Succes med treparten afgøres i den kommende implementering

På Økologikongressen 2025 gjorde Anders Panum Jensen, der er direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer, status på arbejdet med den grønne trepartsaftale. Han fremhævede, at aftalen fortsat giver landbruget et stærkt udgangspunkt, men advarede samtidig om, at den kommende implementeringsfase bliver helt afgørende for, om ambitionerne og målene for aftalen lykkes.

- Vores hovedprioritet i dannelsen af treparten var at undgå tunge afgifter og bureaukrati, som ville svække fødevareproduktionen og svække økologien. Det lykkedes i trepartsaftalen, sagde Anders Panum Jensen.

Den kommende CO₂-afgift er indrettet, så landmænd kan undgå at betale, hvis de kan dokumentere brugen af godkendte emissionsreducerende teknologier og praksisser. Men netop dokumentationen af dem er nu en central udfordring.

- Det er helt afgørende, at vi får de virkemidler godkendt, der gør det muligt at undgå afgiften på 750 kr. pr. ton CO₂. Skatteministeriet stiller store krav til dokumentation, og hvis vi skal nå vores 2030-mål skal dokumentationen være på plads senest i 2028, forklarede Anders Panum Jensen.

Lokale processer skal sikre, at udtagningen rammer rigtigt

Et centralt element i trepartsaftalen er indsatsen på de kulstofholdige lavbundsjorde. Ifølge trepartsaftalen er målet, at der skal omlægges 140.000 hektar

Men det kan ikke ske vilkårligt, understregede Anders Panum Jensen.

- Det er ikke alle arealer, der kan omlægges. Derfor er det afgørende, at de her projekter bliver forankret lokalt, så man kan se på helheden – klima, natur og rekreative interesser.

Han påpegede også, at omlægningen kun kan lykkes, hvis lodsejerne har reelle alternativer.

- Der vil være producenter, som er meget afhængige af arealer til afgræsning tæt på stalden. Hvis deres jorde viser sig at være kulstofrige lavbundsjorde, er der brug for, at de kan få adgang til andre arealer. Ellers skal de ikke indgå i et projekt, lød det.

Samtidig arbejder regeringen med en kommende afgift på udledninger fra lavbundsjorde, som ifølge direktøren for grøn trepart er tænkt som et incitament til at få arealerne med i projekterne, men ikke som en flad afgift, der rammer alle.

- Afgiften må ikke ramme de landmænd, som ikke har mulighed for at deltage. Den skal målrettes de arealer, hvor omlægning giver mening, sagde han.

Ny kvælstofregulering kan udfordre økologien

Den kommende landsdækkende kvælstofregulering er et tredje afgørende punkt. Fordelingen af udledningskvoter i de enkelte vandoplande er endnu ikke besluttet, og kan få stor betydning for økologiske producenter, hvis den bliver differentieret al efter hvor stort et potentiale for kvælstofudledning, som landmandens areal har. Og det kan ende med en skæv fordeling.

- Vi har i L&F et stort ønske om en lige fordeling af reguleringstrykket for alle i et opland og ønsker, at der skal være en fuld kompensation for de omkostninger der følger med, fastslog Anders Panum Jensen.

Trods udfordringerne forventer han, at økologien får en stærk rolle i den kommende omstilling.

- Jeg ser, at økologien bliver en helt central del af løsningen – både i forhold til drikkevandsbeskyttelse, arealplanlægning og udledningskrav, siger han.

Afslutningsvis understreger han, at der er fortsat meget, der kan gå den gale vej, men lige nu ser det positivt ud.