Ny EU-strategi skal styrke generationsskifte i landbruget
Europa-Kommissionen har fremlagt en ny strategi, der skal sikre flere unge landbrugere i Europa og styrke sektorens fremtid.
Baggrunden er, at gennemsnitsalderen blandt europæiske landbrugere er 57 år, og kun 12 procent er under 40 år. Et af hovedelementerne i strategien er en markant stigning i det beløb unge landbrugere kan få i etableringsstøtte. Et vigtigt redskab mener Landbrug & Fødevarer, men understreger samtidig, at støtten ikke kan stå alene. Der er således brug for en indsats, som adresserer de forskellige barrierer, der gør det vanskeligt at etablere sig.
Flere konkrete initiativer på bordet
Europa-Kommissionens nye strategi har som mål at fordoble andelen af unge landmænd frem mod 2040, så unge og nye landmænd udgør omkring 24 procent af alle landmænd i EU. For at nå dette mål peger Kommissionen på fem centrale indsatsområder:
- Adgang til jord: Et Europæisk Landobservatorium skal skabe større gennemsigtighed om jordbesiddelse og støtte generationsskifte.
- Adgang til finansiering: Unge landmænd skal have lettere adgang til kapital, bl.a. via en obligatorisk startpakke med op til 2,2 mio. kr. i etableringsstøtte, højere investeringsstøttesatser og skræddersyede låneprodukter med lavere krav til sikkerhed og renter.
- Målrettet finansiering: Kommissionen anbefaler, at medlemslandene investerer mindst 6 procent af CAP-midlerne i unge landmænd. Dette er en fordobling fra det nuværende krav på 3 procent og skal sikre, at flere unge får mulighed for at etablere sig.
- Kompetenceudvikling: Initiativer som Erasmus-programmet for unge entreprenører og rådgivning skal styrke unge landmænds kompetencer og netværk.
- Gode levevilkår i landdistrikterne: Et ambassadørkorps for unge på landet skal understøtte fortællingen om et godt liv i landdistrikterne, og der skal være støtte til vikarordninger ved sygdom, ferie og forældreorlov.
Vejen frem mod implementering
Kommissionen lægger op til, at strategien skal implementeres på flere niveauer – både gennem den fælles landbrugspolitik (CAP), supplerende EU-politikker, nationale og regionale initiativer samt via samarbejde med relevante aktører. Der indføres konkrete mål, indikatorer og regelmæssig rapportering, så effekten af indsatsen kan følges og justeres løbende.
I Danmark er adgang til jord og finansiering de største barrierer for generationsskifte, mens vi samtidig oplever rekordoptag på landbrugsskolerne. Landbrug & Fødevarer ser positivt på strategien, men understreger, at der især skal arbejdes med finansiering og adgang til jord for at hjælpe næste generation i gang. Der er brug for en indsats, som adresserer de forskellige barrierer, der gør det vanskeligt at etablere sig.
Generationsskiftestrategien er på nuværende tidspunkt et forslag og en politisk prioritering fra Kommissionen, som medlemslandene skal arbejde videre med. Der er endnu ikke fastsat en konkret dato for implementering, og det afhænger af den videre politiske proces i EU og de enkelte lande.
Strategien hænger tæt sammen med EU-Kommissionens forslag til reform af den fælles europæiske landbrugspolitik fra 2028, som pt. forhandles i Rådet. Her møder strategien i første omgang opbakning. Bl.a. udtaler den hollandske minister, at generationsskifte i landbruget er helt afgørende, mens Frankrig kalder det en fundamental national interesse.
Andre ministre har dog udvist bekymring for strategiens fremtid grundet det utilstrækkelige CAP-budget, som Kommissionen har fremlagt. Således lægger Europa-Kommissionen op til en reduktion i det samlede CAP-budget på ca. 22,5 procent i løbende priser.