Ingen katastrofe: Årets anden iltsvindsrapport er klar
Årets anden iltsvindsrapport udkom i fredags. Blæst i slutningen af september har dæmpet udviklingen – og mediedækningen har været tilsvarende lav.
En ualmindelig høj temperatur i havvandet hele året betød, at vi i starten af september så ind i risikoen for endnu et år med omfattende iltsvind, trods et tørt forår og dermed forventeligt meget lille kvælstoftab. Heldigvis slog vejret om, og risikoen for endnu en kedelig rekord blev bogstaveligt talt afblæst.
Iltsvind afhænger af næringsstoffer, klima – og vejret
Niveauet af næringsstoffer i danske fjorde og havområder er for højt. Det giver forøget algevækst, der kan føre til iltsvind.
De store kvælstofreduktioner, der blev opnået særligt op igennem 1990’erne og 2000’erne, gav derfor gevinst i form af begrænsede iltsvindsudbredelser, også op gennem 2010’erne. Herefter har klimaforandringerne og særligt de højere vandtemperaturer ”ædt” af miljøgevinsten.
Kvælstofudledningen har de seneste år været nogenlunde stabil til svagt faldende. Det kan man bestemt ikke sige om iltsvindsudbredelsen. Den har været stigende over en årrække med særligt 2023 og 2024 som kedelige højdespringere.
Ser man på variationen fra år til år skyldes den altså ikke kvælstofudledningen men derimod vejret. Varmt vand og et fravær af kraftig blæst får iltsvindet til at udvikle sig, præcis som vi også så i august og starten af september i år.
Den blæsende afslutning på september var det bedste, havmiljøet kunne håbe på. Hvor lang tid der går, før iltsvindssæsonen er slut for denne gang, afhænger nu af, hvor meget det blæser, og hvor hurtigt temperaturen i bundvandet kan falde.
Udbredelsen af iltsvind medio september fra 2010 og frem kan ses i figuren, der stammer fra iltsvindsrapporten (N2025_58.pdf). Til sammenligning er også vist blandt andet det rekordstore iltsvind i 2002 – og det rekord-lille i 1997.
Iltsvind kan flytte sig
Selvom blæst generelt er den bedste medicin mod iltsvind, kan det have en kedelig sideeffekt. Iltfattigt, eller iltfrit, vand kan nemlig blive flyttet af vind og strøm.
På den måde kan et iltsvind ”rulle” ind over et område temmelig hurtigt. Normalt vil fisk kunne nå at svømme væk fra et iltsvind i udvikling, men her kan de blive overrumplet. Det skete desværre midt i september i det nordlige Lillebælt, i et område der ellers generelt har en god miljøtilstand.
L&F kommenterede på sagen i P1 Orientering. I den konkrete situation er der ikke meget at stille op, men igen understregede L&F, at vi fra dansk landbrugs side løfter vores del af ansvaret med trepartsaftalen. Men særligt Lillebælt, Sydfynske Øhav og de åbne danske farvande er stærkt påvirkede også af næringstilførsler udefra. Vi bliver derfor ikke iltsvindet kvit uden tilsvarende indsatser fra vores nabolandes side.