Faglighed og fornuft må sejre i kvælstofregulering

Den kommende reguleringsmodel for kvælstof fyldte meget på vores delegeretmøde – hos os alle sammen, tror jeg.

Vi deler en grundlæggende stor bekymring for, at politikerne nok engang – som med valg af kvælstofscenariet sidste efterår – vælger en vej, der stiller landbruget væsentligt dårligere. Vel at mærke uden at stille miljøet bedre.

Vores position på ny reguleringsmodel er klar: Byrden skal løftes ligeligt af alle landbrug i et opland.

Desværre har nogen på bagkant af trepartsaftalen fået den tanke, at reguleringstrykket kunne fordeles ulige, sådan at det bliver meget hårdt på de marker, der efter nogle usikre, modelberegnede kort har såkaldt lav retention. For vandmiljøet gør det ingen forskel. Opgaven løses under alle omstændigheder.

Det er en på alle måder uordentlig vej at gå. Selv forskerne bag retentionskortene siger klart, at retentionskort er et værktøj til beslutningsstøtte, ikke en facitliste.

Det kan ingen seriøst mene er det grundlag, landmænd skal reguleres efter. For konsekvenserne vil blive enorme. Og i øvrigt med et lige så enormt kompensationsbehov.

De samme politikere, der ønsker at gå den vej, har for at gøre ondt værre allerede luftet tanker om, at kompensationen nærmest skal udfases, før den er begyndt.

Det er på alle måder en uanstændig tilgang. Målet er tilsyneladende ikke at nå de fælles miljømål, men at skade landbruget så meget som muligt. Det er svært at tolke udmeldingerne anderledes.

Jeg kan kun opfordre Folketingets politikere om at holde sig målene for øje og agere på en måde, så vi løser dem med faglighed, fornuft og ordentlighed, således at miljøindsatsen er så effektiv som muligt og sikrer en fortsat stærk dansk landbrugs- og fødevareproduktion.