L&F-formand: Politiske kvælstofbenspænd er unødvendige

Hvordan ser du overordnet aftalen?  

- Det er en aftale, der nok engang regulerer landbruget væsentligt hårdere, end det er nødvendigt for at nå de politisk fastsatte miljømål. Politikerne havde mulighed for at vælge en model, som vi havde anbefalet, der ville løse opgaven. Den ville fordele byrden mellem alle landmænd i et vandopland, og ville i større grad forhindre, at nogle landmænd bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt. Jeg er virkelig uforstående overfor, at politikerne vil gå andre veje, når den miljømæssige bundlinje uden tvivl er den samme. Det er jeg frustreret over, for det udhuler den trepartsaftale, som vi indgik for halvandet år siden. 

- Det virker som om, at uanset hvor meget vi leverer, så er der en del af det politiske landskab, der har det som en selvstændig ambition at stække landbruget og udviklingsmulighederne. Det handler ikke om at nå miljømål, men om at pålægge bånd og begrænsninger. Jeg bliver nødt til at glæde mig over, at kommer vi langt med trepartens indsats, ja så ruller dagens aftale tilbage og havner i de arkivskabe på Slotsholmen, hvor den hører til. Derfor kommer vi ikke uden om, at vejen til mere frihed er fuld fokus på trepartens ambitioner om arealomlægning og kollektive virkemidler. 

- Den såkaldte udvaskningsberegner NUAR, der skal kunne beregne udvaskningen af kvælstof helt ned på den enkelte mark, er plaget af gamle tal for flere afgrøder og skal derfor kraftigt opdateres, inden den kan lægge til grund for ny regulering. Det afspejler den skæve politiske proces. 

Ja, for hvordan har du oplevet den politiske proces? 

- Vi har jo ikke siddet med i forhandlingerne, men jeg vil sige, at nogle af de forslag, som vi har hørt om, og som har været foreslået i fuldt alvor, var decideret skræmmende og ville have været katastrofale for dansk landbrug, hvis de var blevet til virkelighed. Eksempelvis tanker om at indføre en flad model over alt i Danmark. Det ville braklægge enorme områder af Danmarks bedste landbrugsjord, fjerne råvaregrundlag og smadre konkurrenceevnen. 

- Det totale katastrofescenarie undgår vi. Men at det i det hele taget er på bordet og tales om, det understreger pointen om, at der er politiske kræfter, for hvem miljømålene er sekundære, selv om de taler meget om dem. Det primære er en kamp for, at landbruget ikke skal kunne trives. Jeg anerkender, at ansvarlige kræfter i regeringen og ansvarlige kræfter i forligskredsen, herunder ikke mindst Liberal Alliance har trukket i den rigtige retning og undgået de mest katastrofale scenarier. Det vil jeg gerne kvittere stort for. Det er vigtigt, at vi også fremover har ansvarlige partier repræsenteret i forligskredsen. Men aftalen er fortsat et meget hårdt slag mod erhvervet 

Hvad ser du af positive elementer i aftalen? 

- Helt grundlæggende så er jeg jo meget tilfreds med, at vi nu endelig får en regulering, der er udledningsbaseret. Det har været et ønske for os i rigtig mange år. Perspektivet er, at det bliver det gode landmandskab og ikke regnearkene på styrelsernes kontorer, der sætter retningen for, hvad der sker i marken. Det er stadigt, trods vores utilfredshed med politikernes valg af model, en meget vigtig milepæl. Men det forudsætter naturligvis, at det er fagligt korrekte tal der indgår i modellen. 

- Vi slipper også af med det helt skæve fire procents brakkrav, som politikerne syntes, at Danmark skulle gå enegang med, efter at resten af EU droppede det. Det har vi kæmpet mod fra dag 1, og jeg glæder mig over, at det nu forsvinder. Men igen, det giver os ikke en fordel, men bringer os blot på niveau med de øvrige EU-lande. 

- Der kommer også et bedre fokus på græs til bioenergi, samt på den alt for længe udskudte opdatering af ammoniakreguleringen, og på økologiudvikling. Der er finansiering til det økologiske innovationscenter, og økologer kommer fuldt og helt med i den nye reguleringsmodel. 

Hvordan vurderer du aftalen i forhold til kompensationsordningen? 

- Det er helt afgørende, at den nye reguleringsmodel indeholder kompensation. Den kompensation har vi kæmpet for skal være fuldstændig. Det ligger helt klart i den oprindelige grønne trepartsaftale, at arealomlægningen skal ske med blik for at holde jordpriserne i ro. Kompensationen skal sikre, at bedrifter kan overleve den midlertidigt hårde regulering og komme godt ud på den anden side, når arealomlægningen fra de lokale grønne treparter realiseres. 

- Aftalens del om kompensation er i min optik blevet alt, alt for kompliceret og usikker. Det er især kritisk, at satserne ikke er på plads endnu. Det arbejde afventer beregninger fra Københavns Universitet. Der er virkelig behov for at sætte turbo på, for den afklaring er selvfølgelig nødvendig. Særligt, når man, som vi også har kritiseret mange gange, vil indføre reguleringen midt i et dyrkningsår, og altså de facto i 2026, selv om det formelt først er fra 2027. Så skal myndighedernes del af arbejdet selvfølgelig også være på plads. Jeg finder det grundlæggende uanstændigt, at der her i december måned 2025 laves så markante ændringer i et helt erhvervs rammevilkår, og så lade dem træde i kraft med ekstremt kort varsel. 

 - Som jeg sagde i min beretning på delegeretmødet, så er opgaven for politikerne på området for kompensation enkel. For kompensation, ja det betyder, at man bliver kompenseret for sine udgifter. Det vil vi gøre alt hvad vi kan for, at politikerne leverer på. 

Hvad er dit budskab til politikerne efter en aftale, som du grundlæggende ikke er tilfreds med? 

- Jeg vil gerne sige, at vi får meget politisk anerkendelse for vores handlekraft, og den positive og konstruktive måde, som vores lokale repræsentanter har tilgået arbejdet i de lokale treparter. Det er godt, og det er jeg også glad for. Men det er også helt centralt, at det ikke kun er ved skåltalerne, at vi får anerkendelsen. Den skal også være synlig i de politiske aftaler, der indgås. 

- Der skal være en respekt for, at den grønne omstilling har to sider. Den ene handler om at levere på de miljø- og klimadagsordener, som samfundet efterspørger. Den anden handler om, at det skal ske på en måde, så vi samtidigt har en sund, stærk og stor landbrugssektor. Jeg har flere gange de seneste par år brugt begrebet ’unødvendige benspænd’ om den måde politikerne agerer på i forhold til landbruget. Det er ikke en holdbar situation, at man konsekvent placerer nye sten på vejen foran os i stedet for at fjerne dem, for det gør altså dagligdagen sværere og dyrere ude hos os – og i sidste ende fødevarepriserne højere hos forbrugerne. 

- Det er ikke kun landmændene, der skal vise god vilje. Det skal politikerne også.