Bluetongue og mund- og klovesyge kan minde meget om hinanden
Kend forskellene, vær opmærksom på symptomerne, og reager hurtigt for at beskytte din besætning og hele landbrugserhvervet.
Bluetongue og mund- og klovesyge deler flere symptomer så det er vigtigt at kende forskellen – både for at stille den rette diagnose og for at minimere risikoen for spredning af mund- og klovesyge med de meget alvorlige konsekvenser, det vil have for danske kvæg- og griseproducenter.
Bluetongue viser sig typisk ved feber, halthed, sår i kronranden og klovspalten, hævelser i hovedet samt sår på mule og eventuelt patter. Mund- og klovesyge giver også feber, men denne sygdom medfører væskefyldte blærer på mulepladen, klovene, patterne og i mundhulen. Disse blærer brister efter få dage og udvikler sig til sår. Det er smertefuldt for dyrene, som ofte begynder at savle og mister appetitten. Men lighederne mellem sygdomassymptomerne kan umiddelbart være mange.
Gå derfor ikke ud fra, det er bluetongue, hvis du ser dyr med symptomerne i din besætning. Kontakt din dyrlæge, der vil vurdere, om der skal indsendes prøver. Indtil videre vil prøver indsendt til undersøgelse for bluetongue også blive undersøgt for mund- og klovesyge. Konsekvenserne ved blot et enkelt mund- og klovsygetilfælde er store for hele landbrugserhvervet, og hvis ikke det første tilfælde opdages hurtigt og spredning forhindres vil konsekvenserne blive enorme.
Anmeldepligt og handlepligt
Begge sygdomme er anmeldepligtige. Det betyder, at dyrlægen altid skal kontaktes ved mistanke om bluetongue eller mund- og klovsyge. Hvis dyrlægen ikke kan afvise mistanken om mund- og klovsyge, skal myndighederne informeres. Dette gælder også, selvom bluetongue tidligere er blevet påvist i besætningen.
Det er vigtigt at tage symptomerne alvorligt og handle hurtigt for at beskytte både din egen besætning og landbruget.
Husk din opmærksomhed - hurtige reaktion kan gøre en forskel!
- Læs mere om symptomerne og se billeder af dyr med mund- og klovesyge, her