Høstår frem for kalenderår – det giver mening i marken

En ny gødskningslov skal sætte rammerne for den kommende kvælstofregulering. Landbrug & Fødevarer er både bekymret for meget vidtgående beføjelser til ministeren og en alt for hurtig implementering af reglerne – i strid med trepartsaftalen, som L&F ser det.

Den kommende nye reguleringsmodel for kvælstof, som politikerne igen er gået i gang med at forhandle om byrdefordelings- og kompensationsdelen af, betyder også, at der kommer en ny lov om” bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget” i høring. I daglig tale kaldet ”gødskningsloven.”

Loven giver ministeren for grøn trepart bemyndigelse til at fastsætte regler i form af bekendtgørelser for kvælstofreguleringen. Lovforslaget fra regeringen har for nylig været i høring, hvor L&F har afgivet et kritisk høringssvar. Viceformand Martin Hjort Jensen ser alvorlige udfordringer i udspillet, som det ser ud nu. Særligt i sammenhæng med de meget store og komplekse forhandlinger, der foregår samtidig.

Hvor vigtig er gødskningsloven?

Den sætter rammerne for den nye udledningsbaserede reguleringsmodel, som vi jo endnu har til gode at se, hvor politikerne lander. Det er jo under alle omstændigheder tale om et markant skifte i tilgangen til regulering, som kræver omstilling og tilpasning ude på bedrifterne. Derfor er loven også meget vigtig. For konsekvenserne for erhvervet kan blive store, særligt ved en ulige byrdefordeling, den såkaldt flade model. Især da hvis kombineret med svækket kompensation. Vi har fulgt tilblivelsen af lovforslaget meget nøje, for vi kan ikke tåle, at den her lovgivning lander skævt. Området er så komplekst. Gødskningsloven må ikke åbne for endnu flere skævheder og uretfærdigheder.

Hvad er centralt for jer i gødskningsloven?

Den nye model for kvælstofregulering skal være faglig meningsfuld og ubureaukratisk at have med at gøre, samtidig med, at den tilbyder fleksibilitet og belønner det gode landmandskab. Den skal også matche det årshjul, som landbrugere og konsulenter i dag arbejder efter. Og de mål skal gødskningsloven selvfølgelig understøtte. Praksisnære rammer og pragmatisk indfasning af den nye reguleringsmodel er nødvendige.Ellers kan der komme problemer fra begyndelsen.

Lever lovforslaget op til de ambitioner?

Grundlæggende giver lovforslaget grundlag for en udledningsbaseret regulering i stedet for den nuværende inputregulering der stirrer blindt på krav om efterafgrøder uanset faktisk drift og udledning. Det er meget positivt. Det har vi arbejdet for i mange år. Vi skal væk fra en regulering baseret på efterafgrøder og i stedet have en regulering med fokus på den reelle udledning baseret på landmandens samlede valg af afgrøder, virkemidler og management. Det er det faktiske tab af kvælstof, som er det vigtige. Og det skal være udgangspunktet. Derfor er der principielt meget godt at hente.

Men der er desværre også alvorlige knaster i den praktiske udførelse. Vi ser principielle udfordringer i forhold til ministerens beføjelser, og også nogle mere konkrete problemer i det udkast, der ligger. Det har vi selvfølgelig også givet udtryk for i vores høringssvar.

Startdatoerne bekymrer særligt?

Ja!

Vi erfarer, at ministeriet påtænker at pålægge landbrugerne udledningskvoter allerede fra 1. januar 2027.  På Danmarks breddegrader høster vi altså sommeren og ikke i januar. Derfor betyder det i praksis reguleringsstart i 2026. Det er i vores optik strid med trepartsaftalen, hvor ny regulering begynder i 2027. Startdatoen for, hvornår en markplan skal tilpasses nye udledningskvoter, bør naturligvis være lig med begyndelsen på vækstsæson 2027. Det vil sige 1. august.

Her mangler forståelse for det gode landmandskab og de forhold, vi arbejder under. Det er regulering med tilbagevirkende kraft, hvis vi nu skal ændre markplaner for vækstsæson 26-27. Endda uden overhovedet at kende de regler, vi skal markplanlægge efter. Det kan man ikke byde vores landmænd, der knokler for at producere fødevarer og laver grøn arealomlægning i enestående omfang.

Lad os nu respektere det, vi kan kalde det agronomiske årshjul.

Hvad er andre principielle udfordringer?

I forslaget lægges der op til, at ministeren får meget vidtgående beføjelser til at kunne fastsætte rammer for eksempelvis reguleringstryk, udledningskvoter og virkemidler, og at kunne ændre på disse rent administrativt. Det er efter vores mening en meget betænkelig vej at gå. Så centrale ændringer skal være politisk forankret, så det ikke er op til den enhver tid siddende ministers vurdering og holdning, hvad der kan ske med dags varsel. Det er også vigtigt for os, at den slags grundlæggende forandringer kun sker på basis af solide konsekvensanalyser. Uden dem ser vi ind i en alt for vilkårlig forvaltning. Det kan vi som erhverv ikke være tjent med. Vores erhverv har efter alt for mange år med usikre fremtidsudsigter brug for stabile rammevilkår for at investere i en stadig mere bæredygtig produktion. Politiske tilfældigheder og muligheder for skalten og valten fra dag til dag er en helt forkert vej frem.

Vi synes ligeledes, det er problematisk, at de præcise rammevilkår fortsat ikke er kendt. Den ny kvælstofreguleringsmodel indebærer et markant skifte, som kræver omstilling og planlægning. Derfor er det væsentligt, at betingelser og vilkår er kendte og gennemskuelige.

Har du andre bekymringer i forslaget?

Desværre ja. Vi ser det som et problem, at lovforslaget lægger op til manglende forenkling med videreførelse af eksisterende regler kombineret med øget indberetning, kontrol med videre. Den slags har vi altså rigeligt af i forvejen. Målsætningen med det hele må være at gå en helt modsat vej.

Vi er meget bekymrende for risikoen for øget bureaukrati og skærpelse af reglerne i forhold til straf.  

Lovforslaget har en kompliceret basisregulering for alle oplande, parallelt med at vandoplande med et indsatsbehov skal forholde sig til en udledningskvote. Det er to forskellige systemer og unødvendigt kompliceret. Derfor opfordrer vi til, at landbrugere får én samlet udledningskvote med alle virkemidler til rådighed. Det er langt simplere og mere pragmatisk.

Kvotehandel er tænkt som del af den nye kvælstofreguleringsmodel og er også med i udkast til gødskningslov. Hvad er L&F’s tanker her?

Her har vi med interesse læst grundige rapporter om kvotehandel fra Copenhagen Economics. De slår fast, at en velfungerende kvotehandel vil reducere de samlede omkostninger ved reguleringen, mens en ineffektiv handel vil øge reguleringsbyrden.

Desværre frygter vi især i den første tid en ineffektiv handel. En kvotefordeling som med den flade eller hybride model skaber store forskelle mellem bedrifterne. Nogle vil stå med betydelige kvoteoverskud, fordi deres udledning allerede ligger under den tildelte kvote. Andre vil derimod opleve et hårdt reguleringstryk, fordi deres udledning overstiger den tildelte kvote.

Overskudskvoterne kan i princippet handles, men med en usikkerhed om produktionstab og omkostninger. Det presser priser op. Og rammer dermed de hårdt ramte bedrifter endnu hårdere – en dobbelt whammy! Som en ikke uvæsentlig sideting vil små landbrug måske ikke få deres gevinst ved handel med kvoter i forhold til omkostningerne.

Rapporten peger på, at den flade model faktisk bliver langt dyrere for samfundet og den enkelte landmand, end de tal IFRO og KU leverer ind til de politiske forhandlinger. I deres tilpasningsomkostninger antager IFRO fuld omsættelighed af udledningskvoter. Den tvivler vi som sagt ganske meget på. Og derfor underestimeres de reelle omkostninger ved de flade / hybride modeller, måske endda meget betragteligt. Det duer ikke.   

Hvad tænker du samlet set om forslaget?

Der er behov for rigtig mange justeringer. Og så illustrerer den meget godt de udfordringer, som systemet har med at tilpasse lovgivningen. Den skal både passe til landmændenes virkelighed, være ubureaukratisk og pragmatisk, samtidigt med at den selvfølgelig er præcis og juridisk skarp. Det er helt afgørende, at de to hensyn bliver realiseret side om side i lovgivningen. Ellers kan vi ikke i erhvervet på sigt holde momentum i implementeringen af den grønne omstilling. For så mangler både faste rammevilkår, juridisk sikkerhed og respekten for vores faglighed, når vi lægger markplaner og kører i marken.