Reviderede klimamål på vej i EU og Danmark

Der er i øjeblikket stor aktivitet i både Danmark og EU, når det drejer sig om at fastsætte fremtidige klimamål. I Danmark skal der i henhold til vores nationale klimalov fastsættes et reduktionsmål for 2035, mens EU har fokus på at få landet et reduktionsmål for 2040.

EU’s 2040-mål

Hen over sommeren har der været livlig debat om det fælleseuropæiske mål for 2040. Forud for forhandlingerne fremlagde Kommissionen i foråret et forslag om 90 pct. reduktion i forhold til 1990-udledningerne, og det var håbet, at man havde landet en aftale i god tid inden COP 30-mødet i Belém, Brasilien. Øget fokus på fødevaresikkerhed, økonomi, konkurrenceevne og beskæftigelse har gjort, at forhandlingerne trak ud, og først for ganske nylig har et kompromisforslag klaret sig igennem ministerrådet og senest Europa-Parlamentet. Nu udestår de afsluttende forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet, før målet kan træde i kraft.

Aftalen om 2040-målet har følgende hovedelementer:

• 90 pct. reduktion ift. 1990
• 85 pct. skal opnås inden for landenes egne klimaregnskaber, mens op til 5 pct. kan købes som internationale klimakreditter (dvs. indsatser uden for EU)
• Mindre justeringer i kvotehandelssystemerne (ETS og ETS 2)
• Opmærksomhed på at sikre forsyningssikkerhed, konkurrenceevne mv.

Målsætningen om 90 pct. reduktion i 2040 er ambitiøs, selv med den indbyggede mulighed for fleksibilitet. I dansk kontekst er den dog ikke alarmerende, ikke mindst i lyset af, at Danmark skal være klimaneutrale allerede fem år senere. EU-målet rykker derfor ikke ved hastigheden i den danske klimaindsats, men kan omvendt presse andre medlemslande til at sætte tempo og ambitionsniveau op, hvilket kan være en fordel for vores konkurrenceevne i det indre marked.

Det er værd at bemærke, at landbruget som sektor ikke har et særskilt reduktionsmål, som vi kender det herhjemme. Landbrug hører i EU-sammenhæng under den såkaldte byrdefordelingsaftale, hvor de sektorer, som ikke hører under kvotehandelssystemerne, er samlet. Inden længe skal fremtiden for bl.a. byrdefordelingsaftalen diskuteres, og her er vores position klar: Byrdefordelingsaftalen i sin nuværende form skal ikke have en fremtid. Det skyldes især 1) at Danmark sammen med få andre lande har markant højere målsætninger og 2) landbrug er inden længe den eneste betydende sektor, som er tilbage i byrdefordelingsaftalen, idet de øvrige bliver underlagt kvotehandelssystemerne. Disse forhold taler for, at der i EU-regi bliver introduceret en særskilt regulering for landbrugssektoren.

Danmark er med den grønne trepart lysår foran de øvrige medlemslande, og vi har en klar interesse i at få landbruget i de øvrige lande bare nogenlunde op på samme niveau som hos os.

Den danske regering foreslår et nationalt 2035-mål på 82-85 pct.

I henhold til den danske klimalov, skal der i 2025 fastsættes et klimamål for 2035. Det eksisterende mål for 2030 er 70 pct., og seneste klimafremskrivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2025) viser, at vi når dette mål med de allerede gennemførte eller planlagte indsatser (inkl. den grønne trepart).

Med forslaget om 82-85 pct. reduktion er regeringen forholdsvis ambitiøs, idet man fra 2030 skal nå ca. halvvejs mod målet om 100 pct. reduktion i 2045 på kun fem år. Til sammenligning kan nævnes, at EU opererer med et 2035-mål på 66-72 pct. – et mål, Danmark forventes at opfylde allerede i 2030!

Seneste klimafremskrivning til 2035, som dog er behæftet med en ret stor usikkerhed, peger på, at udledningerne til den tid er reduceret fra 79,2 mio. t CO2e i 1990 til 16,2 mio. t CO2e i 2025, svarende til i alt 79-80 pct.  Hvis den prognose passer, er det yderligere reduktionsbehov for at nå regeringens foreslåede mål kun 2-6 pct., på tværs af alle sektorer.

Som noget nyt er regeringen ret præcise om, at mål, indsatser og midler skal følges ad. I stedet for at melde et ambitiøst mål ud først, for så bagefter at aftale indsatser og finde evt. midler, er det nu hensigten at sikre, at der er en klar plan for at nå klimamålet. Regeringen vil afsætte 4 mia. kr. årligt, hvilket skulle kunne sikre, at de 82 pct. reduktion kommer i hus.

Ifølge klimaministeren forventes de udestående reduktioner for at nå målet primært at skulle ske ved CO2-fangst og -lagring (CCS), idet det vil blive uforholdsmæssigt dyrt og besværligt at opnå yderligere reduktioner ad traditionelle spor i de kommende år. Regeringen ønsker en sund balance mellem klimaambitioner og -handling på den ene side, og konkurrenceevne og værdiskabelse på den anden side. Den tilgang bakker L&F op om.

Den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2024 forventes at sikre reduktioner i landbrugets udledninger på i alt 55-65 pct. i 2030, og i årene efter 2030 vil udledningerne reduceres yderligere (CO2e-afgiften indføres fx først i perioden 2030-2035, og en stor del af pyrolyse- og skovrejsningsindsatsen slår først igennem i årene efter 2030). På den baggrund er det vores klare forventning, at landbrugets indsats for at reducere klimabelastningen og sektorens bidrag til at opfylde 2035-målet allerede er på plads.