Status omkring Bovaer

I slutningen af sidste uge var Alternativet, SF, Radikale og Konservative ude at opfordre til en pause i brugen. Sidst på fredagen meldte fødevareminister Jacob Jensen ud, at han ikke akut ville sætte Bovaer på pause. Brugen er siden nytår blevet lovpligtig for alle konventionelt drevne landbrug med over 50 køer. Kravet stammer fra Landbrugsaftalen fra 2021, der blev vedtaget med meget bred politisk opbakning.

Vi har bedt sektorformand for L&F Kvæg Jesper Arnth gøre status.

- Den politiske situation er, at der er stillet en række politiske spørgsmål i Folketinget om Bovaer til fødevareminister Jacob Jensen og minister for grøn trepart Jeppe Bruus, som også er kaldt i samråd om, hvad et eventuelt stop for brug af Bovaer vil have af konsekvenser for realiseringen af landbrugets CO2-reduktioner. Jacob Jensen og Jeppe Bruus har indkaldt til et møde i aftalekredsen omkring Den Grønne Trepart torsdag i denne uge, fortæller Jesper Arnth.

Han fremhæver, at der via de tolkninger af regler, som L&F Kvæg har fået via SGAV er sikret, at det er mælkeproducenterne selv, der vurderer, om en eller flere køer har en stofskiftelidelse, der betyder, at de kan holde pause med Bovaer gennem at udfylde en tro og love erklæring.

- Det er den enkelte mælkeproducent, der kender sin besætning bedst, og det har været vigtigt for os at få det gjort klart, at det selvfølgelig er ham, der vurderer, hvornår en eller flere køer skal undtages kravet om at bruge Bovaer. Samtidigt kan hele besætningen undtages, såfremt landmanden, eventuelt i samråd med dyrlæge eller rådgiver, vurderer, at hele besætningen er berørt af fodringsbetingede stofskiftelidelser eller -sygdomme. Oplever man store udfordringer og vurderer, at det har forbindelse til brugen af Bovaer, så skal man selvfølgelig kunne stoppe med brugen i en periode, siger Jesper Arnth.

Den helt centrale indsats er selvfølgelig at finde årsagen til, at hos nogle mælkeproducenter foregår indfasningen af Bovaer helt problemfrit, mens der hos andre meldes om udfordringer.

- Det skal vi finde svar på. Både landmænd, dyrlæger og rådgivere melder fortsat om meget forskellige erfaringer ude fra besætningerne. Der florerer mange teorier, men reelt har vi lige nu ikke en klar idé om, hvad årsagen til de vidt forskellige erfaringer er. Situationen bliver endnu mere uklar, fordi forskning og storskalaforsøg ikke tidligere har påvist de sygdomsbilleder, som indberettes fra nogle landmænd, siger Jesper Arnth.

Centralt i den afdækning står den undersøgelse, som L&F Kvæg gennemfører i samarbejde med SEGES Innovation.

- SEGES Innovation er lige nu i gang med at se på de indrapporteringer, der er kommet fra mælkeproducenter. Jeg opfordrer alle til at gå ind og svare på undersøgelsen via LandbrugsInfo. Jo flere data, der er at arbejde med, desto bedre.

SEGES Innovation er også i gang med målinger og analyser på en række danske kvægbedrifter for at komme til bunds i problematikkerne.

- Tilliden til brugen af Bovaer er helt central, hvis vi skal kunne bruge det som et klimavirkemiddel. Den skal genoprettes hos de landmænd, der oplever problemer hos deres kvæg. Selv de mange kvægbrugere, som ikke selv har oplevet problemer med Bovaer, bliver usikre på grund af de beretninger vi hører. Vi skal være trygge ved vores dyrs trivsel. Derfor er det arbejde, som SEGES Innovation og også Aarhus Universitet har gang i ekstremt vigtigt, siger Jesper Arnth og fortsætter:

- Bovaer er testet i rigtig mange sammenhænge og bruges i dag til 500.000 kvæg i mere end 25 lande, og altså uden at der er rapporteret om de udfordringer, som vi hører om nu. Derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt og klarlagt både omfanget og årsagerne til de problemer, der opleves på nogle bedrifter i Danmark.