
Lodsejernes ret og ejendom i fokus hos Større Jordbrug
Sektionen for Større Jordbrug arbejder for, at lodsejere kan drive jord med faglig frihed, økonomisk stabilitet og respekt fra både politikere og samfund.
Formand Helle Reedtz-Thott og Sektionen for Større Jordbrug har som vision at sikre, at lodsejere har mulighed for at drive deres jord med faglig frihed, økonomisk stabilitet og politisk respekt.
Henover sommer og sensommer tager vi temperaturen på mål og visioner i L&F’s forskellige sektorer. I denne uge taler vi med Sektioen for Større Jordbrug. Formand Helle Reedtz-Thott svarer på spørgsmålene.
Hvad er jeres visioner for fremtiden i Sektionen for Større Jordbrug?
- I Sektionen for Større Jordbrug arbejder vi for at skabe fremtidens rammer for et stærkt, ansvarligt og langsigtet jordbrug. Vores vision er at sikre, at lodsejere har mulighed for at drive deres jord med faglig frihed, økonomisk stabilitet og politisk respekt. Vi ser ind i en tid, hvor ejendomsretten og den lokale forankring skal stå endnu stærkere. Det kræver, at vi som sektion er til stede tidligt, når nye politiske initiativer opstår – og at vi formår at samle lodsejere og tale med én stemme. Det har vi allerede vist, at vi kan, og det vil vi bygge videre på. Vi vil arbejde for, at fremtidens regulering sker med lodsejeren som aktiv medspiller – ikke som passiv modtager.
- Det gælder både i den grønne omstilling, hvor vi vil sikre, at lokale treparter får reel betydning, og i den digitale udvikling, hvor værktøjer som MARS skal være tilgængelige og brugbare for alle. Vi vil også styrke vores rolle som samlingspunkt for faglig sparring og politisk dialog – både gennem årsmøder, seminarer og direkte medlemskontakt. Vores ambition er, at Sektionen skal være det sted, hvor lodsejere mødes, bliver hørt og får indflydelse. Vi vil kort sagt stå vagt om lodsejerens rettigheder – og samtidig være med til at forme fremtidens landbrugspolitik.
Hvilke politiske eller faglige resultater er I stolte af fra det seneste år?
- Først og fremmest har vi været involveret i arbejdet med BNBO-indsatsen, hvor vi har kæmpet og fortsat kæmper for rimelige vilkår og lodsejernes retssikkerhed. Processen har været lang, men vi erfarer også, at lodsejerne har været villige til at indgå frivillige aftaler, men at både kommuner og vandforsyninger ofte har været flaskehalse. Derfor har det været afgørende, at vi i fællesskab med Landbrug & Fødevarer har skubbet på for en akutpakke, der nu forpligter kommunerne til at udstede påbud, hvis der ikke er indgået frivillige aftaler. Men vi følger naturligvis fortsat nøje med i, at lodsejerne får den rette erstatning og behandling i den forbindelse.
-På den grønne dagsorden har vi haft et særligt fokus på at sikre lodsejernes indflydelse i implementeringen af Aftalen om et Grønt Danmark. For os i Sektionen har det været afgørende, at de lokale treparter, hvor lodsejere, myndigheder og organisationer mødes, får den nødvendige plads og betydning i arbejdet med omlægningsplanerne. Det er her, de konkrete løsninger skal findes, og vi har markeret os tydeligt og understreget – og vil fortsat understrege – at kommunerne i deres brug af omlægningsplanerne stadig skal have de lokale treparter med i en central rolle i den praktiske gennemførelse.
-Generationsskifte er et andet centralt tema for os i Sektionen, der i den grad har generationsskifte tæt inde på livet, og vi har kæmpet for at forbedre vilkårene for generationsskifte. Udspillet EtStærkere Erhvervsliv fra juni 2024 er nu blevet til virkelighed gennem et lovforslag, der blev vedtaget i Folketinget den 8. april 2025. Lovforslaget indeholder netop de tiltag, vi har arbejdet for: lavere gave- og boafgift, skematisk værdiansættelse og mulighed for skattemæssig succession ved udlejning af fast ejendom. Det er tiltag, der vil gøre en reel forskel for mange af vores medlemmer, og vi glæder os over, at de nu bliver en realitet. Men i Sektionen ser vi fortsat rum for forbedringer – eksempelvis ved at fjerne arveafgiften helt.
- Endelig er jeg særligt stolt af, at vi reagerede hurtigt og beslutsomt, da forundersøgelsen til Nationalpark Smålandsfarvandet blev igangsat. Vi tog initiativ til at danne Interesseorganisationen for Lodsejere Nationalpark Smålandsfarvandet i området – og allerede nu har vi flere end 200 medlemmer og 9 organisationer, der er gået sammen som stiftere af interesseorganisationen. Det viser, hvor vigtigt det er, at lodsejerne står sammen og får en stærk stemme i dialogen med myndighederne. Vi arbejder for frivillighed, gennemsigtighed og respekt for ejendomsretten – og det gør vi med stor opbakning fra lodsejerne. Vi står midt i en tid med store forandringer og mange krav – men også med muligheder. Og vi er stolte af, at vi som sektion har været med til at sikre, at lodsejernes stemme bliver hørt og respekteret.
Hvad er de største udfordringer for jeres medlemmer?
- En af de største og mest vedvarende udfordringer for vores medlemmer er beskyttelsen af ejendomsretten. Det er et tema, der går igen – både når det gælder private skove og i forbindelse med statens forslag om nye grønne prestigeprojekter, som fx nationalparker. Vi oplever, at lodsejere i stigende grad skal forholde sig til politiske initiativer, der kan få direkte konsekvenser for deres ejendom, og her er det afgørende, at der bliver lyttet til dem, der ejer og driver jorden. Vi arbejder derfor målrettet for, at alle tiltag sker på frivillig basis og med fuld gennemsigtighed.
- I forlængelse heraf møder vi stadig en generel usikkerhed om den grønne trepart, som også kan fylde meget i hverdagen for mange af vores medlemmer. Lodsejerne har en grundlæggende vilje til at tage ansvar og bidrage til løsninger – på trods af forskellige udfordringer og krav. Usikkerhed om kompensation og den praktiske implementering af aftalen kan give bekymringer. Derfor følger vi naturligvis udviklingen tæt og arbejder for, at lodsejerne får de rigtige informationer og den nødvendige klarhed og indflydelse, når de store linjer skal omsættes til virkelighed.
- Restriktioner og afgifter på hjælpestoffer, for eksempel kemi og lignende, giver naturligvis også anledning til bekymring for vækstpotentialet hos vores medlemmer – ligesom forbud mod TFA og andre sprøjtemidler også er en udfordring. I sektionen ønsker vi naturligvis at producere grønnere, men omstillingen skal være under rimelige vilkår, der underbygger vores medlemmers forretning og giver mulighed for at vækste og udvikle nye, grønnere løsninger.
Hvordan arbejder I med at håndtere disse udfordringer?
- I Sektionen for Større Jordbrug arbejder vi løbende for at være på forkant – både når det gælder politiske initiativer og de konkrete udfordringer, vores medlemmer møder i hverdagen.
- Vi prioriterer den tidlige og konstruktive dialog med myndigheder og ministerier. Det er afgørende for os, at lodsejernes perspektiv bliver tænkt ind fra begyndelsen – ikke først, når beslutningerne er truffet. Derfor bruger vi mange kræfter på at være til stede i de fora, hvor rammerne for fremtidens jordbrug bliver formet.
- Vi reagerer hurtigt, når nye dagsordener opstår – og vi gør det med blik for både rettigheder og løsninger. Det gælder fx i forbindelse med den indledende forundersøgelse til nationalparker, hvor vi har vist, at vi kan samle lodsejerne og skabe en fælles stemme. Det er netop i fællesskabet, vi står stærkest.
- Vi arbejder også målrettet for at mobilisere vores medlemmer, når der er behov for det. Det gør vi gennem nyhedsbreve, call-to-action-notater og faglige møder, hvor vi klæder lodsejerne på til at handle – og til at blive hørt. At sidde med i de ledende folkevalgte organer i Landbrug & Fødevarer gør også, at sektionens stemme blive hørt.
Hvordan får medlemmerne indflydelse?
- Vi holder årsmøde og vinterseminar hvert år i februar måned, hvor alle vores medlemmer er mere end velkomne til at komme og gøre deres stemme gældende. Både konkret i forhold til valg af bestyrelsesmedlemmer, men også i de faglige debatter og generel feedback til bestyrelsen. Vi udsender også en årsberetning i januar og nyhedsbreve i løbet af året. Vi modtager gerne input og ønsker i den forbindelse, og vores telefoner og mails er altid åbne.