Lodsejerinddragelse og privat ejendomsret i fokus

Af Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer

Som landmand bliver jeg glad, når jeg ser en nytilsået mark. Det er et tegn på, at endnu en sæson er skudt i gang, at spirerne snart vil komme op og til sidst kulminere i en god høst. Men omverdenen ser ikke nødvendigvis et opdyrket landskab på samme måde som os landmænd.

Der stilles mange krav til os. Også for mange krav, og vi påpeger de mest absurde: Eksempelvis fire procents brak, urealistiske vandplaner, datotyranni, unødvendigt bureaukrati og manglende miljøtilladelser til at udvikle og udvide produktionen.

Den slags forhindringer for landbrugsproduktionen må vi sammen argumentere imod. Det betyder ikke, at vi er imod forandringer i erhvervet, for vi har altid forandret os. Men absurde og unødvendige regler bliver vi aldrig overbevist om.

Den centrale frivillighed

Lige nu sender mange af de 23 lokale treparter potentialeplaner ind til landets kommuner. Det er skitser, som anviser en potentiel vej til at omlægge jord, så udledning af næringsstoffer reduceres, uden at landbruget må lukke. I treparterne viser vi vilje til at indgå i dialog og nu er det op til den enkelte, om dialogen skal omsættes til handling.

For rigtig mange vil det give god mening. Og for erhvervet som helhed vil der være en stor gevinst i, at vi kan lave omlægningsprojekter på en begrænset mængde jord for så til gengæld at reducere rigid regulering på de resterende jorde. Vi har nu engang kun få hektar jord i lille Danmark. Lad os udnytte hver hektar til flere formål på en gang.

Potentialer

Jeg kan ikke understrege nok, at frivillighed er helt central i den proces, som nu kommer. Det har været op til den enkelte lokale trepart at beslutte, hvornår og hvordan man har inddraget og informeret de lodsejere, som kan blive berørt af planerne.

Derfor vil man som lodsejer opleve forskellige processer mellem både trepart og kommuner. Men uanset processen så er det frivilligt for den enkelte lodsejer om han eller hun ønsker at indgå i et omlægningsprojekt. Selvfølgelig – for vi skal stå vagt om den private ejendomsret. De potentialeplaner, som vedtages i de lokale treparter, er en oversigt over aktuelle og potentielle projekter på konkrete arealer i en lokal treparts geografiske område.

Potentialeplanen kan bestå af forskellige typer af projekter, hvor nogen kan være længere i processen end andre. En stor del af de indtegnede projekter vil være såkaldte skitseprojekter, som er med i potentialeplanen fordi den lokale trepart vurderer, at arealet har et potentiale i forhold til målsætningerne, som samfundet efterspørger.

Selvom et skitseprojekt fremgår af potentialeplanen, er det ikke bindende for hverken lodsejere eller kommune, men skal forstås som et potentielt arealomlægningsprojekt, der bør undersøges nærmere i tæt dialog med de enkelte lodsejere, når planen skal realiseres. Hvis et skitseprojekt ikke kan blive til noget, udgår det som et potentielt projekt.

Vigtigste redskab

Det formentlig allervigtigste redskab for kommunerne til at gøre planer til virkelighed er lodsejerinddragelse.

I den kommende tid skal lodsejerne have især to ting for øje:

En meget stor del af treparternes projekter er altså skitser, der viser, hvor der eventuelt er potentiale for en omlægningsindsats. Man kan som lodsejer selv bestemme, om man vil gå i dialog med kommunen i forhold til, om potentialet eventuelt kan realiseres og om der er grundlag for at gå skridtet videre med en forundersøgelse. Hvordan den enkelte lodsejer vil forholde sig til skitsetegningerne, vil naturligvis være individuelt.

Mange vil helt sikkert kunne se en mening i at omlægge lavtliggende jord eller jordfordele sig til andre arealer. Andre vil kunne se gode muligheder i at plante skov, så der kommer mere sammenhængende skovarealer på bedriften og endeligt vil nogen takke helt nej, fordi det foreslåede projekt ikke giver mening for dem lige nu.

Og mange steder vil man kombinere med minivådområder eller andre kollektive virkemidler. Vi hører om stor opbakning fra mange lodsejere. Den lokale tilgang betyder også, at der vil være forskellige måder, hvorpå kommunerne handler og rækker ud.

Privat ejendomsret ligger fast

Men lad det være sagt meget klart: Den private ejendomsret, kan der ikke skrues på. Den skal vi holde fast i og holde alle andre parter oppe på. Jorden er lodsejerens, og det er hans eller hendes ret at råde over den.

Vi skal også være ærlige over for hinanden og huske hinanden på, at verden ikke står stille. Vandplanernes indsatskrav skal på den ene eller anden måde i mål. Det har et stort flertal på Christiansborg besluttet.

Hvis en lodsejer siger nej til et projekt, skal det selvfølgelig respekteres. Og hvis et skitseprojekt dermed ikke kan blive til noget, kan det udgå af potentialeplanen igen. Men det vil betyde, at den lokale trepart skal finde alternative arealer i dens geografiske område, eller oplandet vil blive hårdere ramt af den regulering, som regeringen er ved at beslutte.

Landbrug & Fødevarer står sammen med foreningerne vagt om, at de kommende forhandlinger og processer foregår ordentligt og med fuld lodsejerinddragelse, kompensation og forudsigelighed.