Nu kan der søges bagudrettet støtte til gårdslagtninger
L&F har længe arbejdet for en støtteordning der kan kompensere for de høje gebyrer ved slagtninger på bedriften. Nu er ordningen trådt i kraft.
Støtteordningen kompenserer for d massive gebyrstigninger Fødevarestyrelsen indførte I februar 2024. Støtten er for 2024 fastsat til 49,1 %. Det vil eksempelvis betyde at der ved en regning på 3.348 kr. for 3 kvarters AM-kontrol ved nødslagtning kan opnås støtte på 1.643 kr.
Landbrug & Fødevarer har presset på for en enkel og overskuelig ansøgningsprocedure. Ved ansøgningen over virk.dk skal der blot udfyldes virksomhedsoplysninger samt erklæres på tro-og-love, at EU’s regler for de minimis-støtte er overholdt. Ordningen har en grænse på 50.000 EUR over tre år.
Der er indtil videre afsat midler på finansloven til støtteordningen til og med 2027. Der forventes derfor en lignende ansøgningsmulighed i begyndelsen af 2026 for gebyrer betalt i 2025. Landbrug & Fødevarer arbejder fortsat på at få sænket selve gebyrsatsen.
Husk at ansøge inden d. 1. marts 2025. Har du spørgsmål til ansøgning om støtte, kan Fødevarestyrelsen kontaktes på amk@fvst.dk. Ansøg her