Dansk pesticid-enegang giver milliardtab
Dansk planteproduktion er ramt af lammende slag med myndighedernes TFA-afgørelser, som efterlader erhvervet med langt dårligere rammer end i resten af Europa.
Tidligere denne uge trak Miljøstyrelsen godkendelsen tilbage af endnu otte pesticider, der potentielt kan nedbrydes til flourstoffet TFA.
Landbrug & Fødevarers sektorformand for planter Torben Hansen og sektordirektør Peter Nyegaard Nissen giver vurdering og status.
Hvor står erhvervet efter den tredje runde udfasninger på få måneder?
Torben Hansen: Dansk enegang om udfasning af TFA-pesticider er en katastrofe for dansk planteproduktion. Så kort og kontant må det siges. Vi står over for et tab på over 2 mia. kroner årligt ud af bundlinjen for planteavlen, og derudover kommet tabet for følgevirksomhederne. Udfordringen er kæmpestor. og hvis vi kigger bredere på det samfundsøkonomiske tab er det endnu større. Forbuddet efterlader planteproduktionen i en massivt udfordret tilstand på de internationale markeder, vi nu engang konkurrerer på. Ingen andre europæiske lande er gået enegang her, men afventer internationale studier og undersøgelser, som først forventes afklaret engang efter 2030.
Der må ingen tvivl herske om, at vi har kæmpet for, at vi skulle følge den europæiske vej. For den synes vi først og fremmest giver mest faglig mening. Og så er det den fair vej at gå i en hård international konkurrencesituation. Når politikere konstant taler dansk planteproduktion op som den helt rette vej for vores erhverv, hvorfor så stække os så massivt med national enegang? Det er helt uforståeligt for mig.
Den nu ulige europæiske spilleplade fylder?
Torben Hansen: Ja. For det er ikke naboen, vi konkurrerer mod. Det er landmanden i udlandet, som stadig har de midler her til rådighed. Konkurrenceevnen er voldsomt udhulet. Vi risikerer, at planteproduktion af frø og andre afgrøder bliver udflaget til udlandet, hvor forbuddet ikke er gældende. Ingen skal være i tvivl om, at konsekvenserne ved en udfasning er store og alvorlige for de danske planteproducenter, især fordi den europæiske spilleplade nu og i en alt for lang årrække frem bliver alt for ulige. Den melding har vores frøsektion også været meget klar omkring.
Peter Nyegaard Nissen: Det er selvsagt en sag, som vi har ageret på, siden det for 2½ år siden stod klart, at et forskningsprojekt fra GEUS om pesticiders potentielle nedbrydning til TFA kunne få stor betydning. Vi bad straks SEGES Innovation om at beregne konsekvenserne ved en udfasning af midlerne. Den viden har vi siden delt med myndigheder og politikere. Det er voldsomt, når Danmark går enegang i EU, og derfor bliver konsekvenserne selvfølgelig ekstra alvorlige. På samme måde har SEGES Innovation på vores opdrag vurderet, hvilke alternativer der er tilgængelige. Det er markant færre, end Aarhus Universitet oprindeligt havde skønnet. Den viden er selvfølgelig også spillet ind til alle relevante myndigheder og politikere.
Men myndighederne valgte den nationale udfasning?
Peter Nyegaard Nissen: Ja, og det trods meget grundige faglige rapporter og indspil fra os, som viste de store konsekvenser. Da det stod klart for os, gik vi efter en brobygning med langsom udfasning af TFA-pesticider. Især fordi vi altså står i en situation, hvor fx dit bils køleanlæg meget vel kan slippe TFA ud i verden, og der er talrige eksempler på den type produkter og kølemidler, der har et væsentligt bidrag med TFA til omgivelserne. Hvorfor så det store fokus på vores erhverv? Lad mig understrege, at vurderingen bag, om midlerne skal trækkes tilbage, udelukkende er en faglig vurdering, som Miljøstyrelsen har ansvar for. Myndighederne vurderer, om stofferne har konsekvenser for sundhed og miljø, og den konklusion har de draget på baggrund af ny viden. Det anerkender vi, for alternativet eksisterer ikke. Det er bare urimeligt, at landmændene står tilbage uden alternativer med meget kort varsel.
Torben Hansen: Det virker for mig som et af de tilfælde, hvor det er utrolig let at begynde hos landmændene, fordi vores forbrug af kemikalier er målt og vejet til sidste gram. Vi opfordrer politikere og myndigheder til at afdække også de andre kilder til potentiel TFA-forurening. Hvis man skal sætte en stopper for problemet, skal der sættes ind alle steder. Det er på ingen måde fair, at det kun er pesticider, der skal ses på. Det ændrer ikke på landmændenes situation, men det er en pointe, som vi løbende har spurgt ind til og også fremadrettet vil følge op på. På samme måde som vi aktuelt gør opmærksom på, at kommunernes uregulerede udledning af spildevand selvfølgelig ikke er i orden, når man skyder på landbrugets udledning af næringsstoffer.
Hvad er så status nu?
Peter Nyegaard Nissen: For at sige det, som det er: Det bliver en hård kamp for overlevelse de kommende 8-10 år, inden vi har reelle alternativer på hylderne. Det bliver virkelig svært at nå det hurtigere, også når vi tænker på, hvor lang processen med NGT har været i EU. Og her er vi som bekendt ikke i mål endnu. Men vores store faglige indspil undervejs har sikret os to taskforces med fokus på henholdsvis kartofler og på andre afgrøder. Her sætter myndighederne sig sammen med erhvervet for at afdække alternativer og nye løsninger. De har fokus på henholdsvis kartofler og på andre afgrøder.
Torben Hansen: Her skal der sættes handling bag de ord, som ministeriet har understreget i en pressemeddelelse om i dialog med erhvervet at identificere og opnå sikre alternativer til de konkrete midler. Der er et lys for enden af tunnelen. Men det er meget svagt. Forbud skal følges op med alternativer. Det er her, kampen står. Vi kæmper for alternativer til de forbudte stoffer. Uden vores kamp ville myndighederne alene have kigget på forbud.
Hvordan er det lykkes at åbne myndighedernes øjne for problematikken?
Torben Hansen: Vi har i forløbet fået lavet meget grundige faglige rapporter og analyser fra Seges Innovation og faglige bidrag fra brancherne bag specialproduktioner. Det faglige grundlag har myndighederne tygget meget grundigt på. Processen har vist, hvor vigtigt det er at være klædt fagligt på i hele forløbet. Det har sikret os en anerkendelse fra myndighederne af, hvor store konsekvenser udfasningen af vigtige midler har for de danske landmænd med milliardtab, som ikke bare er ord på papir, men baseret på stærke beregninger. Myndighederne anerkender udfordringen og vil sætte statsapparatet ind for at afbøde konsekvenserne, når man regulerer planteavlerne så brutalt. Den prioritering skyldes helt sikkert, at vi har leveret et meget stærkt fagligt indspil hele vejen igennem.
Peter Nyegaard Nissen: Vi kan også takke det faglige indspil for, der for de fleste midler er en udfasningsperiode, så vi ikke ser ind i et straksforbud. Men for de to pesticider, som indeholder aktivstoffet Tau-Fluvalinat – Mavrik og Evure Neo - har myndighederne fastsat, at midlerne ikke kan anvendes i 2026. Den vurdering er vi bestemt ikke fagligt enig i. Beslutningen betyder, at særligt produktionen af havefrø og vinterraps bliver hårdt ramt med meget kort varsel.
Nogle landmænd og virksomheder overvejer en juridisk klage over Miljøstyrelsens udfasning, som de vurderer er i strid med forvaltningsrettens EU’s proportionalitetsprincip. Hvorfor går I ikke samme vej?
Peter Nyegaard Nissen: Vi forfølger de spor, vi ser som realistiske i forhold til at hjælpe planteproducenterne. På nuværende tidspunkt ser vi ikke, at der er værdi i at gå ad det juridiske spor. Vores indsats skal give værdi for landmændenes medlemskroner, og det vurderer jeg ikke at vi får ved at klage til EU-Kommissionen med henvisning til proportionalitetsprincippet, selvom det ville være en stærk og nem måde at markere sig på, men næppe noget som bærer frugt på den lange bane. Men vi lukker ingen døre, og hvis vi ser muligheder i den juridiske vej, skal de vurderes åbent og fordomsfrit.
Kommer de to taskforces til at gøre en forskel?
Peter Nyegaard Nissen: Det skal de! Og her står vi fast på, at myndighederne har et ansvar for i dialog med erhvervet at opnå alternativer. De to taskforces med stor deltagelse fra erhvervet og selvfølgelig også L&F vil blandt andet skulle undersøge mulig udvidet anvendelse af midler, der allerede er godkendt i Danmark til anden anvendelse, mulig godkendelse af midler med aktivstoffer, der er godkendt i EU, men ikke i Danmark, mulighed for godkendelse af midler, som tidligere har været anvendt og nye midler inkl. biosolutions, herunder på sigt også NGT. Arbejdet i taskforces skal være afsluttet i september 2026.
Vi kommer særskilt til endnu engang at understrege behovet for at de nye forædlingsteknikker, NGT, bliver indført i hele EU. Det løser på ingen måde de aktuelle udfordringer, men det er nu, unionen skal rykke for at holde fast i konkurrenceevnen for de europæiske landmænd. Det vil samtidigt være til stor gavn for danske landmænd og forædlingsvirksomheder.
Torben Hansen: Vi kommer til at spille ind ide to taskforces med at den faglighed, vi overhovedet kan mønstre, og forventer, at der hos myndighederne er vilje til at udforske enhver mulig faglig sti. Alternative muligheder må ikke lægges ned på grund af bureaukrati i en situation, der er så alvorlig og unik som denne her.