Når krisen rammer, skal fødevareproduktionen stå fast

Den samlede danske fødevareeksport rundede i 2024 nye højder, og udviklingen fortsætter i 2025. Hvad angår eksporten af levende grise er den vokset markant fra 6,7 mia. kr. i 2022 til over 12 mia. kr. .

Danmark eksporterer nu landbrugsvarer til omkring 200 markeder. Men de globale markeder er også sårbare, og de geopolitiske spændinger, krigen i Ukraine og usikre forsyningskæder har skab et stigende behov for beredskab og handlekrav i fødevaresektor. 

Krise-flaskehalse

For truslerne handler ikke om handelspolitik. Natur, energi og infrastruktur kan blive flaskehalse. I oplægget på Grisekongressen uddybede viceadministrerende direktør Flemming Nør-Pedersen landbrugets fem sårbarheder: ekstremt vejr, vandforsyning, energi, brændstof og transport. 

 - Uden vand går der ikke mange timer, før både dyr og mennesker lider. Uden strøm eller diesel stopper produktionen. Derfor skal vi tænke beredskab langt mere konkret: Har vi generatorer, brændstof og nødplaner – og virker de, når nogen trykker på hovedafbryderen? 

Han mindede om, at cyberangreb er blevet en reel risiko, også for landbruget. Selvom mange bedrifter ikke er omfattet af EU’s nye NIS2-direktiv, bør man tage IT-sikkerheden alvorligt. 

 - Man skal kunne klare sig et par dage uden internetforbindelse. Det handler om at kende sine sårbarheder og sikre, at de digitale døre også er låst for uvedkommende. 

Flemming Nør-Pedersen forklarede, at i L&F arbejder man på, at fødevaresektoren skal have forrang i krisesituationer. Det gælder især adgang til strøm, brændstof og betalingssystemer, så produktionen kan fortsætte, selv når resten af samfundet står stille. 

Samfundskritisk fødevareproduktion

- Fødevareproduktionen er samfundskritisk. Det er myndighederne heldigvis begyndt at erkende, men vi må ikke tro, at staten kan redde os. Vi kan, bør og skal selv tage ansvaret, sagde han og opfordrede alle i lokalet til at få lavet en konkret beredskabsplan for deres erhverv eller bedrift, siger han og fortsætter:

- Konkret mener jeg, at man bør lave en massebalance over sin virksomhed: Hvad kommer ind af energi, vand, foder og IT – og hvad skal ud? Og så en stor opfordring: Øv jer! For en plan bliver først rigtig skarp, når man prøver den af. 

Selvom tonen var alvorlig, sluttede han med et glimt i øjet. 

- Kald mig bare dommedagsprofet, men jeg vil hellere have for mange planer end for få. For når strømmen går, skal fødevareproduktionen stadig køre.