsætte med at presse os på pengepungen.